Det er ikke ligegyldigt, hvilket af de 15 virkemidler kommunerne og de nye vandråd peger på, når de på et tidspunkt skal vælge, hvilke redskaber, der skal give bedre økologisk tilstand i udvalgte vandløb i den kommende generation vandplaner.
Der er nemlig stor forskel på, hvordan de forskellige virkemidler virker – og på de konsekvenser, der følger med. For afvandingen og muligheden for dyrkning af jorden. Det siger lektor, Carsten Tilbæk Petersen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, der på baggrund af et notat og en konsekvensvurdering i forhold til vandstandsspejlet fra Dansk Hydraulisk Institut har inddelt de 15 virkemidler i kategorier, afhængig af hvordan de indvirker på vandspejlsforholdene.
Ifølge Carsten Tilbæk Petersen m. fl. kan virkemidlerne inddeles i fem kategorier rangerende fra ’virkemidler uden påvirkning af vandspejlsforholdene’ til ’virkemidler med stor effekt i form af konstant og betydeligt stigende vandspejl’. Og alt afhængigt af, hvordan vandspejlet påvirkes, påvirkes også muligheden for afvanding og dyrkning.
Dyrkning eller ej
Inden man som vandråd eller kommune kaster sig ud i brugen af enten det ene eller det andet virkemiddel, bør man derfor først træffe et valg om, hvor vidt arealerne skal dyrkes eller ej.
 |
”Ja, det er da helt grundlæggende; vil man have afgrøder, eller vil man ikke have afgrøder? Hvis du planlægger at bruge virkemidler fra gruppe 3, 4 og 5, altså virkemidler, der implementeres med stor effekt og med noget stigende vandspejl eller med stor, konstant og betydelig stigende vandspejl, ja, så skal du vurdere, om vi i virkeligheden taler udtagning, ” forklarer Carsten Tilbæk Petersen om virkemidlernes konsekvenser til baeredygtigtlandbrug.dk.
Selvom der være tale om et valg mellem dyrkning eller ingen dyrkning af jorden, så foretrækker Carsten Tilbæk Petersen – i det omfang det er muligt – løsninger, der tilgodeser både god afvanding og god økologisk tilstand. Men han advarer i samme ombæring om, at man skal være særlig opmærksom på topografien i de landskaber, hvor virkemidlerne skal implementeres. Der er nemlig ikke altid sikkert, at det er de umiddelbart nærtliggende arealer, der bliver mest påvirkede af indsatsen.
”Der har sneget sig nogle misforståelser ind, når man taler om nærtliggende og lavtliggende arealer. Fordi arealer, der påvirkes af dårlig vandløbsvedligeholdelse, kan også godt ligge langt væk fra vandløbet. Det kommer helt an på faldforholdene. Og det vil sige, at hvis ikke du har et fald på terrænet, så kan du godt have de største påvirkninger langt væk fra vandløbet. Og det vil du typisk have, hvis du har mange flade arealer, der ligger forholdsvis langt væk fra det vandløb, der afvander arealerne. Det er terrænet og i nogen grad jordtypen, der betyder noget. Men hvis du har drænede arealer, så betyder jordtypen ikke så meget, så er det drænenes fald, der betyder noget for opstuvningen.”
Høj vandstand, lavere udbytte
Ifølge Carsten Tilbæk Petersen er forholdene for dyrkning optimale, når vandspejlet ligger omkring en meter nede i jorden. Og vælger man at indføre virkemidler på vandløbsstrækninger, der medfører forhøjet vandspejl, har det ifølge lektoren betydelige konsekvenser for udbyttet.
”Vi ved fra gamle undersøgelser, at når grundvandstanden bliver kritisk høj – lad os sige i området mellem 80-100 cm og ned til 40-50 cm – så taber du med kornafgrøder udbytte på ca. én procent per centimeter grundvandsstanden stiger. Så selv små ændringer i vandstanden kan have stor udbyttemæssig konsekvens, ” siger lektoren og kommer med et eksempel.
”Hvis du for eksempel er vant til at dyrke hvede og er vant til at have en afvandingsdybde på små hundrede centimeter, og du går til en afvandingsdybde på 40-50 centimeter, så skal du påtænke, at du taber 40-50 procent af udbyttet. Og hvis du taber halvdelen af udbyttet i en hvede, så tror jeg ikke, det kan betale sig at dyrke hveden. Og der kan man så diskutere, om det overhovedet kan betale sig at dyrke sådanne arealer, når man oplever så store tab, ” lyder det fra Carsten Tilbæk Petersen.
