Peter Rosendal om Vandplan I og vandplansarbejde: ’Det er lappeløsning, på lappeløsning, på lappeløsning’

Kommuner og vandråd har nu fået en række nye virkemidler til arbejdet med den kommende generation vandplaner. Men hverken basisanalysen eller arbejdet med konsekvenser og virkemidler har været i orden, mener næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal

Om et halvt år skal samtlige landets kommuner og 23 vandråd levere deres anbefalinger til, hvordan man fremover bedst og billigst kan sikre en bedre indsats for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Forud for arbejdet, der mandag den 7. april blev skudt i gang med en bevilling på 700 millioner kroner og et pressemøde med miljøminister Kirsten Brosbøl (S), har forskellige arbejdsgrupper i det såkaldte Vandløbsforum vurderet på blandt andet konsekvenser og virkemidler.

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, har selv deltaget i arbejdet i Vandløbsforum, som blev iværksat efter tidligere miljøminister Ida Aukens (SF) ønske om mere borgerinddragelse i vandplanerne. Men trods inddragelsen mener Peter Rosendal hverken, at det indledende arbejde er endeligt afsluttet, eller at forarbejdet er gjort godt nok. Derfor undrer det ham, at vandråd og kommuner allerede nu får overdraget de ukomplette virkemidler og konsekvensanalyser som brugbare løsninger i arbejdet med Vandplan II.

”Konsekvenserne og omkostningseffektiviteten er slet, slet ikke gennemdebatteret, færdigbehandlet eller klarlagt i Vandløbsforums regi, ” lyder kritikken fra Peter Rosendal.

Omkostninger ved at hæve vandløbsbunden
Som et led i det indledende arbejde har fem forskellige grupper deltaget i Vandløbsforum. Peter Rosendal deltog i gruppe 3, der blandt andet skulle fremsætte virkemidler. Men selvom miljøministeren mandag, præsenterede 15 udvalgte virkemidler, er Peter Rosendal ikke begejstret for den anvendelse, som hans indspark til en bedre indsats for vandløb, nu får.

Som eksempel på et virkemiddel, der ifølge Peter Rosendal, ikke er færdigbehandlet – og som derfor ikke får hans anbefaling med på vejen – nævner han virkemidlet ’hævet vandløbsbund’. Et virkemiddel, der i miljøministerens virkemiddelkatalog, betegnes som relativ omkostningseffektiv. 

”Det er da pudsigt, at man slet ikke kan se, at der er nogen økonomisk omkostning ved at hæve bunden, når man samtidig på det politiske plan netop har været inde og arbejde med lige nøjagtig det middel (hævning af bunden, red.), fordi det får overskuelige konsekvenser. I forbindelse med reduceret grødeskæring giver hævning af bunden jo netop uoverskuelige konsekvenser. Det vil sige, man har været inde og se, at når man hæver bunden og hæver vandspejlet op i overflade, så har det uoverskuelige konsekvenser. Men samtidig så optræder virkeligmidlet nu i ministerens virkemiddelkatalog vel vidende, at det kan få uoverskuelige konsekvenser. Det duer jo ikke,” lyder det fra næstformanden, der frygter at omsætningen af virkemidlerne i de lokale vandråd kan få utilsigtede konsekvenser.

”Det er jo fuldstændigt galimatias. Forestil dig, at der står en håndfuld mennesker, der skal blive enige om indsatsen for et vandløb. Der er god sandsynlighed for, at man ender med at bruge det virkemiddel, der hedder ’hævning af vandløbsbund’, for det koster jo ikke noget. Og så går man ud, og så udpeger man 70 procent af de vandløb, som der skal bruges til at hæve vandbundene, fordi det bonner ud i et regneark, der siger; ’her er der ikke nogen problemer, fordi det koster jo ikke noget’. Og så sender man det til Naturstyrelsen, og så siger man; ’jamen, det lyder da ganske fornuftigt, det koster jo ikke noget’. Og så skal man ud at regne på det bagefter. Men så har man låst sig fast. Så virkemiddelkataloget er misvisende. Den er decideret usand i dens spåstande, ” siger Peter Rosendal og påpeger, at der kun lægger to mindre projekter til grund for anbefalingen omkring hævet vandløbsbund. Projekter, der også tidligere har fået KL til at ytre sig skeptisk i forhold til omkostningerne forbundet med det pågældende virkemiddel.

