Gamle modelberegninger baggrund for naturprojekter

I Jammerbugt Kommune er man netop ved at vedtage en ny kommuneplan, der meget vel kan betyde mindre areal til landbrug. Men det er gamle modelberegninger, der ligger til grund for indsatsterne, og tallene stemmer ikke overens med de seneste måleresultater for området, så Asger Møller Madsen stemmer nej til de nye planer

Ifølge Planloven skal kommuner og regioner med faste intervaller udarbejde en strategi for, hvordan der lokalt bidrages til bæredygtig udvikling. Det er også tilfældet i Jammerbugt Kommune, der har hentet hjælp fra Københavns Universitet til at udpege områder i kommunen, der skal indgå i planen.

Med den nye plan vil der fremover være landbrugsområder, der ikke kan dyrkes, og som på sigt skal overgå til natur. Ifølge eksperter fra Københavns Universitet er flere arealer i området kategoriseret som værende specielt nitratfølsomme.

Asger stemmer nej
Tidligere landmand, nu byrådsmedlem for Venstre i Jammerbugt Kommune, Asger Møller Madsen, er dog ikke hverken begejstret for eksperterne klassificering eller for den nye kommuneplan.

”Forskerne fra Københavns Universitet skriver for eksempel omkring det område, hvor jeg tidligere havde landbrug, at der skal der være en svagere frihedsgrad for landmændene, fordi der er en stor afstrømning af kvælstof og fosfor. Men det hænger ikke sammen med virkeligheden. Mine jordbundstal var meget lave. Og det samme var de drænvandsprøver, vi har taget gennem de seneste år, ” lyder anken fra Asger Møller Madsen.

Heller ikke miljøstyrelsens egne tal fra deres to målestationer i området viser, at området er i fare som følge af særlig stor kvælstofudledning. Faktisk overholder målingerne allerede nu 2027-kravene. Derfor ser Asger Møller Madsen ingen grund til, at der skal være flere restriktioner på dyrkningen, eller at mere landbrugsjord skal overgå til natur.

”Det kan jeg under ingen omstændigheder stemme for. Der er jo masser af tal, der viser det stikmodsatte af, hvad de skriver i den kommuneplan.”

”Tallene i kommuneplanen harmonerer slet, slet ikke. Det viser jo igen, at det er forskere, der sidder med deres modelberegninger og laver en hel plan for kommunen udelukkekende ud fra beregninger. Og virkeligheden viser jo et helt andet billede, ” lyder det fra den tidligere landmand, der med kommunalvalget i november 2013 fik en plads i byrådet.

Brug den bedste metode
Hos Bæredygtigt Landbrug mener jurist Nikolaj Schulz at en vurdering af fremtidige natur- og miljøprojekter, altid bør benytte seneste videnskabelige viden. Derfor undrer det ham, at Videncentret for Landbrugs seneste drænvandsmålinger ikke indgår som en del af vurderingen for den fremtidige indsats i kommuneplanen.

”Forvaltningen har en grundlæggende pligt til at oplyse de sager de arbejder med. En del af denne pligt består i at afdække hvordan virkeligheden er. Hvis forvaltningen har kendskab til, at der foreligger nye målinger, der i øvrigt er udført videnskabeligt korrekt, så skal disse målinger naturligvis lægges til grund.”

”Du kan ikke gå ud og tage det næstbedste resultat og shoppe rundt i sandheden efter forgodtbefindende. Og konkrete målinger kan ikke tilsidesættes. Hvis landmanden kan dokumentere udledningen gennem målinger, så burde disse jo indgå i en vurdering af indsatsen,” lyder det fra Nikolaj Schulz. 

Billedet herunder viser vand fra Asger Møller Madsens drænrør. Asger har ved flere lejligheder drukket af vandet for at bevise, at det ikke forurenet.

Drænvand i glas fra Asgers dræn

At Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top