Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
En statistisk dataanalyse af ca. 20 års overvågningsdata fra hele landet viser, at nitratindholdet og tilførslen af nitrat til iltet grundvand generelt har været faldende siden ca. 1980[1]. Altså hele 7 år før første vandmiljøplan 1 (VMP1). Mange har den opfattelse at vandmiljøplanerne, som har kostet danske landbrugsfamilier mere end 100 milliarder kroner, har medført en mindre kvælstofudvaskning og en mindre udledning til vandmiljøet. Det kan imidlertid ikke dokumenteres. Udviklingen startede 10 år inden den første vandmiljøplan begyndte at have effekt.
Hvad var det så, der reducerede udvaskningen omkring starten på firserne? Det var ændret adfærd hos landbruget, især husdyrbrugerne. Husdyrgødningen ændrede status fra affaldsprodukt, der var til ulempe og omkostning for landbrugerne, til at være et gødningsstof, som var et aktiv:
- De utætte møddinger, uden fast bund, blev erstattet af nye møddinger med bund og opsamling af møddingsvand.
- Ajlebeholderne, som mange steder var gamle og utætte, blev erstattet af nye gyllebeholdere.
- Ensilagestakkene, som ofte lå uafdækkede på åbne marker, blev flyttet ind på betonpladser, med opsamling af saftafløb.
- Staldgødning, som tidligere blev spredt lige omkring ejendommen i et tykt lag og ofte på uhensigtsmæssige tidspunkter, for eksempel lige efter høst, blev i stedet spredt på et tyndt lag og altid fulgt op af afgrøder, der kunne udnytte næringsstofferne i husdyrgødningen.
- Tidligere regnede landmanden ikke med en effekt af husdyrgødningen. Så ofte blev der gødet med handelsgødning oven i. I dag udnytter vi effektivt husdyrgødningen og korrigerer for effekt og eftervirkning.
Ovenstående var, set i bagklogskabens lys, fagligt uhensigtsmæssigt. Vi er i dag meget klogere. Præcis som med pesticiderne, skyldes forureningen udvaskning via punktkilder. Den uhensigtsmæssige adfærd blev allerede i slutningen af halvfjerdserne ændret og der blev en meget større forståelse for at håndtere husdyrgødningen på en mere hensigtsmæssig måde.
Figur 1 udvikling nitratudvaskning 1950-2000 [2] side 39.
I praksis har hverken første vandmiljøplan fra 1987 eller de efterfølgende vandmiljøplaner (1997 og 2003) haft nogen effekt. Faktisk er det sådan, at der ikke har vist sig nogen effekt af VMP2 og de kvælstofnormer, som var et en del af planen. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen stabiliserede sig i 2000 og er ikke faldet siden. Deraf kan udledes at kvælstofnormerne ingen effekt havde. De har ikke virket efter hensigten.
Ifølge LOOP (Landovervågningsoplande)[3] som hvert år måler udvaskning fra rodzonen i et netværk ud over det ganske land, har udvaskningen ikke ændret sig siden år 2000.
Ovenstående beviser at udvaskningen faldt fra 1980 til 2000. Herefter er der ikke sket yderligere.
Er ovenstående information overraskende?
Nej egentlig ikke. Allerede i 1984 forudså Landbrugsministeriet, at det ville blive resultatet. I NPO- redegørelsen fra 1985 er kvælstofudvaskning fra hele det danske landbrugsareal blevet kortlagt.
Nedenfor er bragt tabel 4.1.7 fra NPO –redegørelsen[4]. Som det tydeligt fremgår, er der ingen væsentlig forskel på at gøde med 80 kilo N og 240 kilo N. Udvaskningen er den samme pr. hektar. Ser man på middelværdien er udvaskningen endda 3 kg mindre ved en tilførsel på mellem 80-160 kg N i forhold til en tilførsel på mellem 240-320 kg N.
Som det fremgår af ovenstående vidste Landbrugsministeriet allerede 1984, at det ikke ville medføre ændringer i udvaskningen at reducere tildeling af gødning.
EU-kommissionen (Agriculture and Rural Development) har udgivet en rapport[5]:
Her fremgår det blandt andet at:
- Fertile soils are rich in nutrients, essential components which play a key role in plant metabolism and growth (Frugtbare jorde er rige på næringsstoffer, essentielle komponenter, der spiller en central rolle i plantens stofskifte og vækst)
- Crops take the nutrients they need from the soil, with the result that soils can become impoverished if there is no process to replace these nutrients. (Afgrøder tager de næringsstoffer de har brug for fra jorden, med det resultat, at jordbunden kan blive forarmet, hvis der ikke er nogen proces til at erstatte disse næringsstoffer)
- Impoverished soils reduce crop yields, and ultimately the economic viability of the farm itself. (Forarmet jord reducerer udbyttet, og i sidste ende den økonomiske levedygtighed for selve bedriften)
- Nutrients which are not taken up by plants may be metabolised by micro-organisms in the soil to improve soil fertility. (Næringsstoffer, som ikke optages af planter kan metaboliseres af mikroorganismer i jorden for at forbedre jordens frugtbarhed).
Som det fremgår af ovenstående, er Kommissionen opmærksom på at jorden og afgrøderne skal modtage de næringsstoffer, som der er behov for, ellers udpines jorden og det kan fjerne den økonomiske levedygtighed for landbrugsbedriften.
Det handler om godt landmandsskab
Svenske forsøg fra Sveriges Jordbruksuniversitet[6] har gennem en firårig periode vist at gødskning, så længe hvert kilo N bidrager med 10 kilo udbytte, ikke øger udvaskningen. Disse forsøg bekræfter igen, at de ikke er mængden af kvælstof, der afgør om der sker en udvaskning. Det drejer sig om godt landmandsskab. Hvis følgende regler følges, vil der ikke ske større udvaskning ved at gøde efter ligevægtsprincippet, end ved at følge de danske kvælstofnormer, måske endda mindre:
- Tildeling af husdyrgødning, følges altid op af en afgrøde.
- Gødning tildeles af flere gange, så afgrøderne kan nå at bruge gødningen.
- Planterne stimuleres fra vækststart til et stort rodnet, der sikrer at næringsstofferne optages.
Alt taler for at en gødskning efter ligevægtsprincippet ikke vil medføre en forøget udvaskning. Tværtimod vil jorden:
- Blive mere frugtbar, da humusindholdet igen vil blive bygget op
- Blive mere robust, da jorden bliver mindre følsom for tørke og kraftig regn
- Binde mere kulstof/CO2 og derved forbedre drivgasregnskabet
Gødskning efter ligevægtsprincippet er bæredygtig gødskning, til glæde for klima, miljø og vores efterkommere.
