Landbruget er klar til den ny regulering

Hvor det er muligt, bør man sætte den ny regulering i gang med det samme. Der er ingen grund til at vente, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug efter regeringen 16. december præsenterede ’Vækstpakke for fødevarer’, hvor en ny regulering af landbruget er et nøgleområde

Mere input og mindre output – det er det, det handler om, hvis dansk landbrug skal tjene flere penge hjem til statskassen, og derfor var en ny miljøregulering med plads til øget svineproduktion øverst på dagsordenen, da erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), miljøminister Ida Auken (SF) og den nytiltrådte fødevareminister, Dan Jørgensen (S) 16. december præsenterede ’Vækstplan for fødevarer.’

Henrik Sass Larsen indledte det hastindkaldte pressemøde med meldingen om, at der skal investeres yderligere tre milliarder kroner om året i landbrugsproduktionen. Penge der primært er målrettet de meget gældsatte virksomheder, så der igen kan blive investeret i produktionen hos producenterne. Henrik Sass Larsen gjorde det klart, at vækst og indtjening er kerneområder for regeringen, og ministeren kunne præsentere den nye selskabsform MS – et medarbejderfinansieringsselskab, der skal gøre det muligt for medarbejdere i virksomheder at investere i sin egen arbejdsplads.

Den ny regulering
Hos Bæredygtigt Landbrug ser direktør Vagn Lundsteen mange gode takter i udmeldingerne fra de tre ministerier, men landmændene så gerne, at politikerne havde turdet gå endnu længere.

”Det positive er, at man nu kommer i gang med den nye regulering, det negative er, at det ikke er ambitiøst nok. Man kunne ligeså godt have gået to skridt videre, men hvis det her er grundlaget for, at udviklingen kan komme i gang, er det fint nok. Men det virker som om regeringen mangler modet til at gå hele vejen,” lyder det fra Vagn Lundsteen, som efterlyser at landbruget fik lov at høste gevinsterne af den nye regulering hurtigst muligt.

”Vi kan kun rose miljøministeren for at tage skridtet frem mod en fremtidig regulering baseret på output frem for input, men det er lidt uambitiøst, at miljøministeren ikke tager landbrugsvirksomhederne med i forslaget med det samme. Der er mulighed for at lave den ny regulering her og nu; der er ikke nogen grund til at vente,” siger Vagn Lundsteen, og han er langt fra enig med Ida Auken i, at man ikke skal gå i gang med en emissionsbaseret miljøregulering, blot fordi enkelte driftsformer har udfordringer med at måle miljøbelastningen.

Vandprøve Tempelvej juni 2013

I Bæredygtigt Landbrug har man længe arbejdet for en ny regulering af landbruget baseret på output frem for input, og Vagn Lundsteen kalder udkastet til en ny regulering for en god begyndelse.

”Ida Aukens nye regulering er det, vi har efterspurgt hele tiden. Desværre kommer det i første omgang ikke til at betyde noget for primærproducenterne, men det kommer til at fungere for virksomhederne. Det er en rigtig god start, at man går ind og måler på, hvad man belaster miljøet med og ikke, hvad man putter ind i virksomhederne,” siger Vagn Lundsteen efter mandagens pressemøde og fortsætter:

”Vi vil gerne opfordre miljøministeren til, at hun hurtigst muligt får sat en proces i gang, så den nye regulering også kommer til at gælde for primærproducenterne, for vi har allerede teknikken i dag. Vi har viden til det i dag – vi kan simpelthen ligeså godt se at komme i gang. Der er ikke noget argument for ikke at gøre det samme overfor landbruget, som overfor virksomhederne.”

1,5 millioner flere svin
Der skal flere svin igennem de danske slagterier, og det skal blandt andet ske ved at øge svineproduktionen med 1,5 millioner svin, lød det på pressemødet fra Ida Auken, der bedyrede, at de dyreproducenter, der har styr på foderforbruget i forhold til dyrenes belastning på miljøet, kan opnå tilladelse til at øge produktionen med otte procent. En udmelding, Vagn Lundsteen mener er for defensiv, da mange landmænd hurtigt vil ramme vækstloftet.

Grise

”Ida Auken har lovet, at de der styr på deres foderforbrug, og det er altså langt de fleste, kan få lov at øge deres produktion med otte procent, og det forstået på den måde, at de må have flere dyr med de samme arealer. Men hvorfor sætte et vækstloft på otte procent? Hvorfor ikke lade det være helt afhængigt af, hvor meget man udleder, i stedet for at sætte et loft over vækstpotentialet? Det er lidt uambitiøst,” siger Vagn Lundsteen, som så mange gode takter i oplægget fra miljøministeren, der også lagde vægt på at fremtidens miljøregulering skulle baseres på målinger, og at den skulle gøres langt mere gennemskuelig.

Miljøministeren vil også fokusere på vækstmulighederne indenfor miljøteknologi, og generelt vil ministeren give friere rammer til de virksomheder, som formår at producere uden at belaste miljøet.

