Jan Hjeds om dobbeltprofil: ’Det er ren win-win’

Et af miljøministeriets 15 virkemidler i virkemiddelkataloget er dobbeltprofil vandløb. Et omkostningseffektivt virkemiddel, der tilgodeser både natur, landbrug og klimasikring. Et rent win-win-virkemiddel, siger Jan Hjeds, en af Danmarks førende vandløbseksperter

Nogen kalder dem for affasede brinker. Andre for svenske miniådale.  For vandløbsekspert, Jan Hjeds, går de under betegnelsen dobbeltprofil vandløb, dobbeltprofiler eller miniådale.

”Der er tale om gradsforskelle og forskellen er, at hvis man laver dobbeltprofil, så laver man ikke nogen slyngning af vandløbet. Man lader vandløbet have den lige retning, det oprindeligt havde, ” lyder det fra Jan Hjeds, da han skal forklare forskellen på dobbeltprofil og miniådale.

Ren win-win
Uanset navnet, og uanset om man vælger dobbeltprofil vandløb eller miniådale, så er virkemidlerne i virkeligheden to sider af samme sag. Forskellen handler især om hastigheden af afstrømningen, og Jan Hjeds er ikke i tvivl om den gavnlige virkning ved begge versioner af det dobbeltprofilede virkemiddel.

”Det er fantastisk virkemiddel. Når man alligevel er ude og grave og laver dobbeltprofil, får man mulighed for samtidig at lave gode bundforhold. Så får vandløbene det godt, og så får både vandløbsinsekter og fiskene det godt. Og ved at du flytter jorden ned til vandoverfladen, så får vandplanterne det godt, ” fortæller Jan Hjeds.

Ifølge ham er der to måder, hvorpå vandplanter kan få det godt. Enten kan vandet flyttes op til overfladen…

”Og så har du druknet Danmark. Eller også kan du flytte jorden ned til vandoverfladen. Og så får vandplanterne det nøjagtig lige så godt. Og dermed får vi målopfyldelse på alle tre miljømål ifølge EU’s krav, ” lyder det fra eksperten, der kun har lutter roser til overs for det nye virkemiddel.

”Det fantastiske ved dobbeltprofil vandløb er, at man kan tilgodese alle interesser på en gang, og så er det fantastiske jo, at man får rigtig, rigtig mange ting med. Man får masser af synergi. Dem, der gerne vil have natur, får det gode vandmiljø nede i vandløbet, mens landmanden får drænet sine marker. Så det er virkelig win-win,” lyder det begejstret fra Jan Hjeds.

Hvordan ser dobbeltprofilet ud?
Ifølge Jan Hjeds opnår man de bedste profiler ved at grave en bred u-formet rende rundt om vandløbet, hvor ådalsbunden skal være plan med det almindelige vandspejl. Over det nedre profil med vandet i graver man altså en ekstra kant, det såkaldte øvre profil. Og det er især vigtigt, at det almindelig profil nede i bunden ved alle almindelige afstrømninger kan rumme vandet. Det er kun undtagelsesvist, at der må være vand oppe i det store, øvre profil.

”I ekstreme tilfælde kan man have vand deroppe. Og hvis du kan uddybe vandløbet nede i det nederste profil og udlede drænvandet ovenpå ådalsbunden, altså nede i bunden af det øverste profil, men længst mulig væk fra vandløbet, så kan du også få eventuelt sand og sediment, som kommer ud af drænene til at lægge sig deroppe, ” forklarer Jan Hjeds videre.

”Du får også yderliggere den fordel, at hvis der er noget som helst kvælstof i drænvandet – det viser sig jo, at det er mindre, end man antager – men hvis der er noget, så får du nogle nitrofile planter, altså kvælstofelskende planter, til at stå oppe på ådalsbunden og optage det,” forklarer Jan Hjeds, der gennem en årrække har været inspireret af de svenske udgaver af miniådale og derfor længe har lobbyet for at indføre dobbeltprofiler i målsatte, danske vandløb. Det vil sige de vandløb, der er omfattet af vandplanerne.

”Nogen laver den øverste profil skrå, og nogen laver den flad i bunden. Jeg mener, man skal se at komme ned til bunden, så hurtigt som muligt. Og så skal man så i øvrigt lave det så bredt og så fladt, som man kan tage sig sammen til. Jo bredere og fladere, det er, jo bedre virker det.” 

