Tættere på sandheden
Det vil være ukorrekt at påstå, at jeg mangler stof til min beretning for året 2013. Det er helt sikkert, at ingen forening i danmarkshistorien med kun fire år på bagen har haft så højt et aktivitetsniveau.
BL har fået standset det danske miljøtog, som har kørt i mere end 20 år. Nuvel, vi har ikke fået vendt toget, men det er standset og den danske almindelige borger er nu ved at få øjnene op for, at alt grøn retorik ikke nødvendigvis er korrekt eller godt. Politikernes hidtidige yndlingsemne – miljø – hvor de kunne skaffe sig nogle nemme stemmer, er nu ved at være mere realistisk i tonen. Den økonomiske sandhed og den økologiske sandhed presser sig på, realiteter, der bliver gentaget og fakta, der bliver skrevet gang på gang, er ved at gøre sin virkning. Vi er kommet TÆTTERE PÅ SANDHEDEN.
Når man har et højt aktivitetsniveau og arbejder meget alle ugens dage, får man flyttet mange ting. Desværre kan det ikke undgås, at man laver fejl. Vi har måttet erkende, at vi er kommet til at lave fejl i BL, men fejlene er små og få og straks vi opdager dem, retter vi dem og kommer videre.
Toppolitikkernes ynglings ord i 2013 har været ’beklager’, ’jeg beklager’, ’vi beklager’, ’det kan vi kun beklage’. For at bruge et jysk udtryk; Hvor er det sølle.
Problemet med alle disse beklagelser er jo, at man ikke har holdt sig til sandheden. Holder man sig til sandheden, så skal man ikke beklage og skulle man lave en fejl så undskylder man bare og kommer videre. BL beklager intet, for vi lyver ikke, vi manipulerer ikke og vi fortier ikke. Vi har kun den hele og fulde sandhed, som vi så bare må sige, igen, igen og igen.
Den danske offentlighed skal høre sandheden således at danske landmænd og deres familier ikke mere skal dukke nakken på grund af diverse manipulationer. Vi skal være stolte som det bærende erhverv i Danmark, der yder næsten 80 procent af den danske nettoeksport, og være stolte over at være en urokkelig hjørnesten i det danske samfund.
Retssager
Den overvejende del af BL´s økonomi og hovedparten af vores daglige arbejde går med forberedelser og opfølgninger på vores retssager imod diverse styrelser og ministre. Er det nu virkelig nødvendigt i et demokratisk samfund at tage så barske metoder i brug? Vi har i ledelsen stillet hinanden det spørgsmål flere gange. Livet ville jo unægtelig være betydeligt nemmere for vores stabsfunktion, hvis vi kun var i den faglige afdeling. Desværre har vi måtte erkende, at den eneste mulighed vi har haft for virkelig at sætte trumf på, har været det juridiske spor, ellers vil det være en umulighed at få brudt det lovregulerings- og kontrolcirkus, der har omsluttet vores erhverv. Vi har lavet følgende grafik, hvorpå I kan se, hvilke kræfter vi er oppe imod.
Magten ligger ikke mere i befolkningen, magten ligger hos velargumenterende interessegruppe, specielt på de såkaldte grønne områder, der berører os landmænd og vores erhvervsinteresser.
Her er en række organisationer, som virkelig forstår at påvirke politikerne
DN
Foreningen eksisterer kun økonomisk, fordi den får store gaver: I 2009 20,5 millioner, i ’10 11 millioner og i ’11 14 millioner. Alligevel har man i 2011 ni millioner i underskud. Danmarks Naturfredningsforening svang sig op i de døde hummeres tid. David Rehling, daværende direktør, formåede, ved at gøre landmændene til syndebukke, at bringe DN´s medlemstal op på næsten 300.000.
Landbruget var skyld ikke alene i hummerdød, men også i om pløjede naturområder og gravhøje samt forgiftede vandløb og vandboringer.
Heldigvis er trenden nu vendt, og DN er nede på godt 100.000 medlemmer, men det er alligevel in at være medlem af Naturfredningsforeningen. DN bliver lyttet til alle steder.
Økologisk Råd
Cirka 500 medlemmer, centreret omkring RUC. Har bragt sig i en nøgleposition, hvor den almindelige borger tror, at økologisk råd er en offentlig organisation.
De har en sekretariatsleder, der er god til at få penge i kassen. Center for Energibesparelse bidrog med 2,1 millioner og VELUX FONDEN med 1,8 millioner i 2012. Kun 20 procent af indtægterne kommer fra medlemskontingent. ØR har stærke forbindelser til Christiansborg og pressen.
Dyrenes Beskyttelse
Hvem synes ikke, at vi skal passe på dyrene? Det romantiske forhold til dyr gør jo naturligvis, at denne foreningen får meget sympati og mangen en enke har testamenteret sin formue til kattens eller hundens værn – og penge giver som bekendt magt.
Økologisk Landsforening
Desværre må vi erkende, at vore såkaldte kollegaer i Økologisk Landsforening gang på gang kommer med negativ anprisning, det vil sige, at økologerne nedgør konventionel produktion for at fremhæve deres egen. Dette er ikke rimeligt, specielt ikke når økologi uretmæssigt bliver fremhævet på fejlagtigt grundlag. Den økologiske ledelse er med til at bibringe offentligheden den fejlagtige opfattelse, at økologi er løsningen på alt her i livet, ikke mindst med den fødevareminister vi har nu. ØL har hermetisk lukkede regnskaber, men vi har, ad andre veje, fundet ud af, at ØL er stor bidragsyder til DN, f.eks. donerede ØL 260.000 kr. i 2011.
