Tilbage i 2012 leverede Jesper Bo Jensen med rapporten ‘Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet’ et fremtidsscenarie for 2020, der konkluderede, at dansk landbrug med en anden regulering ville kunne øge produktionen med 30 procent. En sådan øgning ville skaffe 30 milliarder kroner i overskud på betalingsbalancen og 30.000 nye job i landbruget og følgeerhvervene. I 2014 ser fremtiden for landbruget ifølge fremtidsforskeren endnu lysere ud.
Et opdateret scenarie
I løbet af de to år, der er gået siden rapporten, har landbruget på en række områder oplevet en stigende produktion. Derfor har Jesper Bo Jensen og Center for Fremtidsforskning genberegnet scenariet, hvor potentialet i dansk landbrug vil stige yderliggere.
Nu hedder potentialet ifølge fremtidsforskeren en stigning i vækst på 34 procent, 34 milliarder danske kroner på betalingsbalancen og 35.000 nye jobs oven i hatten.
Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?
”Det man kan konstatere, det er, at det er lykkedes dansk landbrug at øge produktionen. På trods af den nuværende regulering har der alligevel været fremgang undervejs. Og det er specielt på mælkeområdet og i forhold til pelsdyr, der har været en kraftig fremgang, hvor det er lykkedes at levere mere og øge indtjeningen. Og det selvom vi stadig har de samme arealkrav til udbringning af gødning fra husdyr. Derfor, jeg har lavet de her beregninger, der viser, at hvis der bliver tilført kvælstof nok, så kan vi øge produktionen temmelig kraftigt, ” forklarer forskeren til baeredygtigtlandbrug.dk.
Selvom scenariet, selv på en god dag, kan lyde næsten for godt til at være sandt, så mener Jesper Bo Jensen, at det er et særdeles realistisk scenarie.
”Jeg har stillet mig selv det her spørgsmål i første omgang frem til 2020; jamen, er det overhovedet realistisk at kunne nå disse mål i 2020? Og det mener jeg egentlig, det er. Fordi dansk landbrug er ekstremt hurtigt til at omstille sig. Altså, det tog jo kun to måneder for landbruget at udnytte den kvote for solceller, der var tiltænkt af vare 7-8 år. Og det viser med al tydelighed, at giver man landmanden en fornuftig forretning at arbejde med, så er han meget hurtig til at omstille sig. Og faktisk noget hurtigere end mange industrivirksomheder er.”
Nødvendig ny regulering
For at kunne nå frem til det drømmescenarie, som mangt en politiker i eller uden for regeringsmagten sikkert knapt tør drømme om, er det dog nødvendigt med en anden regulering.
”Vi har regnet os frem til, at det kan lade sig gøre, hvis vi ændrer på reguleringen, ja. Men det kræver en ændret regulering,” lyder forudsætningen fra Jesper Bo Jensen.
”Det her handler jo blot om at begynde at regulere landbruget på samme måde, som man regulerer industri. Det man har reguleret indtil videre, det er, hvor meget blev der delt ud på markerne. Og det er jo ikke det samme, som at det ender nede i åløbet. Der er jo kæmpestor forskel på jordkvalitet. Nogen steder i Vestjylland, der giver det ikke så meget mening at hælde en hel masse kvælstof på, fordi i god kartoffeljord, som vi siger; ’der fiser det lige igennem og lige ud i åen’. Og det er jo ikke sådan rigtig smart. Andre steder i det østjyske, i det østsønderjyske specielt og i meget af den fede muld på Fyn og på Lolland, der kan man langt hen ad vejen gøde på en helt anden måde. Fordi gennemtrængeligheden i jorden er en anden. Og det betyder jo så, at man kan få nogle meget større udbytter i de dele af landet, der kan bære meget store udbytter. ”
Selvom en ny regulering i mange tilfælde vil være lig med mere tilført kvælstof, så er en ny regulering ifølge Jesper Bo Jensen på ingen måde lig med mere udledt kvælstof.
