Som noget nyt har vandværker og kommuner pligt til en gang om året at indrapportere om årsagen til lukkede drikkevandsboringer. Og hos Naturstyrelsens har man netop offentliggjort den første status over rapporterede lukkede boringer – samt årsagen til lukningerne.
Landskonsulent ved Videncentret for Landbrug, Poul Henning Petersen, deltog i 2012 i en kortlægning af årsagerne ud fra GEUS’ tal, og han har længe set frem til en mere nuanceret forklaring på, hvorfor drikkevandsboringer bliver lukket. Han er derfor selvsagt glad for det nye krav om indberetning.
”Ja, det er klart. For problemet med den tidligere database har været, at man faktisk ikke præcist kunne se, hvad årsagen til de her lukkede boringer har været. Hvis bare der har været fundet et pesticid en enkelt gang, så kunne den være blevet kategoriseret som lukket pga. pesticid. Men i virkeligheden kan det skyldes alle mulige andre årsager,” siger Poul Henning Petersen til baeredygtigtlandbrug.dk og pointerer, at blot fordi en boring er lukket, er det ikke givet, den forbliver lukket. Det er ikke sjældent, at produktionen af drikkevandet er indstillet blot for en tid.
Poul Henning Petersen mener derfor, det er i alles interesse at få belyst problemet med de lukkede drikkevandsboringer med en højere grad af saglighed, og altså mere præcist fastslå, den bagvedliggende årsag til de lukkede boringer.
BAM – den store synder
Af den netop offentliggjorte status over årsagerne til de lukkede boringer fremgår det, at det næsten udelukkende er gamle og i dag – enten forbudte eller regulerede – pesticider, der optræder i de lukkede boringer. Og det er en tendens, der harmonerer med VfL’s undersøgelse fra 2012, og som vækker glæde hos landskonsulenten.
”Vi kan jo se, at den regulering, der nu har været gennemført de sidste mange år, og hvor man har forbudt mange stoffer, gør, at det ikke er dem, der er godkendt i dag, der bliver fundet. Men at det er de gamle stoffer, der bliver fundet. Og når man så ser, hvilke stoffer, der findes, så er det netop BAM og andre gamle nu forbudte stoffer, ” siger Poul Henning Petersen.
Ifølge Poul Henning Petersen er BAM er et nedbrydningsprodukt fra et totalukrudtsmiddel, der tidligere blev brugt på fortov, gårdspladser, vandværksboringer og andre steder, der skulle holdes fri for ukrudt. Dermed har stoffet ikke været brugt i forbindelse med afgrøder.
”Nej. Og det er en vigtig pointe i forbindelse med, at det er så svært at kommunikere det her. Man hører ofte udtrykket ’landbrugets pesticider lukker boringer’. Og landbrugets pesticider omfatter ikke BAM. Derfor kan man sige; ’det er alles pesticid’. Det er, hvad man brugte dengang. Om man var husejer, vandværk eller landmand.”
Men det er vel næsten en automat reaktion, når man siger pesticid, at så er der mange, der tænker landbrug?
”Jo, jo, og det er jo også fair nok, da vi selvfølgelig bruger langt den største del. Men når det gælder de problemer, vandværkerne har med at sikre drikkevand, der er det nogle gamle skader, som ikke har noget med landbrugets nuværende brug af pesticider at gøre. Og for vandværkerne er BAM langt det største problem, ” fastslår Poul Henning Petersen og fortsætter:
”Det lidt paradoksale er jo, at mange af de der BAM-lukninger, der kan det lige så vel være vandværket selv, der har forurenet deres boring. For der har man jo heller ikke vidst bedre, end at man har brugt dem selv. Arealerne omkring vandværket skulle jo også se pæne ud.”
Intet grundlag for pesticidfri dyrkning på store arealer
Selvom Poul Henning Petersen glæder sig over Naturstyrelsens nye status og det faktum, at det er gamle pesticider, der i dag bliver fundet i boringerne, så er han alligevel bekymret for indskrænkninger i fremtidens brug af pesticider. Landets 98 kommuner har frist frem til 2017 til at lave indsatsplaner for vand og miljø, herunder udpegning af pesticidfølsomme områder, og de er allerede godt i gang. Det betyder, ifølge Poul Henning Petersen, at der i mange tilfælde tages alt for store områder ud til pesticidfri dyrkning. Områder, der rækker langt ud over det, man normalt betegner som boringsnære beskyttelsesområder, eller såkaldte BNBO-områder.
”Vi kan tage et eksempel som Aarhus Kommune, som har vedtaget den første indsatsplan, og som nu vil gå videre i hele kommunen. Og hvis den første indsatsplan fortsætter på samme måde, så bliver der ikke meget landbrugsjord i Aarhus Kommune, der ikke bliver pålagt restriktioner. Det her nye værktøj, der kommer, skal kortlægge pesticidfølsomme områder, og det må så vise, hvor der er et behov, og der kan selvfølgelig godt være nogle nærområder omkring nogle boringer, hvor der er behov for at plante skov eller lave nogle aftaler om pesticidfri dyrkning, ” siger Poul Henning Petersen og pointerer, at forarbejdet til vejledningerne omkring indsatsplanlægning og boringsnære beskyttelsesområder har konkluderet, at indsatsen ikke er nødvendig at implementere på væsentlige dele af landbrugsarealer.
”Det er kun på nogle nærområder omkring boringer. Så der er simpelthen kørt skævt, ” lyder det fra Poul Henning Petersen, der frygter, at der med indsatsplanerne bliver alt for vide rammer for, hvor store arealer, der kan udlægges til pesticidfri dyrkning.
Derfor ser han frem til, at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen efter anbefaling fra Natur- og Landbrugskommissionen først på året offentliggør nye retningslinjer på området.
”Det som vi forventer, at myndighederne gør nu, det er, at man får gjort det redskab færdigt, som man skal bruge til at udpege pesticidfølsomme områder. De kommer så forhåbentlig med en afklaring af, hvordan man nu håndterer det med pesticidfølsomme områder. Vi har helt klart en forventning om, at der kommer en helt ny måde at håndtere det her på, som bliver faglig begrundet. Den nuværende, det er… ja, det er ikke fagligt begrundet.”
Faglighed og nuanceret udpegning
Selv håber Poul Henning Petersen, at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen hurtigt vil løfte sløret for, hvordan pesticidfølsomme områder skal håndteres fremover. Indtil da mener han, det er vigtigt at fokusere på Naturstyrelsens nylige status for lukkede boringer.
”Sket er jo sket. Og det der er interessant, det er om anvendelsen af pesticider i dag, giver problemer? Og det er det, vi gerne vil fokusere på. Hvad er risikoen fremad? Og hvad skyldes gamle fejltagelser? Vi vil gerne nå frem til, at man kan diskutere, hvad der er vigtigt at lave af indsatser omkring de her boringer fremover. Man ønsker et højt sikkerhedsniveau – det er jo politisk bestemt – og derfor er man også nødt til at acceptere de rammer, der er; at der skal være nogle boringsnære beskyttelsesområder og sådan nogle ting. Men det skal være ud fra en faglig og geologisk vurdering af de enkelte indvindingsområder, og af hvad der er behov for. Man har jo en helt anden viden om de her ting, end man havde for tyve eller tredive år siden,” slutter Poul Henning Petersen.
Læs om Videncentret for Landbrugs tidligere undersøgelse af lukkede drikkevandsboringer
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
