Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug har herunder listet op, hvilke store problemer, der fortsat eksisterer i forbindelse med randzoneloven, som foreningen fortsat mener skal tages helt af bordet snarest muligt.
 |
Den 13. maj 2014 fremsatte Fødevareministeren lovforslag om ændring af randzoneloven og miljømålsloven. Det væsentlige i forslaget er, at der foretages en halvering af randzonearealet og en markant begrænsning af høringsperioden hvad angår vandplanerne.
Kritik af randzonerne
Det fremgår af lovforslaget, at landbrugere har haft svært ved at vide, hvor der burde være randzoner. Det er korrekt, at det har været svært at vide, hvilke vandløb og søer, der udløser krav om randzoner. Hovedproblemet er imidlertid, at randzonerne slet ikke har den miljømæssige effekt, der påstås og dermed slet ikke burde være der. Der ud over så er randzonerne en krænkelse af den private ejendomsret og bør udløse fuld erstatning.
Beregninger ifølge regeringen
Den nuværende lov indebærer, at 50.000 hektar er udlagt som randzone. Fødevareministeriets beregninger viser, at der en reduktion på 2.550 ton kvælstof og 160 ton fosfor. Det nuværende lovforslag halverer efter Fødevareministeriets beregninger arealet og effekten. Fremover vil randzonearealet være cirka 25.000 hektar, reduktionen er cirka 1.100 ton kvælstof og 80 ton fosfor.
|
Fakta Der ud over så tager regeringens beregninger ikke højde for, at en meget stor del af det kvælstof, der udledes til vandløbet optages (den såkaldte retention), før end vandet i sidste ende løber ud i hav eller fjord (den såkaldte recipient). DCE anfører i vandplanerne, at 67 % af den udledte kvælstof optages inden det kommer til fjord eller hav. Der ud over kommer der ind imellem et synspunkt frem om, at randzonerne skulle hjælpe mod pesticider i vandmiljøet. Undersøgelser viser, at dette er et yderst begrænset problem. Derudover har randzoner ikke nogen betydning for pesticider i vandløbet viser DMU-undersøgelser fra 2004. Her fandt man nemlig, at forekomsten af pesticider ikke var påvirket af, om et vandløb var omkranset af en randzone. |
Konklusion: Lovforslaget bør genovervejes og genfremsættes
– Lovforslaget bør genovervejes og genfremsættes
– Randzoner har ingen effekt på kvælstof i recipienten.
– Der er ikke et reelt problem med pesticider i overfladevand. Randzoner har ikke nogen betydning for pesticider i vandløbet
– Det er urimeligt, at randzoneloven og høringsfrister vedrørende vandplanerne blandes sammen. Loven bør skilles i to selvstændige forslag. Begge dele kræver grundige overvejelser og der er mange spørgsmål til begge dele.
Af Nikolaj Schulz, jurist Bæredygtigt Landbrug