Ifølge Ida Auken vil vækstplanen betyde, at 5.000 danske virksomheder får langt lettere ved at få miljøgodkendelser, hvis blot de med målinger kan bevise, at de ikke forurener unødigt. Desværre for landbruget gælder denne regel til at begynde med ikke for husdyrbrug.

Dyrevelfærd og vækst
Vækstpakken på landbrugsområdet var af den tidligere fødevareminister Karen Hækkerup bebudet til at komme i starten af det nye år, men med præsentationen af Dan Jørgensen fik ministeren mulighed for at give landmændene en gave efter blot nogle få, turbulente dage i jobbet.

Gris i halm (ikke top)

Den nye minister slog igen fast, at dyrevelfærd og vækst sagtens kan gå hånd i hånd, og at netop den danske fokus på sikre fødevarer og dyrevelfærd er årsagen til den danske særstatus på udenlandske markeder, eksempelvis i Østen. Dan Jørgensen kom til pressemødet med 45 millioner kroner i tilskud til bygningen af moderne staldanlæg til primært svinebønderne, hvor regeringen nu samlet har afsat små 200 millioner kroner, som ifølge fødevareministeren allerede skal ud og arbejde før jul. Et tiltag, der er forståelse for hos Bæredygtigt Landbrug.

”Tankerne omkring mindre forurening i form af mindre gyllelugt og højere effekt af gyllen er sådan set fin nok; det er kendt viden, som allerede anvendes. Nu er der så sat yderligere 45 millioner af til at føre det ud i livet, det er udmærket.”

Dan Jørgensen bebudede på linje med de to øvrige ministre, at der skulle fokuseres på en afbureaukratisering af hele landbrugserhvervet, hvorved fire ud af fem miljøgodkendelser skal udfases, så processen bliver lettere og mere gennemskuelig, og det glæder Vagn Lundsteen, at landmændenes papirarbejde i fremtiden skal gøres lettere.

”At mindske bureaukratiet er rigtig, rigtig fornuftigt. Jeg har hørt ham komme med de her tanker før, og det er rart, at se de nu også kan komme til udtryk i hans nye job og, hvis han kan leve op til det, han lover omkring afskaffelse af bureaukratiet, lyder det rigtigt godt.

Stor opbakning til nabotjek
Dan Jørgensen vil skabe vækst, og selv om regeringens eksportstrategi først afsløres i 2014, fortalte den nye fødevareminister på mandagens pressemøde alligevel om nogle af de fokusområder, der skal føre til vækst og arbejdspladser i landbruget i Danmark.

”Det er vigtigt, at strategien laves i tæt samarbejde med erhvervet,” lød det fra ministeren, som bebudede, at han nu vil sætte skub i et såkaldt nabotjek, hvor forholdene for landbruget i Danmark skal sammenlignes med forholdene i Tyskland og Sverige, for at se, om der findes en mere smidig måde at regulere dansk landbrug efter.

Et udsagn, der vækker stor begejstring hos Bæredygtigt Landbrugs direktør.

”Jeg synes, at initiativet med indførelse af nabotjek med Tyskland og Sverige er rigtig godt. Det er et ønske Bæredygtigt Landbrug har haft længe, og vi er glade for, at man nu går ind og ser på forskellene på Danmark og eksempelvis Tyskland. Hvis nabotjekket sker objektivt og ikke alt for kritisk vil man erfare, at der er kæmpe store forskelle på, hvordan tyske landmænd og danske landmænd bliver behandlet. Der vil være nogle store aha-oplevelser for vores fødevareminister på det her område. Og så vil han sige, hvordan kan det være, vi lever i samme EU og har så utroligt forskellige forhold” , antager Vagn Lundsteen.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Vækstplan for fødevarer
De vigtigste punkter 

Klik her for at se alle 34 punkter

  1. Skattefradrag til medarbejdere, der vil investere i deres landbrugsvirksomhed (f.x. slagteri)
  2. Redningsplanke til de mange nødstedte landmænd i samarbejde med Landbrugets Finansieringsbank
  3. Øge investeringerne i landbrugserhvervet med 3 mia. kroner om året
  4. Fjerne regler om ejerskab i landbrug ( d.v.s. at fonde og selskaber kan investere i landbrug)
  5. Øgede tilskud til nye stalde med mindre forurening  ( forsuring m.m.)
  6. Flere svin, mindre forurening
  7. Mindre bureaukrati.  –  regler skal efterses og afskaffes
  8. Nabotjek i forhold til Tyskland og Sverige
  9. Ny regulering over for virksomheder (ikke landbrug endnu)
  10. Krav til påvirkning, – ikke hvad og hvor meget virksomhederne producerer.
  11. Hurtigere miljøgodkendelser – lettere sagsbehandling
  12. Lempning af harmonikrav + otte procent vækst ( 1,5 mio. svin)

 

 

Scroll to Top