Selv med en fantastisk vækstsæson og månedsvis med sammenhængende sol, halter det mange steder med at producere brødhvede af høj kvalitet. Brødhvede med proteinindhold helt ned til sølle 8, 5 procent er desværre ikke længere et spørgsmål om enkeltstående tilfælde eller blot en enkelt fejlslagen høst.
Tværtimod er det en forringet kvalitet, som vi i fremtiden vil se mere af, siger fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen.
”Det er jo bare en yderligere bekræftelse af den tendens, som vi har oplevet siden 80’erne, hvor proteinet startede med at falde. Tendensen blev så yderligere forstærket efter vandmiljøplan II, hvor kvælstofnormerne kom til. Og siden har proteinindholdet i alle kornarter; hvede, byg, rug og triticale været faldende, ” siger Vagn Lundsteen om udviklingen, der de seneste vækstsæsoner blot er taget til.
”Det nye i det, er, at man selv med en ekstra tildeling af kvælstof på brødhvede – som jo er relativ stor, den er oppe i nærheden af 40 procent ekstra – så er der alligevel rigtig mange, der nu oplever, at de heller ikke kan lave ordentlig brødhvede. Kvaliteten er simpelthen ikke høj nok, når det handler om protein. Og derfor kniber det flere og flere steder med at få det godkendt til mel- og siden brødproduktion.”
Overraskende dårlig kvalitet
Det er ifølge Vagn Lundsteen ikke kun proteinet, der halter i brødhvedeproduktionen.
”Der er også nogle andre kvalitetsparametre, der hænger sammen med proteinet, for eksempel gluten, der er en meget vigtig egenskab i melet for at få melet til at have den rigtige konsistens, hæve rigtigt osv. Så hvis der er for lidt gluten, er det generelt også et for dårligt mel til at lave brød af. Så det er helt klart en kvalitetsforringelse, som også er overraskende for mig, fordi jeg egentlig havde tænkt; ’nå ok, med 40 procent ekstra kvælstof til brødhvede, så kan vi nok stadig holde kvaliteten’. Men det kan vi altså ikke. Det må vi sige, det er der rigtig mange eksempler på, at det kan vi ikke mere heller.”
Ifølge Vagn Lundsteen burde man i stedet skele til tyskerne, når vi i Danmark producerer brødhvede. Her tildeles nemlig 10 kilo N per høstede ton.
”Så hvis man høster ti tons hvede, så skal der faktisk tildeles 100 kilo N ekstra for at opnå brødhvedekvaliteten, ” siger Vagn Lundsteen og forklarer, at det i virkeligheden handler om på forhånd at lave en ligevægtsberegning på udbytte.
”Brødhvedenormen siger ikke en gang 70 kilo ekstra, og som udgangspunkt er vi jo næsten 100 kilo for lavt i forvejen. Og så er det jo klart, at når man så giver 70 kilo ekstra, som vi gør under brødhvedeordningen, så er man jo stadig langt under. Så har man faktisk ikke en gang gødet til almindelig foderhvedeniveau. Der skal der jo først gødes til brødhvede oveni, sådan som man gør i Tyskland, Polen og andre steder. I Polen kan man jo godt lave 13,5 – 13,8 procent, ” siger Vagn Lundsteen.
Mere dårligt brødkorn i vente
For Vagn Lundsteen er der ingen tvivl om, at det er landmanden, der er garanten for at vi også fremover kan producere ordentlig brødhvede i Danmark. Derfor skal landmændene have rammevilkår, der matcher ambitionen om en hjemlig brødhvedeproduktion.
”Det er jo en kunstig måde, at staten skal gå ud og bestemme, hvor stort et areal med brødhvede, der skal være. Det er jo i sig selv uliberalt. Man burde jo give det frit, sådan at dem, der laver brødhvede, får lov til at bruge den gødning, der skal til for at lave brødhvede. Og det ved landmændene altså bedre, end man gør inde i København. Det skal være op til landmændene at vurdere, hvor meget deres afgrøder skal bruge for at lave en kvalitet, som kan bruges, ” siger rådgiveren og pointerer, at det selvfølgelig skal ske på en måde, der ikke belaster hverken natur eller vandmiljø.
”Det er jo katastrofalt, at en stor del af den brødhvede, vi producerer, ikke kan holde kvaliteten af den ene eller den anden årsag. Og at den ofte bliver kasseret, fordi kvaliteten og herunder proteinindholdet halter. Det vil sige, man laver det her planøkonomiske tiltag med ikke-faglige kvælstofbegrænsninger, vel vidende at to-tredjedele af brødhveden ikke kan overholde kravene efterfølgende. Man ender derfor med en meget, meget lille mængde brødhvede til dansk melproduktion, og kvaliteten bliver kun værre fremover i takt med at markerne udpines yderligere for hvert år, der går, ” lyder det fra Vagn Lundsteen, inden han fortsætter:
”Jeg vurderer, der er behov for minimum 100.000 hektar godkendt brødhvede for at man kan efterkomme det danske forbrug af brødhvede. Men uanset, så skal man jo ikke sætte tal på det. Man skal selvfølgelig give landmændene lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, så de selv kan tildele det ekstra kvælstof. Kun på den måde, kan vi vende den dårlige udvikling og igen ranke ryggen og sige, at vi i Danmark producerer brødhvede af god kvalitet.”
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