”Desuden står der i et af vores referater fra Vandløbsforum, ’at virkemidlet ikke er blevet anvendt mange steder og afspejles i, at der kun blev modtaget oplysninger om to projekter. Omkostningsestimaterne skal derfor tages med stort forbehold’ ”, lyder det fra Peter Rosendal, der læser højt af referatet.

”Det er aldeles uprofessionelt at gå ind og bruge det, som et udgangspunkt. Lige netop her, når man har et så et elendigt datagrundlag. Derfor skal man jo selvfølgelig høre interessenterne. I stedet går man ind og laver nogle anbefalinger på et så spinkelt et grundlag. Hvordan kommer det til at se ud ude i kommunerne, når du på den ene side har en DM-mand, der siger; ’jamen, lad os bruge det, det koster ikke noget’? Og hvor dem, der egentlig har den faglige ekspertise siger; ’jamen det skal man ikke tage med’.”

Tilsidesætter vandløbsloven
Ud over atomkostningseffektivitet i forbindelse medvirkemidlerne, ifølge Peter Rosendal, ikke er færdigbehandlet i gruppen, så mener han også, at de nye virkemidler karambolerer med vandløbsloven.

”For når du hæver bunden, så går du jo ind og piller ved det, der hedder vandløbsregulativet, altså du ændrer på, hvordan vandløbet egentlig arbejder nedad. Det vil sige, at de lodsejere, der ligger rundt omkring, kan de komme af med vandet? Det har de jo altid haft ret til. Og der har vi altid haft vandløbsloven, der sikrer, at vand kan komme væk, som det første og det største punkt. Men nu går man hen og anbefaler noget, som er i strid med loven. Og det har vi aldrig diskuteret i gruppe 3. Det diskuterer man i gruppe 5, men gruppe 5 er slet ikke kommet i gang med det reelle arbejde. Så den anbefaling, der ligger i gruppe 3, er direkte i modstrid med loven. Og det har vi altså ikke fået lov til at diskutere færdig.”

– Men i har jo været med til at lave virkemidlerne, og hævning af vandløbsbund er et af dem?

”Ja, men vi kunne ikke undgå, at det kom med. Vi har kæmpet alt det, vi kunne for at sikre, at vandet kan komme væk, og blandt andet er reduceret grødeskæring nu også forsvundet. I hvert tilfælde i forhold til Vandplan I. Men så har man bibeholdt sådan noget der. Og det er helt, helt forkert, ” lyder den fortsatte kritik fra Peter Rosendal.

”Projektet kan ikke bruges. Kommissoriet er ikke overholdt. Og det er decideret et brud med loven.”

Lappeløsning, på lappeløsning, på lappeløsning
Selvom ændret grødeskæring med mandagens præsentation af virkemiddelkataloget frafalder, så kan den reducerede grødeskæring meget vel fortsætte i første generation af vandplanerne, der ifølge Peter Rosendal, er af så dårlig beskaffenhed, at miljøminister, Kirsten Brosbøl, helt burde aflyse dem.

”Hun skulle fjerne hele Vandplan I. Og så bruge energien på at lave en ordentlig Vandplan II, fordi det her er jo heller ikke i orden. Det her vil jo også blive påklaget. Enten påklaget, hvis man kan det. Og hvis ikke det, så vil det jo blive stævnet, for der er jo ikke nogen, der vil have de her indgreb i deres vandløb med de helt uoverskuelige konsekvenser, det får for markerne.”

”Det er en lappeløsning, på lappeløsning, på lappeløsning – på et fundament, der ikke er i orden.”

”Og i øvrigt; hvordan kan en minister tage sine embedsmænd seriøst, når selv statsrevisorer og EU siger, at de ikke udfører deres arbejde godt nok. Og at det faktisk er i strid med loven. Hvordan kan hun lytte til folk, som egentlig anbefaler hende at bryde loven?, ” slutter Peter Rosendal spørgende.

Læs mere om de 23 vandråd

Læs mere om arbejdet i Vandløbsforum

 Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Scroll to Top