DOF (eller som det hedder på nudansk: Birdlife Denmark)
Dansk Ornitologisk Forening har en meget urealistiske tilgang til virkeligheden. Eksempelvis fik jeg, sammen med andre, lavet en video om, hvorledes man kunne forbedre agerhønens levevilkår i det konventionelle landbrug. Det vil DOF sandelig gerne være med til, indtil de opdagede, at en af bidragsyderne til videoen var en et kemikaliefirma. Så var det under deres værdighed, så skidt med agerhønen.
Eksperter
Danmark er overbefolket af eksperter. Ingen politiker tør tage beslutning om noget, før eksperter er spurgt eller der er lavet et ekspertudvalg. Den mest grelle vi kan forestille os er vel en mand som den forfatter og debattør Keld Hansen, der senest førte sig frem i den forfærdelige udsendelse ’Det store Svinerige’. Eller hvad med Stig Markager, professor m.m. ved Aarhus Universitet, der sammen med sekretariatsleder i Økologisk Råd, Christian Ege, skriver lange artikler i Jyllands-Posten for at nedgøre Jens Peter Aggesen og Helge Lorentzen, når disse gjorde opmærksom på landbrugets forfærdelige vilkår? Stig Markager kan da umuligt være objektiv forsker, når han på den måde deltager i den offentlige debat.
Forsker ved DCI Brian Kronvang fører sig også frem. Ved Folketingets høring om vandplanerne måtte han erkende, at randzonerne har ganske begrænset virkning. Alligevel fremturer Kronvang med at argumentere for disse randzoner og han har nu modtaget 15 millioner til forskning i intelligente randzoner (hvad det så er?). Således bruger man vores penge i mod os selv.
Pressen
Pressen er god at have med sig og katastrofal at have imod sig. Katastrofer sælger aviser. Vores erhverv har i mange år været brugt til at fremmale fiktive katastrofer.
Aage V. Jensens Fonde
Oven over alting svæver Aage V. Jensens fonde, i daglig tale ’onkel Aage’, som har hjemmehørende i Liechtenstein. Derved er man behagelig fri for de danske myndighedes granskning af, hvorledes man har kunnet gøre sig selv til Danmarks største jordbesidder, købe plantager op i Sydamerika og Skotland og alligevel mangedoble kapitalen. Onde tunger vil sige, at der er stærke bånd til Naturstyrelsen og når fonden køber et stykke natur, eller som da de sidst købte Fiilsø Gods for at sætte det under vand, får man i alle tilfælde det arrangeret således, at tilskudsmulighederne udnyttes til det yderste, så fonden derved har ejendommene omkostningsfrit.
Vi kan konstatere, at fonden støtter de grønne organisationer og enkeltpersoner på kryds og tværs. Blandt andet har den før omtalte forfærdelige forfatter og journalist Keld Hansen i 2008 og 2011 tilsammen fået 3,2 million af fonden til hjælp til skrift af en bog, som er direkte fjendtlig over for vort erhverv (det må være en tyk bog).
I 2012 finansierede fonden 42 forskellige bidrag under rapporten ’Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed’. Rapporten er udgivet af det grønne kontaktudvalg, som er og hold jer nu fast: Biologforbundet (som vi betaler løn til), DN, Dansk Botanisk Forening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Geologisk Forening, DOF, Dansk Pattedyrsforening, Økologisk Råd, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Geografforbundet, Greenpeace Danmark (er det ikke dem der hænger på skibe ovre i Rusland og som Ida Auken har holdt rosende taler over – frihedskæmpere?), Jysk Naturhistorisk Forening, Natur & Ungdom, Verdens Skove (tidl. Nepenthes) og WWF (VerdensNaturFonden).
For at skrive denne bog har man betalt rigtig mange mennesker store beløb. Navnene på disse mennesker er for hovedpartens vedkommende også dem vi kæmper imod i det daglige. Havde vi i BL ressourcer til det, skulle fonden undersøges til mindste detalje, her kunne godt være en ny Tvindsag
Politikerne
Disse syv parter, der er med til at påvirke lokalpolitikere og folketingspolitikere, som igen påvirker deres ministre i de to ministerier, der regulerer vores erhverv.
Fødevareministeriet og Miljøministeriet
Ministrene for disse to ministerier er jo nødt til at have tiltro til deres embedsmænd og når ministrene sommetider lige er gået ud af skolen og til andre tider skifter plads i kvartalet, er det naturligt, at ministrenes embedsmænd får uforholdsmæssig stor magt.
NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen
NAER, som er under Fødevareministeriet og Naturstyrelsen, der er under Miljøministeriet, er tæt forbundne.
Alene i Miljøministeriet, det største ministerium af alle, og Naturstyrelsen er der flere end 5.000 mennesker ansat, og når man skal lovgive og regulere, har man virkelig ressourcer at trække på her og er man ikke nok i de to styrelser, så spørger man bare :
Fødevareøkonomisk institut (FØI)
Under ledelse af Henrik Zoppe laver FØI de beregninger, man beder om. Selvom man ved de sidste vandplaner reelt set vil sætte 800.000 hektar ud af drift, vil det efter FØI’s beregninger ikke koste mere end 180 millioner.
Da BL tog et møde med FØI’s ledelse for at opklare mysteriet, fik vi at vide, at man naturligvis fik en beregning på grundlag af det fremsendte og vi jo bare kunne bede om en beregning selv. En sådan beregning koster omkring 1.250.000, og så kunne vi få det tal, vi gerne ville have, frem. Så meget for sagligheden.
VfL
Vi landmænd tror, at Videncenter for Landbrug, kun arbejder for os, men er det nu rigtigt? Er forbindelserne til universiteter og interessegrupper samt styrelser ikke blevet for kraftige?
