Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug. (Bragt i Landbrugsavisen den 18. april)
Ved SG’s tiltræden som direktør inviterede jeg Søren her til Tempelvej. Jeg tog SG med ned til fjorden, jeg forklarede ham om tingenes rette sammenhæng. Vi talte kvælstof og en lang række andre emner. Søren spiste sammen med min kone og jeg. Vi havde en hyggelig aften. Og efterfølgende oplevede jeg at SG havde taget den faglige viden til sig. Jeg deltog i SG’s tiltrædelsesreception og til hans 50 års fødselsdagsreception.
Jeg oplevede fra starten, at vi havde en god dialog. Men formandsskabet i L&F’s konstante forsøg på at udelukke BL fra indflydelse og de gentagne ”forlig” har kølnet forholdet mellem os to direktører. Ærgerligt, eftersom vi egentlig kunne have stor glæde af at arbejde sammen. Jeg har stor respekt for SG. Hans politiske erfaring er stor, lige som hans kontaktflade er enorm.
 |
Jeg er opmærksom på, at når vi i BL kritiserer formandsskabet i L&F og Videncentret for Landbrug, berører det også Søren Gade indirekte og gør det potentielle samarbejde mere kompliceret. Der har også været nogle hændelser, som jeg ikke var en del af, hvor SG’s temperament er løbet af med ham og der er opstået nogle uheldige situationer.
Søren Gade må acceptere at være en del af den forhistorie, der havde Grøn Vækst som konsekvens, eftersom han var en del af den regering, der fremlagde og vedtog Grøn Vækst. SG bør også være opmærksom på, at når man tager ansvaret for en forening, følger historien med, med mindre man tager afstand til den og angrer forløbet. SG har flere gange udtalt, at vi skal kigge fremad. Det er svært kun at gøre, når det som vi slås med i dag, er et produkt af fortiden og stadig belaster vores erhverv i en urimelig grad.
Landbrug & Fødevarer har et stort ansvar for den situation, som danske landbrugsfamilier er havnet i. Når Bæredygtigt Landbrug i dag har mere end halvdelen af den danske landbrugsproduktion som medlemmer, skyldes det at vores søsterorganisation ikke har gjort det ordentligt. Sådan er det. Vi har inden for det sidste år, mistet tre medlemmer, som synes, at vi er for hårde ved L&F. Jeg må konkludere, at der er en opbakning til den kontante linje, som lige fra starten har været vores strategi. At strategien virker, er der vist ingen der tvivler på. Vi flytter hver dag vores søsterorganisation hen mod mere faglighed og væk fra de ødelæggende kompromisser.
Vi beklikker ikke L&F, men vi er over dem hver gang, de træder ved siden af. Især når det som man siger og gør, ødelægger de sager, som vi arbejder med. De omtalte forlig og aftaler, som Søren Gade kalder ”påvirkning”, som L&F laver med ministrene, uden om folketingspolitikerne, er ødelæggende for landbrugets indflydelse. Lige som mange af de udmeldinger, der kommer fra L&F og VfL er uhensigtsmæssige for de retssager, som vi fører i BL. Jeg formoder, at det er ubevidst og ikke for at skade retssagerne. Der bør hænge et skilt over døren på videncentret, hvor der står: ”husk hvem du arbejder for”, lige som der i alt, hvad der udsendes af pressemeddelelser og artikler fra Axelborg og Skejby bør være en kvalitetssikring, der sikrer, at de budskaber, som medlemmerne betaler for, også tjener medlemmernes sag. Man kan kalde det for en form for filtrering, som bør accepteres. Filtreringen virker fint, når der er udmeldinger fra BL. Det er kun en forsvindende del af vore artikler og pressemeddelelser Landbrugsavisen vælger at bringe.
Omkring det, at bringe sig uden for indflydelse, kan den vendes om. Det er interessant, at halvdelen af radzonerne nu er fjernet. De er dog i forvejen væk, da vore medlemmer har undladt at lave dem. Interessant, hvad der ville være sket, hvis hele erhvervet havde gjort tilsvarende. Men det kan selvfølgelig være svært at håndtere, når forslaget er bragt frem af selvsamme L&F i 2009. Vores ageren omkring randzonerne har båret frugt. Vi har taget kampen på vegne af hele erhvervet. Men det har kostet på indflydelseskontoen i forhold til ministrene. Man skal dog ikke lægge for meget i den. Det var en legal undskyldning for at holde os ude fra indflydelsen – med samtykke fra L&F.
Et samlet erhverv havde stået stærkere, i snakken med ministrene. Trist at ledelsen i L&F ikke kan se det.
Til sidst vil jeg påpege en meget uheldig sag, som hurtigst muligt skal stoppes. Videncentret for Landbrug har, med accept fra L&F, arbejdet sammen med Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen omkring et oplæg til en ny regulering. I stedet for at tage udgangspunkt i målinger af nitratindhold, har VfL deltaget i en meget bureaukratisk og kompliceret model, der skal dele landbrugsjorden op i robuste og sårbare arealer og indregne afstanden til kystområderne. En model der samlet set ikke vil give landbruget mange flere tons kvælstof, men i stedet vil omfordele den nuværende landekvote. Igen bliver fagligheden sat til side på baggrund af smagsdommeres modelberegninger.
Vi har i BL kæmpet mod modellen, men igen ser det ud til, at der er lavet aftaler, der forpligter L&F. Derfor er vi vrede og uforsonlige. Så længe L&F laver ulykker for danske landbrugsfamilier og VfL ikke varetager erhvervets interesser, er vi over dem. Ledelsen i L&F bestemmer selv, hvor hårdt vi skal ”slide” på medarbejderne i L&F. Et godt råd fra mig er, tag BL med i fremtiden, brug vores viden og vores styrke. Det tjener de danske landbrugsfamilier bedst.