”Jamen, det er jo lige præcist det, som reguleringen går ud på. Nemlig at det bliver den enkelte landmand, der får lov at afgøre, hvor meget kvælstof, der skal tilføres, fordi det vi går over til at måle på, det er udledningerne af kvælstof. I stedet for tilførsel. Det er det, der er hele tricket, ” lyder det forklarende fra forskeren.
”På samme måde kan man sige i forhold til landbruget, vil en ændret regulering betyde, at man regulerer, hvor meget landbruget udleder til det omgivende samfund. Man kan også sige det på den måde; at set ud fra samfundet side, får man langt mere hånd i hanke med, hvad der faktisk udledes – altså hvad der kommer ud fra landbruget. Set fra landbrugets side, får man langt mere kontrol over, hvordan man dyrker sit landbrug, ” siger Jesper Bo Jensen om den regulering, der for ham er den åbenlyst bedste.
Potentialet er slet ikke nået
Selvom det på nogle områder er gået erhvervet godt de senere år, så er der, ifølge Jesper Bo Jensen, meget mere at hente. For ifølge forskeren har dansk landbrug endnu ikke nået sit fulde potentiale.
”Slet, slet ikke. Det er der ingen tvivl om. Vi kan sagtens producere meget mere, end vi gør i dag, ” siger Jesper Bo Jensen og fortsætter:
”Og det vi ligesom har sat os for i udgangspunktet, det var at vise, hor meget der kunne produceres under den absolutte forudsætning, at der ikke sker en øget udledning eller en forværring af miljøet på nogle områder. Vi har bare ikke sat krav om, at der skal ske en forbedring, fordi der har vi ligesom sagt; ’det må vi tage i en anden sammenhæng, hvis det er det, man ønsker’. Vi har bare sagt; ’det skal være som i dag og ikke værre for miljøet’. Det er det, der er interessant; at man, uden overhovedet at påvirke miljøet, vil kunne øge produktionen med de her omkring 34 procent.”
”Og det er en del penge, det må man sige. Men Danmark og dansk landbrug har jo i det hele taget i snart halvanden hundrede år vist, at man er i stand til at øge udbytterne. Selvfølgelig varer det jo ikke evigt. Men der er altså lang vej endnu til potentialet er nået. Var man mødt op på en landbrugskongres tilbage i 1930’erne og sagt, man gik efter et udbytte på ti tons per hektar, så ville folk jo betragte en som absolut vanvittig og klar til indlæggelse. Fordi på det tidspunkt, troede man jo ikke, det kunne lade sig gøre. Det er jo hverdag i dag. I Nordtyskland, hvor de har nogle andre gødningsregler og kan tilføre det nødvendige, der er det årlige gennemsnitlige udbytte tæt på ti tons per hektar på hvede, på vinterhvede, ” lyder det fra Jesper Bo Jensen, der selv har været overrasket over de konsekvenser for produktionen, som den nuværende, danske regulering har medført.
Med en ny og bedre regulering ser han dog en særdeles realistisk mulighed for, at dansk landbrug rammer sit virkelige potentiale.
”Der er et bælte, der løber i dele af Tyskland og nordover, faktisk også op gennem Danmark, hvor man har mulighed for at få de størst mulige udbytter. Det kræver så bare, at man tilfører nok gødning. Og det vi skal væk fra, det er at sætte lighedstegn mellem tilførsel og udledning. Nogen steder kan man tilføre meget mere, end man gør i dag. Og det får landmændene så mulighed for at prioritere. I dag regulerer vi stort set alt jord ens. Der er de samme bestemmelser for, hvad man må tilføre per overfladeenhed per hektar for eksempel. Og det er meningsløst. Det er reguleringsmæssigt en kæmpestor fejl. Vi optimerer jo ikke til glæde for samfundet. Vi får en mindre produktion, mindre værdi og et fattigere samfund, end vi kunne have fået, ” slutter Jesper Bo Jensen.
Hent rapporten:
Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
