Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug
Kunstige havedamme, regnvandsbassiner langs vejene, vandhuller næsten ned i vandpytstørrelse og udtørrede mergelgrave er nogle af de steder, som nu figurerer som pligtige til at få udlagt randzoner.
For de, der har jord i marsken, vil man også kunne undre sig over, at kanalerne her ser ud til at skulle have udlagt randzoner.
Der er altså lagt op til endnu en forestilling i randzonecirkus, når NaturErhvervstyrelsen nu frem til 1. august skal gennemgå kortmaterialet, og få endeligt styr på hvor der skal være randzoner, samt hvor brede de skal være.
At dømme efter de første gennemgange, og ud fra de tilbagemeldinger vi har fået, så oplever langt de fleste, at der nu er flere randzoner end før. Og det i sig selv bliver jo en udfordring, når nu hele øvelsen gik ud på, at det samlede randzoneareal skal halveres.
Helt banalt kan Naturstyrelsen end ikke umiddelbart svare på, hvor stort et areal i længdemeter de har markeret på deres udkast til kort. Tankevækkende at det ikke er muligt at oplyse hvor meget arbejde man har udført med at tegne på kortet.
Og dermed lægger denne nye episode sig i halen på den efterhånden uendelige række af dårlige administrative løsninger og forvirrende udmeldinger, lige fra de vildledende oprindelige kort, over manglende erstatning, manglende reel miljøeffekt og manglende udbetaling af kompensation, til endelig fjernelse af kompensation og endnu en gang forvirring med kortmaterialet.
Det bliver i det hele taget sværere og sværere at forstå, at man fra politisk side ikke kan erkende, at randzoner aldrig bliver og aldrig har været en brugbar idé. Det virker lidt dumstædigt at holde så krampagtigt fast i at fortsætte på fejlagtig kurs. Fjern dog randzonerne helt, i stedet for at forsøge med flere halve løsninger.