VfL lever for en stor del af det arbejde, som universiteterne og styrelserne/ministerier m.v. bestiller. VfL tjener dem, som betaler regningerne, ofte i samarbejde med forskere, der direkte er landbruget fjendtlig stemt. Og falder dette ikke styrelsernes smag, bliver forskerne arbejdsløse.
Man fristes til at sige, at VfL på mange punkter er blevet videncenter imod landbrug, fordi medarbejderne, flere end 500, kun aflønnes for 4,5 procents vedkommende direkte fra landbruget. Resten af omkostningerne skal hentes ind som promillepenge, projekter for andre samt offentlige tilskud. Jeg har personligt oplevet, at medarbejdere i Videncentret har givet udtryk for, at de arbejder for Videncentret og ikke landbruget.
Promillefondene
Er et kapitel for sig. Der bliver årligt opkrævet 920 millioner kr. af danske landmænd i promillepenge og kemikalieafgifter. Halvdelen af kemikalieafgifterne, ca. 250 millioner, bliver tilbageført til landbruget og uddelt via promillefonden, som jeg sidder i. Det vil sige, at ca. 650 millioner årligt bliver opkrævet ved danske landmænd for at blive uddelt igen til et hav af projekter.
VfL modtager vel nok 570 millioner af beløbet. Svinebrugene er de største bidragsydere til fonden med gennemsnitlig over 100.000 pr. landbrug. Kvægbrugene og plantebrugerne ligger tæt på. Disse promilleafgifter kan vi for en stor dels vedkommende undgå, da det er landbrugets egne midler. Jeg har senere et godt forslag til, hvorledes disse hundredevis af millioner kan anvendes og sikre en fremtidig landbrugsdrift i Danmark.
Eksperter – igen
Her dukker så de samme såkaldte eksperter, som har været med til at påvirke den offentlige mening, op. Ved at lave såkaldt forskning på vores regning og ved, for egen vindings skyld, at skrive artikler, har de bragt sig i en situation, så de bliver spurgt af de selvsamme ministerier og styrelser, der har ladet sig påvirke af dem og betaler deres løn på diverse uddannelses- og forskningsinstitutioner.
DCE (tidl. DMU)
Har hjemmehørende på Aarhus Universitet, og har lige siden Svend Aukens dage haft ubegrænsede midler og har ekspanderet ganske uhørt. Her er fostret et utal af forskere, der har den forudfattede mening, at kvælstof er gift, økologi er godt og vi skulle helst tilbage til den uberørte natur. Skulle der være en formastelig forsker, der ikke har denne mening, vil det for vedkommende være ganske umuligt at få de så livsvigtige forskningsmidler. Uden løn dør man jo af sult.
Københavns Universitet og RUC
Igen kan jeg kun gentage mig selv, kig op i øverste linje, der står Økologisk Råd, centreret omkring RUC. Dertil kommer, at medarbejderne på Københavns Universitet traditionelt har meget omgang med ansatte på Christiansborg.
Biologer
Intet land i verden har uddannet procentuelt så mange biologer som Danmark. Hvor man før i de danske kommuner havde praktikere i teknisk forvaltning, har man nu biologer i forvaltningen for teknik og miljø. Jeg har sågar i en kommune mødt en biolog, hvis speciale var canadiske skovsøer. Det forhindrede ham ikke i at holde lange foredrag om Limfjordens ve og vel. Der er biologer alle steder, de har formeret sig helt vildt, de bliver spurgt om alt muligt og de bliver citeret alle steder. Jeg håber, skovsøerne i Canada eller padderne i Venezuela har det godt.
Når alle disse mennesker er spurgt, skal vi have lavet en lov og når den lov er lavet, er ministeren naturligvis nødt til at finde ud af, om loven er lovlig.
Kammeradvokaten
Flere end 300 mennesker arbejder i kammeradvokaturet, hvor 20 partnere hver får 600.000 kroner i løn om måneden. Bare de 20 partnere får altså 140 millioner og kammeradvokaten skrev i 2012 til regning til os danskere på 453 millioner. Egentlig var Kammeradvokaten vel tænkt som borgernes advokat, nu er han blevet statens advokat og når statsadvokaten har sagt god for en lov, så kører toget.
Landmænd
Nederst i fødekæden står vi landmænd og kigger på en lov, der er blevet lavet af et mindretal i Danmark. Samtlige de grønne organisationer repræsenterer mindre end fem procent af den danske befolkning. Disse er uhyre magtfulde. Samtidig vil jeg påstå, at et flertal i den nederste kasserække i grafikken og i styrelser samt ministerierne er medlemmer af mindst en af de grønne organisationer.
Cirkusset
Låsby Svendsen har ikke levet forgæves. Hvis vi landmænd vil klage over, hvad der er taget fra os eller hvad der er blevet pålagt os, må klage til ministeren. Ministeren er selvfølgelig demokrat og spørger ned i systemet, om det kan være rigtigt, at loven er fejlbehæftet, ubrugelig eller grundlovsstridig. Ministeren spørger således de mennesker, der selv har været med til at lave loven, og de kan naturligvis ingen fejl se. Det vil da også være dumt. Derfor, mine herrer og damer, har vi kun en vej at gå, hvis det skal have mening, og det er rettens vej. Bjarne Nigaard vil senere i dag gøre rede for, hvad status er på vores stævninger og det skulle ikke undre mig, hvis der vil komme flere til.
