Derfor skal randzonerne fjernes

Det er Bæredygtigt Landbrugs opfattelse, at randzoneloven ikke er lovlig.

Af chefjurist Bjarne Nigaard

Lov om randzoner, og dermed udlægning af randzoner, er i strid med følgende regler/regelsæt:

  • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Tillægsprotokol 1, artikel 1, der beskytter mod indgreb i ejendomsretten
  • Artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om retten til sin ejendom, herunder retten til at anvende egen ejendom
  • Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed 

Der er ikke udbetalt erstatning for den påkrævede udlægning af randzoner, hvilket i sig selv er i strid med de anførte regler. Der er endnu ikke udbetalt og kan for flere heller ikke udbetales fuld kompensation for den påkrævede udlægning, idet disse er økonomisk kriseramte, eller får fradraget allerede modtaget støtte fra andre offentlige puljer.

Kompensationen andrager kun en brøkdel af den værdi jorden ville kunne indbringe ved dyrkning eller bortforpagtning. Det har bl.a. Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen også bekræftet.

Selv hvis randzoneloven var gyldig, ville udlægningen af randzoner være i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip, som stiller krav om 1) reglernes egnethed til opnåelse af ønsket mål, 2) valg af mindst indgribende middel blandt flere egnede og 3) reglernes rimelige forhold til det tilstræbte mål.

Fra Bæredygtigt Landbrugs side har man blandt andet henvist til, at randzoner på 10 meter er uegnede til at opnå det ønskede mål om nedsættelse af udledning af kvælstof og fosfor, og at alternativer kunne være bragt i anvendelse med langt højere effekt. Vi har også påvist, at den ønskede målsætning om kvælstofreduktion allerede er opnået, hvilket også er bekræftet af Videncenter for Landbrug ud fra tal fra Aarhus Universitet.

Endelig har Bæredygtigt Landbrug gjort gældende, at randzonerne er et led i en fejlimplementering af vandrammedirektivet, idet der fx ikke er udarbejdet basisanalyse, konsekvensvurderinger og analyse af randzonernes effektivitet i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 5. Netop bl.a. derfor er Danmark nu af EU Kommissionen hevet for EU-domstolen i sagen. Ligeledes skal indsatser i henhold til vandrammedirektivet ikke gennemføres for mindre vandoplande, som Danmark ellers vil gøre.

At flere skiftende ministre flere gange har bekræftet, at der er behov for ’fjumreår’, nu det andet af den slags, understøtter også, at myndighedernes administration af randzonerne er mangelfuld. Kortmaterialet fra myndighederne er fejlbehæftet i voldsom grad, nogle steder med afvigelser på op til 95 procent fra realiteterne, som det i øvrigt er den kompetente vandløbsmyndighed, der skal afgøre. Det er kommunerne, ikke staten. Vandløbslovens definition af et vandløb er flere steder fraveget af de statslige instanser, selvom loven siger, at det er denne definition, der skal benyttes.

Scroll to Top