Bæredygtigt Landbrug om forslag fra DANVA: Køb jorden til markedspris

DANVA er i flere medier citeret for et forslag om at ville betale en engangserstatning for 20.000 hektar landbrugsjord, der skal pålægges adskillige dyrkningsrestriktioner. Hos Bæredygtigt Landbrug er direktør Bjarne Nigaard skeptisk over for forslaget. Han påpeger, at vil DANVA og politikerne have beskyttelseszoner om boringerne, så må de betale markedsprisen i stedet for at

Med en engangsudbetaling på én milliard kroner vil foreningen af offentlige spildevandsanlæg og vandværker i Danmark, DANVA, ifølge Ritzau nu holde landbruget fra traditionel dyrkning af jorden i en fleksibel 300 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer på landbrugsjord. Årsagen er, at man ønsker en bedre beskyttelse af drikkevandet, og derfor vil DANVA lave særlige zoner rundt om drikkevandsboringer, hvor almindelig dyrkning og brug af sprøjtemidler ikke længere må finde sted. Men forslaget møder modstand fra Bæredygtigt Landbrug, hvis 4.000 medlemmer ejer halvdelen af landbrugsjorden i Danmark.

”Nu er det for det første væsentligt at påpege, at der ikke bliver lukket drikkevandsboringer i Danmark som følge af landbrugets lovlige brug af sprøjtemidler. Der er altså for landbrugets vedkommende tale om et slags ”for-en-sikkerheds-skyld”-forslag. For det andet skal man så huske, at restriktionerne i modsætning til i dag også bør indføres for private haveejere, offentlige institutioner og andre, hvis jord ligger tæt på en drikkevandsboring. Beskyttelse af drikkevandet er vi alle interesserede i, og må alle medvirke til.”

Ifølge foreningen rammer forslaget forbi målet, og så påpeger direktør Bjarne Nigaard, at én milliard kroner langtfra rækker til at dække værdien af den jord, man ønsker udtaget, og derfor er der tale om en dårlig kompensationsløsning, der i yderste instans kan føre til en ny randzonesag.

Bjarne Nigaard foran traktor (foto Kristian Brasen)

”Beskyttelse af drikkevand er selvsagt en god idé. Og at det evt. skal ske med beskyttelseszoner kan vi sådan set ikke have noget imod, hvis et flertal for en sikkerheds skyld har et ønske om at prioritere dette område. Men det skal i så fald ikke ske med den form for halve løsningsforslag, som DANVAs forslag reelt er,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Det er jo ikke sådan, at man opkøber den jord, det handler om. Man vil i stedet blot pålægge forskellige omfattende dyrkningsrestriktioner på jorden, som ejeren så skal følge fremadrettet. I stedet for at få sin symbolske kompensation delt ud over en række år fremad, er det eneste nye i forslaget, at ejeren nu kan få hele sin symbolske kompensation på én gang med det samme. Driftstabene ved den reducerede adgang til egen jord og de fortsatte ejendomsskatter, kan ejeren stadig få fornøjelse af i årene fremad.”

I Bæredygtigt Landbrug fastholder man, at skal landmænd tage god dyrkningsjord ud af drift, uden at der er dokumenteret en miljømæssig effekt af tiltaget, så kan det kun ske ved udbetaling af fuld erstatning.

”Hvis vi synes det er så nødvendigt at sikre drikkevandet med beskyttelseszoner, så må vi også kunne finde penge til det, det reelt koster; nemlig til markedspris at opkøbe den berørte jord fra ejeren. Det er ikke klædeligt at vælge en halv løsning på noget, som man ikke tøver med at udpege som et kæmpeproblem.”

Ifølge Bæredygtigt Landbrug ligger de aktuelle jordpriser på landbrugsjord i Danmark i gennemsnit på omkring 175.000 kroner for en hektar. Skulle DANVAS forslag derfor være beregnet til erstatningspriser, vil den samlede erstatningssum for 20.000 hektar landbrugsjord ligge på cirka 3,5 milliarder kroner. 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top