Økonomi
Da BL blev stiftet for fire år siden, havde bestyrelsen den formening, at vi altid skulle have en million kroner liggende til eventuelle retssager. Ak ja. Siden da er vi blevet meget klogere, og som I jo ved, så rækker én million jo ikke ret meget i det danske retssystem. Vi har måttet hæve vores medlemskontingent – nødtvunget – to gange. Og havde det ikke været for, at I medlemmer har set det nødvendige i vores mission og hjulpet med donationer, havde vi stået over for en uoverkommelig opgave!
Mange har ydet det maksimale. Tak skal I have.
Regnskabet vil senere blive fremlagt. I vil se, at elastikken er trukket langt, men det er også uomtvisteligt, at opstarten af hele tre retssager vejer tungt økonomisk. Vi forventer, at vi har set de største omkostninger.
Det er vigtigt, at vi har økonomiske ressourcer til både at have en stærk og velfungerede stabsfunktion med flere jurister og flere journalister.
Det er en ubetinget nødvendighed, at de juridiske sager også bliver kørt i pressen! Uanset hvor dygtige advokater vi har, må vi erkende, at den offentlige mening vejer ekstremt tungt. Ikke alene skal vores egne jurister finde gode argumenter, det skal I også som medlemmer hjælpe os med. Og I skal hjælpe os med – sammen med vores egne journalister – at bringe fakta frem i pressen.
Samtidig skal det juridiske køre med fuld kraft. Vores modparter skal vide, at de hverken kan køre os trætte på tid eller køre os trætte økonomisk. VI BLIVER VED TIL DEN BITRE ENDE!
Samarbejdspartnere
Uanset hvor velfungerende en organisation BL er og uanset hvor engageret både medarbejdere og ikke mindst medlemmer er, kan vi ikke stå alene i vores kamp. Vi er nødt til at have gode samarbejdspartnere. Da vi indledte vores retssager anmodede vi LaDS (Danske Svineproducenter) og LDM (Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter) om at blive biintervenienter i vores retssager.
Formålet med dette træk var, at vi tilsammen repræsenterer 70 procent af den samlede danske landbrugsproduktion. Samtidig havde vi den fordel, at vi kunne samle vores ekspertise for at gøre det mere slagkraftigt.
Jeg vil gerne takke de to foreninger for samarbejdet i året, der er gået, og jeg forventer, at vi fremadrettet stadig kan trække på samme hammel. Når stærke mænd og stærke meninger mødes, slår det sommetider gnister, men vi får folderne rettet ud og fortsætter ufortrødent med at kæmpe sammen.
Jeg vil gerne takke de to formænd personligt for deres måde at være på. Henrik Mortensen og Kjartan Poulsen – I er mænd, man kan stole på!
Samtidig har BL en- og tomandshære spredt ud over landet. Individualister, der for fleres vedkommende har kæmpet for landbruget i mange år, og nu har slået sig sammen med BL for at forene kræfterne.
Som sidste år kan jeg nævne Jens Peter Aggesen, Jan Hjeds, Erik Ugilt, Poul Vejlby Sørensen, Torkild Fink og Bjarne Brønserud, Henning Nielsen, Kristian Østergård og Carsten Søborg samt hele BL’s store netværksgruppe, der hver eneste dag byder ind med nye ideer, fakta og tiltag, der puffer i den rigtige retning. Desuden er flere lokale landboforeninger os meget positivt stemt og bidrager med ekspertise.
Der er store skridt og der er små skridt, men de går alle i den rigtige retning.
Tak til alle!
Medierne
Medierne bestemmer som bekendt dagsordenen i Danmark, og medmindre man lancerer katastrofer, er det næsten umuligt, at få journalisternes opmærksomhed. Desværre driver flere og flere danske aviser kanonjournalistik. Det er de forhold, vi har at arbejde under.
Derfor har BL også en lille – men slagkraftig – presseafdeling, hvor tre journalister laver artikler, undersøgende og opsøgende arbejde, samt på alle måder prøver at bringe vores forehavende i medierne.
Det er som bekendt noget tungt stof, vi skal have bragt til offentlighedens kendskab – stof, som ofte ikke interesserer ret mange andre end dem, det lige berører. Heldigvis er det ikke kun vand, gødning og randzoner, vi skal fortælle om. Nu skal vi også fortælle om de to vigtigste ting for Danmark pt.: Økonomi og arbejdspladser. Det er det lidt nemmere at komme igennem med.
Vi bliver i ledelsen ofte bebrejdet, at vi ikke får mere i de store aviser, end vi gør. Bæredygtigt Landbrug var fra maj 2013 til årsskiftet i medierne mere end 1.070 gange, hvor landbruget samlet set var blevet omtalt 2.700 gange i den samme periode. Så foreningens størrelse til trods fylder vi godt i mediebilledet, også set i forhold til den anden store landbrugsorganisation. Det skyldes ikke mindst, at Bæredygtigt Landbrugs medlemmer tør hæve stemmen i den offentlige debat omkring landbrugets vilkår og fremtid, og at vi som organisation insisterer på, at alle historier baseres på fakta.
Det er helt klart, at de politikere, vi vil nå, også læser fagpressen. Både den lokale og den landsdækkende. Og her kan BL kun rose Danmarks uafhængige landbrugsblad – Effektiv Landbrug – som også har regionsaviser.
Effektiv Landbrug er i hele sin gøren og laden præget af en levende interesse for at bibringe sine læsere så meget almen viden som muligt. BL’s vigtigste punkt har altid været at bibringe sine medlemmer faktuel viden. Og på dette punkt er Effektiv Landbrug og BL totalt ens! Effektiv Landbrug forlanger et højt fagligt niveau, og man vil ikke acceptere artikler, hvor der ikke er umiddelbar dokumentation. Dette er nu også kommet politikere for ører, og man ser i avisen, at toppolitikere kommenterer de forskellige artikler. Så man behøver altså absolut ikke at være på forsiden af landdækkende aviser, for at vække lydhørhed ved de mennesker, der sidder på den politiske magt. Fra BL’s ledelse skal lyde en stor tak til Effektiv Landbrug, fordi de ikke lader sig presse af andre organisationer i Danmark!
