Landbrugets kvælstofbidrag kun en dråbe i havet

Landbruget skal reducere sit kvælstofbidrag. Men bidraget er meget mindre end antaget, når man trækker bidrag fra spildevand og naturarealer fra. Så hvor langt skal vi egentlig ned, spørger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Der har været regnet meget de seneste 26 år. På hvor meget kvælstof landbruget bidrager med til den samlede kvælstofbalance. På hvor stor udvaskningen er. Og på hvor meget mere landbruget i fremtiden skal reducere sin brug af kvælstof (i tillæg til de 50-60.000 tons, der med 2½ årtis vandmiljøplaner allerede er reduceret), for at vi kan opnå ’god økologisk tilstand’ i vores vandmiljø.

Men selvom det har været de helt store regnemaskiner og modelberegninger, der har været taget i brug i både styrelser, universiteter og forskergrupper i forsøget på at give et entydigt svar på de svære spørgsmål, så er der stadig ikke enighed om facit.

Dråben fra dansk landbrug
Alt afhængig af, hvem du spørger, så antager dansk landbrugs kvælstofudledning en størrelse et sted mellem 30-60.000 tons kvælstof per år. Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet mener, den aktuelle udledning er mellem 55-60.000 tons. Heri indgår 5.000 tons ifølge DCE ’Vandmiljø og Natur 2012’ fra spildevand, ca. 4.000 tons fra punktkilder og 1.000 tons kvælstof fra urea, som bruges til glatførebekæmpelse (kilde: SKAT). Tilbage er, at tager man udgangspunkt i den gennemsnitlige udledning for 2009-12 (kilde: Novana 2012), kommer maksimalt 48.100 tons kvælstof fra landbruget. Hvis altså, man regner med det scenarie, hvor landbruget udleder mest!

Læs også artiklen ’Stiig Markager: Kvælstofestimat var sat for højt’ 

I parentes, er det her værd at bemærke, at vandmiljøet tilføres store mængder kvælstof andre steder fra. Og i det store kvælstofkredsløb, er kvælstof fra landbruget dermed uden betydning for vandmiljøet. Som eksempler på dette kan jeg nævne, at 96 procent af kvælstof i vandmiljøet, ifølge DCE-professor Stiig Markager, ligger i sedimentet. Kun fire procent tilføres via vandet (havet, vandløbene). Og af de fire procent kommer ca. fem procent fra det danske opland. Resten kommer fra vore nabolande, herunder Nordsøen og Østersøen. 

Udledningen fra naturarealer skal trækkes fra
Så 48.100 tons kommer i værste tilfælde fra det åbne land. Men her skal man også huske, at den intensive landbrugsdrift ikke dækker hele landet. Dertil vil der altid være en udledning af kvælstof – også selv om jorden ikke blev dyrket! Den andel skal landbruget selvfølgelig ikke stå på mål for, ligesom det ikke er rimeligt, at udledning af kvælstof fra 360.000 husstande i det åbne land ifølge DCE’s beregninger – som en selvfølge – har været lagt sammen med den samlede udledning fra landbruget. Dette tal skal jo ikke figurere i landbrugets regnskab, da der ofte er tale om spildevand fra landsbyer.

Danmarks samlede areal er på 4,3 millioner hektar. Landbrugsarealet er på 62 procent, efterfulgt af skov (12 procent), bebyggelse og veje (10 procent), lysåben natur (9 procent) samt søer og vandløb (2 procent). Arealet med landbrug er faldet fra omkring 65 procent af Danmarks samlede areal i 1980’erne til 62 procent i 2008. Det vil sige, at naturarealer tilsammen udgør 23 procent af det danske areal, svarende til ca. 990.000 hektar.

Naturstyrelsen oplyser, at 3,5 kg N/ha kommer som naturbidrag og altid vil være der, uanset om jorden dyrkes eller ej. Så for at gøre regnestykket helt færdigt skal disse bidrag altså trækkes fra. Gør man det, lyder regnestykket således:

Arealbidrag landbrug i alt (2,666 mio. ha)                                                     ca. 48.000 tons N

Naturbidraget fra 990.000 ha á 3,5 kg N/ha                                                    ca. 3.465 tons N

Naturbidraget fra dyrkede arealer: 2.666.000 ha á 3,5 kg N/ha                         ca. 9.331 tons N  

Landbrugsbidraget i alt (2,666 mio. ha)                                                        ca. 35.204 tons N 

 

Landbruget har leveret
35.204 tons mine damer og herrer! Så meget kvælstof bidrager dansk landbrug med. 35.204 tons, som blot udgør en dråbe i det store kvælstofregnskab. Det er en dråbe, som reelt ikke udgør et problem. Derfor må man blot tage sig til hovedet, når forskerne fra DCE andet godtfolk efterspørger yderligere en halvering af dansk landbrugs kvælstofudledning.

Dansk landbrug har leveret. Og vi kommer ganske enkelt ikke længere ned, hvis vi da fortsat ønsker stærk og sund landbrugsproduktion her i landet. Og så er det er jo op til politikerne at beslutte, om vi forsat ønsker et erhverv, der bidrager med en eksportomsætning for 140 mia. kr. kroner og ikke mindre end 187.000 arbejdspladser i primærerhvervet og i de erhverv, der følger med landbruget og den samlede danske fødevareklynge?

Vil vi det, kære politikere?

 

BL til foretræde
Bæredygtigt Landbrug har i dag, onsdag d. 12. marts, foretræde for fødevareudvalget på Christiansborg, hvor foreningen vil gøre rede for landbrugets kvælstofbidrag. Foreningen vil også præsentere væsentlige forslag til den kommende Ny Regulering. 

Scroll to Top