Af Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug
Så kom alpe-kortet. Nærværende kort er et lille udsnit fra Sjælland, og de røde markeringer er områder, hvor landmanden fremover ikke må jordbearbejde som han tidligere måtte.
Fødevareministeriet har opgjort de direkte berørte alpe-arealer til 236 hektar jord i omdrift. Hertil kommer dog permanent græs, udyrkede arealer samt trækulturer og havefrø. Fødevareministeren opgør, at der i alt er 2.631 hektar jord direkte omfattet, dvs. arealer, der er farvet med rødt på kortet. Hertil lægger ministeren 3.800 hektar, der er det indirekte areal. Det indirekte areal er pletterne i det røde hav som Fødevareministeren trods alt anerkender reelt også er omfattet. Efter Fødevareministerens opgørelse er der så i alt tale om 6.431 hektar. Det reelle tal er nok i virkeligheden langt større, fordi der fremover vil være arealer, hvor det ikke længere er rentabelt at drive jorden.
Hvis man lægger til grund, at alpereglen koster 50.000 kroner pr. hektar i jordværditab, har alpereglen med ét slag kostet landbruget 321,5 millioner kroner i jordværditab. Hertil kommer driftstabet.
Alpereglen er uvidenskabelig
Den gamle alperegel savnede videnskabeligt belæg. Den nye alperegel savner fortsat videnskabeligt belæg. Fødevareminister Dan Jørgensen lagde ellers afgørende vægt under det åbne samråd, at reglen udstedes, fordi videnskaben siger, at der er et problem.
Fødevareministeren har vist i den grad misforstået budskabet fra videnskabsfolkene. Videnskaben siger ikke, at der er et problem. Forskerne siger, at Danmark ikke er præget af nogen særlig jorderosion. Forskerne efterlyser samtidig en saglig debat om beskyttelsesniveauet. Hvordan kan Fødevareministeren laver regler uden på forhånd at finde ud af, hvad der en acceptabel jorderosion? Fødevareministeren har i den gjort videnskaben til et tagselvbord på dette område.
Fødevareministeren har brug for hjælp
Fødevareministeren har vist endnu engang brug for vores hjælp. Denne regel skal fjernes. Den savner videnskabeligt belæg. Vi savner en bred og saglig diskussion om problemets omfang. Når alt det er sagt, er det afgørende jo ikke diffus jorderosion på bakkerne i Danmark. Hvis der endelig skulle peges på en udfordring så er det vinderosion på de sandede jorde i fx Vestjylland. Dette problem er heldigvis løst, fordi landbruget selv har opført læhegn og anvender vinterafgrøder. Der ud over kan der være mange andre virkemidler, så som tidlig såning af fx byg i februar/marts, før majs bliver sået. Vi skal have et opgør med uvidenskabelige regler, der griber ind i landbrugets råden og medfører økonomiske tab.
Vi fortsætter kampen mod Alpereglen og vi slutter først når Fødevareministeren fjerner den nuværende regel. Vi søger fortsat løbende aktindsigt i dokumenterne og afventer den snarlige høring af ændring af Alpereglen, hvor vi vil forklare, hvor urimelig reglen er.
Vi har derfor følgende spørgsmål til Dan Jørgensen
- Hvorfor fokuserer reglen på bakker og ikke på vinderosion på sandjorde?
- Hvad er et acceptabelt niveau for jorderosion?
- Er der videnskabeligt belæg for, at netop hældningen er afgørende for jorderosion?
- Hvor stort er jordværditabet og driftstabet?
- Hvorfor er arealgrænsen fastsat til netop 5.000 m2? Hvorfor ikke 10.000 m2 eller 1.000 m2? Hvad er det videnskabelige belæg for denne grænse?
Læs også: Landmand ramt af alpereglen: Vi har aldrig oplevet jorderosion