Hjemmesiden og sociale medier
De elektroniske medier har altafgørende betydning i Danmark. 3,2 millioner danskere er på Facebook – her er BL naturligvis også repræsenteret.
Vores næsten daglige opdateringer bliver læst af folk uden faglig tilknytning til landbruget. Det giver den almindelige borger faktaviden om landbrugets situation. Vi får mange ’likes’ på vores artikler og kan se, at rigtig mange læser vores opslag. Formanden er en ren novice omkring den slags. Det glæder mig meget, at der er tre millioner danskere har mulighed for at være på Facebook – jeg er blandt de to millioner, der ikke er der.
Fra BL’s begyndelse har direktør Vagn Lundsteen skrevet et ugentlig brev, hvor han har berørt aktuelle emner samt sat dagsordenen for den kommende tids hovedopgaver. Vi er ofte blevet kritiseret for, at Vagns ugebrev er for langt, men hvad gør den stakkels mand, når emnerne hober sig op, fordi ingen hidtil i en meget lang periode har haft mod til, at berøre ømtålelige problematikker? Berøringsangst hedder det vist.
Vagn Lundsteens skarpe pen var i starten særdeles skarp. Jeg synes nu, at den ikke alene er skarp – men også elegant. Der bliver i ugebrevet ikke kun kritiseret, der bliver stillet spørgsmålstegn, og der er hver uge konstruktive løsningsmodeller. BL er ikke en protestorganisation, det er en ansvarsfuld organisation.
Den elektroniske verden er forunderlig. Hvis man er rigtig dygtig, kan man faktisk se, hvem der læser vores ugebrev, og inden fyraften fredag er der klikket ind adskillige gange både fra Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen – altså Miljø- og Fødevareministerierne. Det glæder os meget, at de to ministerier kan drage nytte af vores viden. Ja sågar fra en anden stor landbrugsorganisation klikker man ind, så man er forberedt på, hvad der vil blive diskuteret i landbruget i den kommende uge. Vagn Lundsteens ugebrev er nemlig konkret og faglig, ikke en gang ligegyldig sniksnak, som andre organisationer har for vane.
Landbrug & Fødevarer
Sidste år valgte jeg overhovedet ikke at kommentere på Danmarks anden store landbrugsorganisation. De fleste ynder at skælde ud på andre, men ikke foretage sig noget selv. Sådan er vi ikke i BL. Men jeg bliver i denne beretning nødt til at kommenterer på Landbrug & Fødevarers manglende vilje til at ændre på tidligere tiders næsten katastrofale holdninger.
Der er et tæt broderskab imellem Landbrug & Fødevarer og partiet Venstre, som har udmøntet sig i, man ligefrem bytter direktører. En tidligere direktør i L&F flytter over og bliver partisekretær i Venstre, en post, der normalt giver ministermuligheder, og en tidligere minister flytter over på den anden side af ’Gaden’ og bliver administrerende direktør i L&F. Denne forbrødring gør, at man i misforstået loyalitet til hinanden ikke tør gøre op med tidligere tiders fejl og mangler.
Det er særdeles uheldigt, at Landbrug & Fødevarer ofte stiller spørgsmålstegn ved de uigendrivelige fakta, som BL bringer til offentlighedens kendskab. Ligeledes er det katastrofalt, at L&F sammen med Videncenter for Landbrug gang på gang sender forkerte meldinger ud i æteren. Et eksempel: Økonomiafdelingen i VfL udsender en meddelelse om, at vi nu har tre gyldne år i dansk landbrug (verden er ikke så sort som den har været). Meldingen er baseret på gennemsnitsberegninger, hvor en enkelt erhvervsgruppe, pelsdyravlerne, har haft exceptionelle gode tal. Man glemmer samtidig at gøre opmærksom på, at der for eksempel blandt mælkeproducenter og svineavlere har været mange røde tal. Bagsiden er desværre, at den almindelige dansker tror, landmændene skovler penge ind, fordi der ikke er taget højde for egenkapitalforrentning samt eksterne indtægter.
Samtidig står de landmænd, som nu ikke har tre gyldne år, med det problem, at banken siger til dem ”Du må jo være udygtig, når du nu ikke tjener penge”
Et andet eksempel: VfL’s tætte samarbejde med det tidligere DMU gør desværre, at Videncentrets udtalelser ikke gavner landbruget. Man bider ikke den hånd, der fodrer en, og når Naturstyrelsen aflønner, eller når Promillepenge tilflyder, laver man selvfølgelig det arbejde, som den, der betaler, beder om.
Hvis en medarbejder i VfL udtaler sig for meget imod Naturstyrelsen, kunne det jo være, at man næste gang ikke har nogen at få løn af.
Senest har vi haft den store diskussion, om vi allerede har opnået de 9.000 tons mindre udledning af kvælstof, som Vandmiljøplan 3 foreskrev.
For det første er alle jo nu klar over, at kvælstof ikke er et problem, alligevel diskuterer vi stadigvæk kvælstof og VfL går tilsyneladende stadigvæk ud fra, at kvælstof er et problem.
For det andet kan man nu ikke helt finde ud af, hvorfra udregningen går og VfL melder ikke ud, at udregning går fra 2001 i stedet for 2005.
Landmand Carsten Søborg har imellem malketiderne fundet ud af, at landbruget har mere end overholdt, hvad man har forlangt i vandplanskravene. 12.000 tons er trods alt mere end 9.000 tons – det burde Videncentret have fundet ud af for længe siden.