Selvom udbyttetabet kan blive for stort og direkte urentabelt, som følge af den forhøjede vandstand, så er alternativet til dyrkningen dog heller ikke altid den mest optimale løsning for alle.
”Det realistiske alternativ til at have en velafvandet jord kan være udtagning. Eller at man lægger om til permanent græs. Men det er jo ikke alle, der kan bruge græsmarker.”
Konsekvenser ved forhøjet vandstand
Ud over betydelige tab i udbytter, er der, ifølge Carsten Tilbæk Petersen, ofte flere omkostninger forbundet med nedsat vandløbsvedligeholdelse og virkemidler forbundet med højere vandspejl. En af dem handler om jordkvalitet.
”Hvis du kører på sådan en jord, så kommer du til at lave flere pakningsskader, fordi pakninger er meget afhængige af jordfugtigheden. Så det kan godt være, at man i nogle henseender får nogle forhold ved vandløbene, som man gerne vil have som for eksempel bedre biodiversitet. Men der er altså også nogle ting, der trækker i den negative retning. Og det synes jeg da er ganske interessant, siger Carsten Tilbæk Petersen.
Ifølge Carsten Tilbæk Petersen er jorden i de senere år er blevet tættere end tidligere. Det er sket som følge af, at landbrugsmaskinerne er blevet større. Og når underjorden bliver tæt, er det også med til at forringe afdræningen og mindske luftindholdet i jorden.
”Så det vil sige, at den tendens med, at vi ikke bruger kvælstoffet så godt, når jorden er dårligt afvandet, den kan blive forstærket, hvis jorden samtidig er pakket. Men det gør jo, at behovet for at have et effektivt drænsystem, det er endnu større i dag, når nu jorden er lidt mere pakket end tidligere.”
Nødvendig dræning
Omkring 50 procent af de danske, dyrkede arealer – herunder næsten al lerjord – er i dag systematisk drænede. Og sådan skal det nødvendigvis være, hvis man fortsat vil dyrke jorden.
”Men vi har bare glemt det, fordi nu er arealerne jo drænede. Altså, landmanden ved jo godt, at han skal ud og ordne det, når drænene stopper, ” siger Carsten Tilbæk Petersen og understreger i samme ombæring, at dræning bestemt ikke er af det onde.
”Nej, dræning er da absolut af det positive, fordi dræning er en forudsætning for en god ressourceudnyttelse. Og hvis vi stadig vil producere fødevarer, så er det da om, at det bliver gjort effektivt og med en god ressourceudnyttelse, og at vi får noget ud af den gødning, vi hælder på og de sprøjtemidler, vi bruger. At vi bruger den regn og den sol, der er til stede. Det er jo forudsætningen. Det vil sige, vi går efter nogle høje udbytter. Al erfaring viser, at dræning er en helt afgørende for landbrugsproduktionen, og at en god afvanding, er en forudsætning for en god ressourceudnyttelse.”
”Vi er i en situation, hvor man ikke må bruge så meget kvælstof. Det er som om, det er det eneste, man taler om. Og så skal man jo ikke glemme vekselvirkningen mellem afvanding og kvælstof. For hvis ikke, du har afvandet dine arealer godt, så får du ikke nær så meget ud af dit kvælstof. Og det er jo ikke godt. Når kvælstofressourcerne er sparsomme, så skal vi sørme udnytte det, vi tilfører så effektivt som overhovedet muligt. Og så er det en rigtig, rigtig dårlig idé ikke at vedligeholde sine dræn og ikke have et effektivt drænet areal, ” slutter Carsten Tilbæk Petersen.
I forbindelse med arbejdet og konsekvensvurderingerne i Vandløbsforum har lektor Carsten Tilbæk Petersen og professor Hans Chr. Bruun Hansen, Københavns Universitet, lavet notatet ’Vurdering af afvandingsmæssige, dyrkningsmæssige, miljøkemiske, miljøfysiske og ressourceøkonomiske konsekvenser for vandløbsvirkemidler’. Notatet bygger på et DHI-notat om effekten på vandspejlet, og fremstiller på overskuelig vis effekten af de forskellige tiltag, som indgår i palletten af virkemidler.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
