Det var ikke småting Rigsrevisionen, statens uafhængige revisionsmyndighed, satte fingeren på, da den fornylig offentliggjorde dens gennemgang af Miljøministeriets håndtering af første udgave af de omdiskuterede vandplaner.
Det var blandt andet forhold som forberedelse, planlægning, styring og gennemsigtighed omkring processen, der blev kritiseret af revisionen. Dertil anvendte Miljøministeriet i forberedelsesfasen et datagrundlag, som fra begyndelsen var ’uensartet, ikke var opdateret og på nogle områder direkte var fejlbehæftet’, lyder det i konklusionen fra Rigsrevisionen, der derfor mener, at ’Miljøministeriets fortsatte arbejde med vandplanerne er risikofyldt’.
Drop førstegenerations vandplaner
Rigsrevisionens kritik får nu Konservatives miljøordfører, Charlotte Dyremose, til at trække i bremsen. Fredag d. 28. marts fremsatte hun derfor et Folketingsforslag om helt at droppe det videre arbejde med 1. generationsvandplanerne.
”Jeg har jo kunnet høre alle vegne, og senest i Rigsrevisionens rapport, at det her forløb er gået fuldstændig galt. Og det er min frygt, at hvis vi får gennemført de her ting – for det første så forsinket, så vi måske forsinker den efterfølgende proces, og for det andet på et fejlagtigt grundlag – at vi så simpelthen ikke får lavet den indsats, der er den bedste indsats. Det vil sige, at vi i virkeligheden risikerer at bruge penge på noget, der ikke er det bedste for miljøet, ” siger Charlotte Dyremose i dag til baeredygtigtlandbrug.dk
Frem for at lappe videre på 1. generation af vandplanerne, mener miljøordføreren, at man fremover bør droppe det videre arbejde og i stedet rette indsatsen mod 2. generation af planerne, der skal gælde for perioden 2015-2021.
”Lad os nu erkende, at der er brug for en frisk begyndelse. Der er noget materiale og nogle høringssvar, der kan køres med ind i 2. generation af de her vådområdeplaner. Så der er jo noget af forarbejdet, vi godt kan bruge. Men vi er også nødt til ikke bare at køre videre på et fejlagtigt grundlag. Vi er nødt til at køre videre efter de rigtige definitioner og klassifikationer. Lad os starte forfra og sige; ’nu bliver vi nødt til at være sikker på, hvad det er for et grundlag, vi gør det her på’. Og så laver vi en indsats, hvor vi tager det vigtigste og det største og det væsentligste først”.
Faglighed fremfor politik
For Charlotte Dyremose betyder en afblæsning af de kulsejlede vandplaner, at der fremover skal være mere fokus på faglighed. Hun håber derfor, at et farvel til førstegenerationen også bliver et farvel til den politiske strid omkring ansvar og forsømmelser i forhold til de vandplaner, der først fik kritik fra Natur- og Miljøklagenævnet. Og altså nu, også fra Rigsrevisionen.
”Vi bliver nødt til lige som bare at erkende, at det faglige grundlag her ikke er i orden. Lad os nu få et fagligt grundlag, der er i orden. Det her er for mig ikke et politisk spørgsmål om, hvor vi skal prioritere. Det her er et spørgsmål om, at vi skal prioritere korrekt. At vi skal bruge midlerne til at få mest mulig miljø for pengene. Og ikke bruge en masse ressourcer, hvor det måske ikke er så vigtigt i første omgang. Og særligt, at vi ikke kommer til at bruge pengene nogle steder, hvor det ville have været langt mere effektivt, at vi gjorde det andre steder, ” lyder det fra Charlotte Dyremose, der har fået opbakning til forslaget fra både Venstre og Liberal Alliance.
Et samlet Folketing
Fordi arbejdet med vandplanerne i flere omgang har trukket ud, har EU nu indbragt Danmark for EU-domstolen for manglende overholdelse af EU’s vandrammedirektiv. Men det bekymrer ikke Charlotte Dyremose, der fastholder, at det rigtige er at skippe Vandplan I og gå direkte videre til arbejdet med Vandplan II. Også selvom det kan betyde, at der dermed går længere tid, inden Danmark får sin første vandplan.
”Jamen, det er jo derfor, at jeg netop i forslaget siger; ’lad os anmode EU om udsættelse’. Og det er klart, at der er jo den risiko. Og jeg kan da godt forstå, at ministeren er bekymret, fordi det skal hun sådan set være. Det er hendes pligt at være. Men det er derfor en del af beslutningsforslaget netop er, at vi skal anmode EU om en udsættelse. Og netop begrunde det med, at en god forsinket plan er bedre end en dårlig plan, der risikerer at forsinke den efterfølgende fase. Og i stedet for hele tiden at halte efter på det forkerte grundlag, så sige; ’okay, nu gør vi det’. Og det er helt rigtigt, at så bliver det måske lidt senere, end hvis vi havde skyndt os at gå i gang med noget. Men så bliver det, det rigtige vi gør, ” siger Charlotte Dyremose.
Indtil videre har tre partier bakket op om forslaget. Charlotte Dyremose håber dog på, at også Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF vil støtte forslaget. Selv vil hun nu gå i dialog med miljøministeren om forslaget.
”Jeg vil forsøge på alle tænkelige måder at få en dialog med ministeren om det her. Det er også nyt for ministeren. Det er jo et stort skridt at skulle tage at sige; ’okay, nu kryber jeg lige ned til EU, og lægger mig fladt ned’. Og det er jo også derfor, jeg gerne vil give hende den, at hvis det kunne være et samlet Folketing, der gør det, så er det jo med oprejst pande. Så siger vi; ’nu går vi fælles om det her, vi ved godt det er forsinket, men nu skal det være ordentligt’.”
”Mit håb er, at vi med forslaget kan få slået hul på den dårlige cirkel og i fællesskab erkende, at der er brug for en ny begyndelse for at få den rette slutning, ” slutter Charlotte Dyremose.
Forslaget om at gå direkte videre til arbejdet med 2. generations vandplaner er fremsat som forslag i Folketinget, men er endnu ikke behandlet. Forslaget er fremsat af Konservativ Folkeparti, Vestre og Liberal Alliance og indeholder følgende elementer:
- Første generation af vandplaner bliver ikke afsluttet. I stedet indgår forarbejderne, indsigelser fra de forskellige høringer og resultaterne fra faglige arbejdsgrupper i forberedelsen af vådområdeplanerne, der efter planen skal i offentlig høring senest 22. december 2014.
- Regeringen pålægges at anmode EU om udsættelse med begrundelsen at det må være bedre at komme med en god plan endnu senere end at spilde en masse ressourcer på at blive lidt mindre forsinket med en tilsyneladende dårlig plan, der risikerer også at forsinke næste fase.
- De nye vådområdeplaner skal kun indeholde indsatser og krav i et omfang, der er fuldt fagligt velunderbygget. Planerne skal endvidere være baseret på grundige analyser af konsekvenserne – herunder for samfunds- og erhvervsøkonomi. Såfremt der fortsat er indsatskrav, hvor der er usikkerheder mht. behov og effekter, udsættes disse til en senere planperiode, når den nødvendige viden er tilvejebragt. Hermed sikres det at de vigtigste indsatser, der prioriteres først og dermed gennemføres hurtigst.
- Regeringen pålægges at sikre løbende inddragelse af Folketingets partier i processen med at tilvejebringe fagligt kvalificerede vådområdeplaner, der både sikrer de nødvendige forbedringer i miljøet og tager hensyn til omkostningerne ved at gennemføre indsatsen for alle parter.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