Man kan stille sig selv det spørgsmål – skal vi overhovedet beholde Videnscenter for Landbrug? Der er et årligt forbrug af promillemidler på en halv milliard. Det kunne være, at ressourcerne kunne bruges bedre og det hele kunne laves meget billigere.
For mig vil det da være en befrielse, at vi fik forskerne ud blandt landmænd, så vi kunne se, om alle de fine tal og beregninger kunne bruges i virkeligheden. Er VfL blevet et dyr, der lever sit selvstændige liv eller måske endda en slange, der ligger ved landbrugets bryst? Vi tror, de hjælper os, men hver anden gang bider de os i stedet.
Det er alvorligt for mig, når en siddende miljøminister siger til et landbrugsmøde, at L&F og VfL må se at få de kvælstoftvivlere på plads. Sandheden er ilde hørt!
Promillepenge
I Landbrug & Fødevarers regi ligger fordelingen af promillepengene. Ganske vist er der andre bestyrelsesmedlemmer med i de forskellige bevillingsbestyrelser, men hidtil har det været sådan, at landbruget har haft flertallet, fordi de store summer har været opkrævet som produktionsafgifter, når vi sælger kød, mælk, smør osv. samt når der bliver betalt kemikalieskatter – altså direkte fra landbruget.
BL har ved hjælp af et stort dokumentationsarbejde fået én plads i det største af bevillingsbestyrelser; Promillefonden. Fra selve promillefonden udbetales en kvart milliard om året. De 220 millioner går til L&F-relaterede institutioner.
Revisorerne, som kontrollere disse udbetalinger, kommer fra det samme revisionsfirma, som L&F bruger. Advokaterne, som rådgiver disse bestyrelser, er de samme, som L&F har. Repræsentanterne, som repræsenterer L&F, er de samme mennesker, som sidder i L&F’s interne bestyrelser. Den daglige administration af fondene er foretaget af ansatte i L&F’s hovedadministration på Axelborg!
Vi taler her om et kæmpemæssigt pengesystem, der er centreret omkring Axelborg og L&F-bestyrelsen, hvor både de forskellige produktionsgrene og ikke mindst virksomhedsgrene, med Danish Crown i spidsen, har sæde. Det vil sige, at de såkaldte landbrugsejede virksomheder, som i stor udstrækning opkræver disse penge, sidder med ved bordet, og derfor naturligt også har et stort ord at skulle have sagt om, hvor promillepengene udbetales.
Er det godt? Er det den rigtige måde? Kunne vi gøre det anderledes? Kunne vi ikke gøre det billigere? Og når alt kommer til alt – hvad får vi for pengene?
Og kunne de fleste af pengene ikke blive i landmændenes egne lommer, i stedet for at ligge i nogle kasser, hvor de efter min mening, giver nogle mennesker alt for meget magt?
Hele fondsøkonomien omkring L&F kan vist betegnes som kinesiske æsker – og nu begynder lågene at springe op. VSP (Videncenter for Svineproduktion) har uorden i deres økonomi. Det opdagede man ikke fordi det offentliges revision fandt noget, heller ikke fordi fondenes egne revision fandt noget, næ, fordi EU’s revision tilfældigvis kom forbi, fandt de en hel masse. Faktisk var en tredjedel af udbetalingerne forkerte – hvor flovt kan det være?
Vi i Danmark som peger fingre af grækere, spanierne og italienere, men vi har selv i dette tilfælde fejl i 33 procent af udbetalingerne – FØJ.
Fremadrettet vil vi naturligvis fra BL’s side forlange, at vi har totalt uvildige revisorer til at eftergå udbetalingerne og ikke mindst forbruget af pengene. Og var det ikke også sundest, når vi nu har dette indviklede system, at administrationen blev flyttet langt, langt væk fra Axelborg?
Mandag fik BL rettet den første fejl i promillefonden, nu kommer der uvildig revisor på. BL har foreslået uvildig daglig ledelse, og det vil der komme inden for et år.
Alle disse promillepenge, som vi bruger på al den forskning, kunne vi bruge dem klogere? Hvad nytter det, at vi får en tønde korn mere pr. hektar, en gris mere pr. årsso eller 20 liter mælk mere ud af en ko, hvis ikke vi kan få lov til at drive landbrug? Og hvad nytter det hele, hvis embedsmændene vil bestemme, hvor vi må så, hvad vi må så, hvornår vi må så og om vi i det hele taget må så. Hvad nytter det, hvis grise og køer, høns og gæs skal løbe skønsomt rundt i et rosenrødt lys og håndfodres af bonderøven på DR1?
Var det ikke bedre, at vi brugte nogle hundrede millioner på at få det juridiske på plads, for derefter at fortælle embedsmændene, hvad der er fagligt korrekt? Promillepengene skal, hvis de ikke skal være i landmændenes lommer, bruges til at sørge for, at den danske landmand får en faglig og juridisk korrekt behandling.
Kun ved at stå sammen og igen og igen fremføre fakta, får vi miljøtoget til at gå den rigtige retning.
En ting er at påvirke den siddende regering samt den offentlige mening, meget værre arbejdskrævende har det været at få påvirket L&F i den rigtige retning. Det ser ud til, at det er ved at lykkes for os. Og det vil blive nemmere og nemmere, som dagene går, og BL bliver stærkere og stærkere.
Der er jo en voldsom udskiftning af formænd, bestyrelsesmedlemmer og direktører i L&F efter BL er kommet på banen. Vi er de samme. Vi har ingen kommentarer til deres udskiftningspolitik, blot de der kommer til er mere reformvenlige og kigger på fakta i stedet for politik.