Opfylder miljømål
Når man anlægger et dobbeltprofil vandløb eller for den sags skyld en miniådal, kan man eventuel grave vandløbet, så meget dybere, at der er plads til, at man kan udlægge gydegrus, hvor altså hældningsforholdene egner sig til det. Man kan også skabe så meget plads, at man eventuel kan lægge kampesten ned, der giver variation i vandløbet.

”Det vil være godt for de miljømål, man skal nå i forhold til vandløbsinsekter og fisk. Men der skal være god hældning, ellers giver det ikke mening, ” forklarer Jan Hjeds, der forventer, at en helt bestemt type planter efter en årrækkevil indtage pladsen omkring dobbeltprofilet.

”Det er jo ikke sådan, at hele siden bare bliver brændenælder, der godt kan lide kvælstof. Typisk vil jeg tro, der vil komme tagrør ved drænudløbene, og det vil virke fuldstændig lige som et rodzonerensningsanlæg.”

Den dybe afvanding er også en miljømæssig fordel. Den giver minimal næringsstoftab.

”Det er almindelig agronomisk viden. Jo, dybere afvanding, jo bedre næringsstofoptagelse, jo mindre næringsstofudløb til vandmiljøet. Og jo bedre ressourcehusholdning, altså jo mere får du tilbage for de næringsstoffer, du tilfører. ”

Klimatilpasning som bonus
Ifølge Jan Hjeds er dobbeltprofiler og miniådale omkostningseffektive løsninger, fordi de ikke er vandstandshævende. Og fordi det ikke er vandstandshævende, er der ingen arealkonsekvenser eller efterfølgende krav om erstatning. Dertil følger flere fordele med i købet.

”Det er de eneste virkemidler, hvor du også får tre kapitler klimatilpasning med i samme ombæring, ” konstaterer Jan Hjeds og fortsætter:

”Du får en klimatilpasning, fordi du får evne til at opbevare og aflede mere vand i det store profil i forbindelse med ekstremnedbør. Det vil sige, at selvom du får en ekstrem hændelse, så får du ingen oversvømmelse. Desuden kan man lave forsinket afstrømning. Man snakker jo meget om at lave klimatilpasning ved at lave forsinket afstrømning. Hvis man synes det er vigtigt at forsinke afstrømningen, kan man sno vandløbet og vælge løsningen med miniådal. Det kan man gøre samtidig med, at man opretholder den dybe afvanding og har den store kapacitet i den store profil.”

“Og den sidste ting, som er rigtig vigtig i forhold til klimatilpasning, det er, at du har en dyb afvanding af jorden. Det er sådan, at i selve jordprofilen, altså i selve rodzonen – der hvor rødderne skal suge deres vand fra – der kan du have 200 mm nedbør på lager. Dvs. for hver hektar, der kunne du lægge tyve cm oven på den hektar, som opsuges i jorden. Det svarer fuldstændig til at du går hen til din urtepotte, og så vander du, og så varer det et stykke tid, inden der kommer vand ned i underskålen. Hvorimod, hvis du bruger et vandstandshævende virkemiddel, jamen, så fylder du jo din svamp med vand, og når den er fyldt en gang, så kan du ikke fylde den igen, ” forklarer Jan Hjeds og understreger fordelen ved det skjulte vandreservoir i jorden.

”Nogen mener, at god klimatilpasning er at opbevare vand oven på jorden. Men når du anvender dobbeltprofil, kan du opbevare vand inde i jorden. Og det er meget mere effektivt at opbevare vandet nede i jorden. Du har en meget, meget større kapacitet og får derfor en rigtig fin klimatilpasning, når du anvender dobbeltprofil. Så dobbeltprofil er bare en super, super løsning.”

”Det er klart, det er ikke et virkemiddel, der er egnet på Gudenåen. Det er jo et virkemiddel, der er rettet mod type-1-vandløb og de mindre type-2-vandløb, altså vandløb op til ca. 3 meters brede. Når det så er sagt, er dobbeltprofil eller miniådal en af de bedste løsninger til et lille vandløb. Men man skal dog ikke forblændes, sådan at man glemmer de andre muligheder, ” slutter Jan Hjeds.

 

 Læs mere om, hvordan man etablerer dobbeltprofil vandløb og miniådale i artiklen ’Miniådale sikrer afvanding og naturhensyn’

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top