Chefjurist: Juraen er blevet nødvendig

Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard forklarede på årets generalforsamling om de tre retssager, som foreningen har anlagt

”Hvorfor fanden finder I jer i det?”

Chefjurist Bjarne Nigaard kigger ud på den forsamlede gruppe medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, der er til generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole uden for Horsens.

Foran ham står to landmænd. De måler noget fiktivt med deres hænder, den ene har hånden omkring 15 centimeter højere oppe end den anden. De to landmænd viser, hvor højt de vil regne med, at en hvedeafgrøde vil blive, hvis de gøder efter henholdsvis danske og tyske gødningsnormer.

Bjarne med demo GF 2014

Og det er tydeligt, at den tyske norm vil betyde en højere afgrøde, hvis man spørger de to landmænd. Og resten af forsamlingen, der grinede, da den ene blev pålagt at gøre det ud for en dansk landmand, når den anden nu fik lov at lege tysker.

Og chefjuristen forstår ikke, at danske landmænd finder sig i forskelsbehandlingen. Men det er netop derfor, arbejdet med sagen om gødningsnormer, er nødvendigt, forklarede han forsamlingen.

”Vi stiller retten et banalt spørgsmål: Kan det virkelig være rigtigt, at det de andre kan gøre i de andre EU-lande kan være så vidt forskelligt fra det, vi må, ud fra nøjagtig den samme regel.”

Nødvendig jura
Da Bjarne Nigaard voksede op, ejede hans forældre en gård lidt vest for Viborg. På generalforsamlingen fortalte han, at det set med hans briller er blevet meget sværere at være landmand.

”Det værste uventede besøg, der kom derhjemme var naboen, der ville låne smørringsolie eller en sælger, der forsøgte at prakke lillemor en støvsuger på. Sådan er det vist ikke i dag, og hvis I så får et uventet besøg, kan I straks begynde at tænke over, hvilke regler I kan have brudt på den alenlange smørrebrødsseddel af krydsoverensstemmelsesbestemmelser, I har fået kastet i hovedet. Derfor skal I trækkes med sådan en som mig. Juraen er blevet nødvendig.”

Randzoner og vandplaner
Gødningsnormerne er ikke det eneste, der har vist sig at være så grelt, at en retssag mod staten har været nødvendig.

De forhadte randzoner, som Bæredygtigt Landbrug har tordnet imod siden før de blev vedtaget i Folketinget, har også resulteret i en retssag, som chefjuristen også omtalte.

”Lever randzonerne og den medfølgende statslige støtteordning op til det almindelige princip om, at alle skal behandles lige? Nej!,” lød det fra Bjarne Nigaard, der samtidig understregede foreningens hovedpåstand:

”Hvis de vil have jorden, må de betale for den, og vil de ikke det, er den jeres.”

Også vandplanerne er genstand for en retssag, der endnu ikke er afgjort. Rækken af problemer med vandplanerne er lang, for det danske fundament for vandplaner er simpelthen ikke i orden, lod chefjuristen forstå, og roderiet har nu resulteret i, at EU har trukket Danmark for EU-domstolen.

Chefjuristen sluttede af med at påpege, at Bæredygtigt Landbrug ikke alene vil pege på fejl og mangler i den danske lovgivning. Der er ingen brug for nogen, der står i et hjørne og råber, at det hele er forkert uden at have konstruktive forslag til, hvordan det bliver bedre. Derfor brugte han også tid på at omtale den ny regulering, som foreningen arbejder med.

Generalforsamling 2014 Bjarne og fuldt lokale

”Det handler om at måle, ikke modelberegne, teoretisere og sætte sig bag et skrivebord og regne. Hvorfor skal vi opfinde problemer? Vi skal sætte ind der, hvor der er et problem, og det vil vi gerne være med til. For en sikkerheds skyld holder vi det juridiske spor åbent, for det kunne jo være, at der blev brug for, at vi fik ret.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top