Ministre
Hvis man skal agere i Danmark som interesseorganisation, så bør man stå på god kommunikationsfod med sin ressortministerium. Derfor åbner vi altid med – når der kommer en ny minister – at sende en buket blomster. Med den ministergennemgang, der er i Fødevareministeriet er blomsterbudgettet ved at være noget presset. Hvis jeg tæller rigtigt må vi nu have den femte fødevareminister i BL’s unge liv. Hver gang vi får en minister, søger vi at bibringe dem så meget faktuel viden som overhovedet muligt. Det er muligt, at de forskellige fødevareministre har synes, at fakta var kedeligt, men det har ikke hindret os i at sige sandheden igen – og igen.
Nogen lyttede slet ikke og hadede os, var det ikke Gjerskov, hun hed??
Andre er det gået betydelig bedre med… Hvis vi ikke har skiftet minister siden i morges, så hedder vores nuværende fødevareminister Dan Jørgensen. Vi tog vel imod ham og sagde, at med de udtalelser, han var kommet med hidtil i EU og den danske presse, var vi sikre på, at hans viden om landbrug var ganske lille og vi gerne skulle bibringe ham, hvad der er nødvendigt. Vi havde håbet, at Dan Jørgensen var demokrat, men vi er hidtil afvist med ordene om, at vi jo blot vil svine de danske vandløb til.
Også på miljøsiden har vi fået ny minister. Den afgående minister Auken var meget uenig med BL i vores synspunkter og var efterhånden sur på foreningen – ikke mindst formanden. Og da Fru Auken helt klart havde påtaget sig det kald at gennemføre, hvad hendes onkel Svend ikke nåede, så var det selvfølgelig også meget ubehageligt for ministeren, at fakta kom i vejen for hendes ønsker. Ministeren var så glad for hendes miljøpedistal, at hun ikke engang rakte efter muligheden for at blive formand for SF, selvom hun helt klart var et oplagt emne. Og da SF virkelig var i problemer, skyndte Fru Auken sig at skifte parti til De Radikale. Så store ønsker kan et menneske have om at bevare magt og så små principper kan et menneske have, når det gælder partifarve.
Da Ida Auken skulle aflevere sit ministerium var hun så ivrig efter at give BL det sidste spark, at hun forærede sin efterfølger en stump såkaldt randzone i en trækvogn. I sin iver efter at give sin efterfølger en bunden opgave, glemte hun helt at randzoneloven ikke hører ind under miljøministeriet, men under Fødevareministeriet.
Nå skidt, det generer ikke store ånder. Nu er de umulige randzoner så kommet på hjul, så kan de blive kørt hen hvor pepperet gror, og skulle der være nogle steder, de gør gavn, skal man bare betale for dem fra det offentliges side!
Vores nye miljøminister Kirsten Brosbøll kommer fra Jylland og må derfor højst sandsynlig have lidt mere regelret tilgang til fakta. Hvis hun tager lidt ud fra sine forældres bolig kommer hun ud i det åbne land, der hvor vand løber nedad.
De politiske partier
I dansk politik er der blevet voldsomt trængsel på midten. Det endnu lille parti, LA, siger og mener de rigtige ting. Vi håber, at vælgerne honorerer partiet for deres meninger, så Liberal Alliance kan få den størrelse, de er berettiget til.
Efter et tiår med blå stue er det som selvstændig næringsdrivende fantastisk at opleve, at en socialdemokratisk ledet regering faktisk har ført en meget mere erhvervsvenlig politik end de borgerlige gjorde.
BL har kæmpet imod de forfærdelige tiltag, den borgerlige regering har lavet på vand-, miljø- og gødningsområdet. Vi har nu den glæde at se, at de borgerlige politikere én efter én har fundet ud af, at de er blevet vildledt af den danske embedsmandsstand. Og flere og flere af de borgerlige politikere sætter nu spørgsmålstegn ved grundlaget for hele miljøpolitikken, som er omkring landbruget. Samtidig har den socialdemokratisk ledede regering set nødvendigheden af, at erhvervslivet, og herunder ikke mindst landbruget, styrkes, hvis velfærdssamfundet skal bestå. Landbruget som nu bidrager med tæt ved 80 procent af nettoeksporten.
Jeg fatter ikke, at man i et velfærdssamfund kan diskutere, om man har råd til at give vores ældre medborgere et bad om ugen. Min mor på 99 år spørger da ikke nogen, om hun skal have en bad – det tager hun bare. Og vi i landbruget kan lynhurtig tjene sammen til nogle bade m.m. for de ældre. Vi i landbruget kan, hvis vi får lov, lave 30.000 arbejdspladser, og 30 milliarder mere til det danske samfund, vel og mærke uden at det koster noget på miljøsiden.
Afsluttende bemærkninger
Kvælstofhysteriet har nu i to årtier hærget Danmark. Heldigvis har fornuften dog holdt sit indtog, blandt andet fordi vi kan bevise, at Danmarks bidrag af kvælstof til de kystnære områder, er at betragte som nul og niks.
Flemming Møgelberg offentliggjorde dette billede for et par år tilbage. Uvist af hvilken grund var der ikke mange, der fandt hans rapport særlig interessant, før BL bragte rapporten frem til offentlighedens kendskab.
Man taler meget om sigtbarhed ned i vandet. Hvis man tænkte sig, at alt kvælstof blev fjernet fra de danske vandløb (som vi alle ved er umuligt, da naturområder bidrager med mere end kulturområder, men vi laver eksperimentet – vi fjerner det hele), vil sigtedybden øges i de farvande, som ligger op til de danske farvande, med en blyants tykkelse. Altså nul og niks. Selv den mest hardcore miljøfanatiker må kunne indse dette!
