Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem Bæredygtigt Landbrug
Dengang jeg var dreng, var jeg med min far på Askov Forsøgsstation. På det tidspunkt havde de på forsøgsstationen en fantastisk engageret medarbejder, Axel Dam Kofoed, og han forklarede, hvordan man på forsøgsstationen havde udtaget jordprøver. Man havde taget jord fra hele landet og placeret det i store brøndringe, så man kunne se, hvordan forskellige jordtyper reagerer på nedbør og næringsstoffer.
Det næste var, at man berigede næringsstofferne med radioaktive isotoper, så man kunne se, hvornår stoffet var blevet optaget i en plante, om det var blevet udvasket – eller om det var bundet i jorden. Den samme viden mødte jeg på den store engelske forsøgsstation Rothamsted, hvor jeg har været et par gange. Alt det er så blevet krydret med, at jeg personligt kendte Flemming Juncker fra Overgaard Gods. Flemming Juncker lærte mig om jordens processer, specielt hvad angår opbygning af humus i jorden.
Alle de mange data, jeg ved, der ligger tilgængelige i forbindelse med jordbehandling og planteproduktion skal selvfølgelig udnyttes. Hver gang jeg har undersøgt emner på området nærmere, så har jeg rekvireret forsøg fra enten Askov Forsøgsstation eller fra Rothamsted for at se; hvor er vi henne i forhold til tilgængelig viden i forhold til det projekt, vi nu skal i gang med på gården. Kort og godt bruger vi de tilgængelige data til at opklare, hvor vi egentlig befinder os henne rent vidensmæssigt.
Fakta bag dispensation for efterafgrøder
 |
Det betød, at da vi for seks år siden ville lave en miljøtilladelse på Tværsiggaard, da kiggede vi til England for at lære af deres nedsivningsforsøg. Altså, vi brugte de engelske undersøgelser til at lære, hvordan man bedst holder på næringsstofferne. Vi havde brug for at vide, hvordan effekten ville være på jorden i forhold til nedsivning af næringsstoffer ved forskellige dyrkningsmetoder.
Med de historiske data i ryggen gik vi til landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Leif Knudsen, og med hans og andres hjælp fik vi en tilladelse igennem til at køre med 100 procent vintersæd ved tidlig såning af markerne. Det er altså seks år siden Tværssiggard som det første sted i Danmark fik dispensation for efterafgrøder på baggrund af forsøgsstationernes data; På baggrund af fakta.
Den viden, jeg selv søgte og fandt i Danmark og England har været tilgængelig i mange år, men hvorfor bruger vi ikke al den viden, der ligger lige for, når den allerede er tilgængelig? Hvorfor bruger man ikke i højere udstrækning viden samlet igennem mere end hundrede år i stedet for at lave regler, der her og nu er politisk korrekte, men som i dén grad mangler den faktuelle baggrund. Hvad formål er der med, at lovgivningen på landbrugsområdet er politisk korrekt, når den ikke er fagligt korrekt?
Dansk landbrug – et politisk eksperiment
 |
Vi skal i større udstrækning give plads til fagligheden i Danmark og ikke til politiske eksperimenter. Og vil man lave politisk motiverede forsøg, så start i lille skala, i brøndringene, i stedet for, som det har været tilfældet de seneste 30 år, at indrette hele Danmark som forsøgsområde. Det har været tilfældet med det store kvælstofeksperiment, der nu er ansvarlig for at jord over alt i landet i et hastigt tempo udpines og devalueres. Dansk landbrug er et igangværende storskalaforsøg styret af politiske strømninger.
Som bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug har jeg været med til møder med L&F og Naturstyrelsen. Ingen af de to parter har til møderne reelt ønsket lovens tekst overholdt i forhold til fiskevandsdirektivet eller vandrammedirektivet. Og det er et stort problem, at man ikke tør tage fat om nældens rod.
Man prøver at sløre fortidens synder frem for at bringe sagligheden og ny viden på banen. Jeg tager hatten af for en faglig person, hvis han indrømmer at have taget fejl, hvis den nyeste viden viser en anden sammenhæng i tingene, end personen hidtil har postuleret.
Hos Bæredygtigt Landbrug bruger vi enorme mængder energi på gætteleg, fordi lovgivningen på landbrugsområdet skal dække over det bras, de ansvarlige parter har lavet i fortiden. De ansvarlige bør som mandfolk erkende, at man har taget fejl – og så komme videre. Det har jeg respekt for. Hvis man brugte energien på at skabe plads til fagligheden, fremfor at fortrænge virkeligheden, ville vi nå langt.
Dansk landbrugs interesser skal ikke varetages af folk, der ikke fagligt har sat sig ind i tingenes rette sammenhæng. Af folk, der tror alt er til forhandling, og at man kan give køb på fagligheden for at tækkes de politiske strømninger.
Læs også: Den ioniserende landmand
