Dansk landbrug skal være konkurrencedygtigt og levere vækst til samfundet. Så langt var deltagerne på onsdagens samråd, der var fødevareminister Dan Jørgensens første med Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, enige.
Samrådets indledende spørgsmål beder ministeren om at redegøre for regeringens samlede vækstplan, og det var tydeligt, at de tre spørgere, Erling Bonnesen (V), René Christensen (DF) og Leif Mikkelsen (LA) meget gerne ville vide, hvad der konkret skal skabe vækst – og hvordan der skal skabes plads til væksten i erhvervet.
Ministeren brugte en del af sin taletid på at fortælle, at vækstpakken er et oplæg til forhandling, hvor oppositionen er inviteret med ved bordet. Flere gange i løbet af samrådet vendte ministeren tilbage til, at de konkrete ting kan tages med til forhandlingsbordet.
Ministeren påpegede, at vækstpakken skal skabe investeringer for milliarder, og selvom han anerkender, at der rundt om i erhvervet lyder kritik af, at der for meget bøvl og bureaukrati, og at der er for mange timer bag skrivebordet, frem for på marken for landmændene, så er han ikke manden, der bare vil afskaffe reglerne fra en kant.
”En del af planen er at rydde op i unødig bureaukrati, men en del af planen er også at skabe nye regler. Regulering er ikke nødvendigvis skidt for erhvervet,” sagde Dan Jørgensen blandt andet.
Kina efterspørger danske varer
Den nyudnævnte minister har flere gange siden sin tiltrædelse talt om eksporten af danske fødevarer og fødevareprodukter til Kina, og på samrådet var Kina da også et eksempel fra ministerens side.
Han brugte den kinesiske eksport som eksempel på, at der er markeder, der er villig til at betale gode penge for danske varer, og netop det forhold ledte ministeren til at konkludere, at strenge krav ikke nødvendigvis er skadeligt for konkurrenceevnen.
”Erhvervet er stolt over, at vi har nået det niveau, vi har nået. Fordi vi har stillet krav, er vi konkurrencedygtige,” forklarede ministeren, og pegede på, at Danmark er det eneste land, der må sælge forarbejdet kød på det kinesiske marked, fordi man stoler på kvaliteten af de danske varer.
Implementering et stridspunkt
Dan Jørgensen bed fra sig på flere punkter, men særligt når talen faldt på miljøregulering. Fødevareministeren stillede – uortodokst – spørgsmål til Venstre, da han undervejs ville vide, hvad partiet ville med spørgsmål om, hvad der hører med i det planlagte vækst- og nabotjek.
Ministeren blev bedt om at redegøre for, hvad nabotjekket skal omfatte og hvad resultaterne skal udmønte sig i, og det fik ministeren til at bede om svar på, om Venstre har som ambition at bruge et nabotjek til at ændre de danske regler, så de er præcist som de andre EU-landes og undgå overimplementering.
Når EU beder medlemslandene selv udmønte det konkrete indhold, handler det om, at der er forhold, der er gældende for det enkelte medlemsland, men ikke for nabolandet – og omvendt, forklarede ministeren, og derfor bliver nogle regler lagt ud til de enkelte lande selv at implementere.
Men hvornår er noget så overimplementering? Ministeren gjorde det klart, at han ikke mener, at noget nødvendigvis er overimplementering, blot fordi de danske regler er skrappere end de øvrige EU-landes.
”Hvis det er overimplementering, at vi har en strengere pesticidlovgivning i Danmark end i andre lande, så er jeg ikke imod overimplementering,” sagde ministeren blandt andet.
Han mener ikke, at det nødvendigvis er konkurrenceforvridning, at andre lande har regler, der er anderledes end de danske, forklarede han i sine afsluttende bemærkninger.
Dog understregede han, at der selvfølgelig ikke skal være implementering, der betyder, at man skyder langt over målet i forhold til det, man havde lagt sig fast på.
Investeringer for milliarder
Dan Jørgensen undrede sig over, at udvalget hellere ville tale om randzoner og vandplaner, frem for at tale i nærmere detaljer om vækstplanen, som ministeren flere gange viftede med i fysisk form.
I sine indledende bemærkninger forklarede ministeren, at det er svært at sætte specifikke tal på, hvad planen vil munde ud i, men et forsigtigt bud fra vækstteamet lyder på 30-50 milliarder.
”Hvis potentialet fuldt udnyttes, kan vi skabe op mod 10-25.000 jobs, med alle de usikkerheder, der er ude i verden. Det kræver, at der er en villighed,” sagde ministeren.
Det imponerede dog ikke Venstres Erling Bonnesen, der efterlyste en større gennemsigtighed for den enkelte landmand, der har brug for at låne penge.
”Vi skal have mere attraktive forhold, der kan tiltrække investeringer. Der skal være en sammenhæng i tingene, så når man sidder i erhvervet og kan se, at man kan få tingene til at hænge sammen og få lov at låne penge. Jeg kan forstå, at den her plan er en del af det, og så må vi tage resten derfra. Vi skal nok komme til de forhandlinger, vi bliver inviteret til,” sagde Erling Bonnesen.
Slap godt fra første tur i ’løvens hule’
Undervejs i samrådet var der stikpiller på vanlig politiker-vis fra både spørgerne og ministeren. Samtidig havde fødevareministeren svært ved at afstå fra at stille spørgsmål til udvalget, særligt Erling Bonnesen stod for tur.
Men der var dog også ’et glimt i øjet’, som ministeren formulerede det i sine afsluttende bemærkninger, der også afsluttede samrådet med positive toner.
”På bundlinjen er jeg meget optimistisk. Jeg synes, der har været gode tilkendegivelser, og jeg ser frem til forhandlingerne. Jeg tror bestemt, vi kan finde hinanden, og der er heldigvis potentiale. Der er positive tal, og dem skal vi se som en mulighed for, at vi kan sætte skub i erhvervet.”
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
