Halekupering af pattegrise er ikke ulovligt

Af Bjarne Nigaard, chefjurist Bæredygtigt Landbrug

Det lægges til grund i flere mediers omtale og gengivelse af DRs ’Det store Svinerige’, at programmets oplysning om, at halekupering af pattegrise er forbudt i Danmark, er korrekt. Men det er en i bedste fald alt for unuanceret konklusion, og snarere en bevidst fejlagtig oplysning.

Danmark gennemførte i 2003, og ændrede i 2010, en række EU-krav til dyrevelfærd hos svin. Det skete i en stadig gældende bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr.

DR fremhævede i udsendelsen og den efterfølgende debat om halekupering bekendtgørelsens § 4, stk. 1: ”… Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. …”

Men denne del af bekendtgørelsen handler ikke om pattegrise, men om svin.

Svin er i det oprindelige EU-direktiv defineret som ”… et svin i enhver alder, uanset om det opdrættes til avl eller opfedning…”, mens en pattegris er ”…en gris fra fødsel til fravænning…”

Ingen kan vel bestride, at det, der foregik i udsendelsen var halekupering af netop pattegrise. Den relevante hjemmel er derfor ikke den, som DR har henholdt sig til, men i stedet bekendtgørelsens § 4, stk. 2 – 4:

”… Stk. 2. Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets 2.-4. levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den.

Stk. 3. Halekupering efter stk. 2 kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold.

Stk. 4. Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. …”

Det juridiske faktum er altså, at halekupering ikke er forbudt, men tvært imod tilladt. Der er så visse betingelser der skal være opfyldt, men det er der jo ikke noget juridisk unormalt i. Svineavlere må kupere pattegrisenes haler, hvis der er sket skader fordi haler ikke har været kuperet, og når de andre lovpligtige foranstaltninger, som fx rodemateriale, ikke har hjulpet i forhold til halebid.

Endvidere er der uddannelseskrav, som selvfølgelig også skal være overholdt.

Det er muligt, at nogle vil mene, at dyreetik bør betyde, at halekupering ikke skal foregå, eller skal ske på anden vis, fx under bedøvelse. Men det er bare ikke det, loven kræver. Derfor er debatten forfejlet, når den tager udgangspunkt i, at landmænd systematisk bryder lovgivningen ved at kupere pattegrisehaler.

Der er også rejst en del kritik af kastration. Igen må det anføres, at det alene kan være en dyreetisk debat, for lovgivningen er også her ret klar i relation til at give svineproducenten lov til at kastrere pattegrise. Af bekendtgørelsens § 7, stk. 1 fremgår:

”… Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets 2.-7. levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling. Kastrationen må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. …”

Igen er der konkrete betingelser i form af smertebehandling og uddannelse. Men der er klar hjemmel til, under disse forudsætninger, at foretage kastration. Ligesom der er klar hjemmel til, under visse forudsætninger, at foretage halekupering.

Det kan man så lide eller lade være med at lide. Men man kan ikke med rette og på saglig vis påstå, at der er tale om systematiske ulovligheder.

Af Bjarne Nigaard, chefjurist Bæredygtigt Landbrug