Dertil kommer, at vi gang på gang fra foreningens side har ført bevis for, at hvis der er problemer i de danske farvande, kommer de ikke fra kvælstof. Alligevel har man fra det offentliges side fortsat med at fokusere på kvælstofs rolle i vandmiljøet.
Okay – så lad os gøre det, men gør det så efter EU’s regler, hvor fiskevandsdirektivet foreskriver målinger på følgende måde.
Er der et problem af den ene eller anden udledning, altså ikke kun kvælstof, så tager vi fat om problemet, uanset om det kommer fra et landbrug, en industri eller en by.
Lad os nu få gennemført disse målinger og lavet den målrettede regulering, og husk så at 96,8 procent af de danske vandløb pt. har laksevandskvalitet!
Robuste og sårbare jorde – vorherre bevare os fra dette misfoster. Tilsyneladende har man i NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Videncenter For Landbrug arbejdet for dette underlige dyr i tre år. Man vil kortlægge Danmark og derefter regulere gødningstildelingen efter robuste og sårbare jorde. Endnu en bureaukratisk og teoretisk metode, som under ingen omstændigheder vil fungere i praksis.
Derfor er det da også herligt, at ingen andre lande i hele verden har kunnet fostre så mærkelige tanker, som de danske miljøteknikere og biologer. Det ser ud som om, Danmark er ude på at lave tingene så uoverskuelige, så ingen djævel kan finde ud af det og sørge for, at en hær af mennesker kan sidde og administrere. Samtidig med, at man regulerer landbruget ned til ingenting.
Kære politikere, kom nu op til nettet, og se at den slags reguleringer ingen gang har på jorden!
Jeg skrev sidste år i min beretning om den omvendte verden, hvor embedsmændene regerer og politikerne er blevet sagsbehandlere. Her kan politikerne rigtigt blive fedtet ind i en fuldkommen uoverskuelig regulering, hvor alt kan diskuteres, ingen kan komme med en facitliste og alle kan være utilfredse – både dem der bliver reguleret og dem der regulerer.
Jeg kunne jo i denne beretning virkelig skrive lange stykker om forfatteren, der skrev bogen ”Når Vest bliver til Øst og Øst bliver til Vest” – Vladimir Lenin vil virkelig gnide sig i hænderne over en sådan regulering.
BL’s holdning er: Alt skal måles og reguleres derefter, og modelberegninger skal fjernes totalt.
Flere og flere danskere spørger, hvor det egentlig står, at den danske miljøpolitik er bedre end i alle de lande, vi måler os med?
BL har nu fået skaffet sig en platform, hvorfra vi kan orientere ikke alene landmænd, men også den almindelige danske borger, om fakta der berører vores erhverv.
Platformen har tre ben:
En aktiv bestyrelse, der ikke er bange for at melde ud og gå i pressen
Et effektivt kontor med direktør, bogholder, tre journalister og to jurister
Frem for alt en særdeles aktiv medlemsskare, der skubber det på de kan, både lokalt og nationalt. Godt ført an af selvstyregrupper.
Ledelsen kan under ingen omstændigheder alene flytte hele verden – medlemmerne skal hjælpe til.
Vores vigtigste våben er viden, som vi gang på gang sagligt fremfører, hver gang vi har mulighed for det. Det kan godt være, at vennerne eller måske dem i skolebestyrelsen kan være trætte af at høre sandheden tre gange, men vi er nødt til at blive ved. Miljøtoget er stoppet, nu skal vi have det vendt, så det kører i den rigtige retning.
Vi bor i det klimamæssigt bedste område i hele verden for landbrugsproduktion. Vi producerer de reneste fødevarer og med den højeste dyreetik globalt. Og med en verden med stigende indbyggertal, og 700 millioner, der sulter, kan det ikke være rigtigt, at vi ikke skal have lov til at producere de fødevarer, der er mulighed for. Ikke alene til gavn for os selv, men også til gavn for den danske nation, hvor vi producerer over tre fjerdedele af den danske nettoeksport. Man kunne gå så vidt at sige, at Danmarks økonomiske succes er afhængig af en velfungerende landbrugsproduktion.
BL er blevet en uundværlig drivkraft i arbejdet for at landmænd kan få lov at producere i Danmark. Jeg er stolt over den organisation, vi har fået opbygget, og vil gerne takke bestyrelsen – med næstformand Peter Rosendal i sidsen, for samarbejdet i året, der er gået. Hver eneste i bestyrelsen har påtaget sig sin specialopgave og knokler hver dag for foreningen.
Jeg vil også gerne sige tak til stabsfunktionerne på Tempelvej. Jeg ved godt, at faste og normale arbejdstider ikke er noget I er vant til. I laver det der er nødvendigt – når det er nødvendigt! Ikke mindst er du, Vagn Lundsteen, på arbejde 24 timer i døgnet. Jeg ved, du elsker at præge tingene, og at du ikke har noget imod at yde ekstra, når det er nødvendigt. Alligevel synes jeg, det er enestående, hvad du overkommer. Tak for fremragende samarbejde med hundrede procent ærlighed os to imellem!
Slutteligt vil jeg gerne sige til jer medlemmer – Vi har vækket en sovende bjørn. En miljøbjørn! En stor samling magtfulde mennesker – både i det offentlige system og i den danske grønne foreningsverden, som alle på kryds og tværs arbejder sammen imod os. Hvordan kan 12.100 fuldtidslandmænd flytte denne kæmpe bjørn? Det er enkelt: Ved at stå sammen kommer vi helt frem til sandheden.
Tak for ordet.
