Flemming Fuglede Jørgensen: Man skal se ind bag tallene i prognosen

En ny indkomstprognose forudser rekordindtjening i landbruget de kommende år, men formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, er ikke imponeret af prognosen og opfordrer til at se bag tallene

Det lyder umiddelbart flot. En ny prognose fra Videncenter for Landbrug viser, at et gennemsnitligt heltidslandbrug får et overskud på 921.000 kroner næste år. Det er historisk højt.

Men Flemming Fuglede Jørgensen, der er planteavler i Nordjylland og formand for Bæredygtigt Landbrug, har ikke armene over hovedet i jubel.

”Videncenteret siger selv, at resultatet er før aflønning af ejeren og forrentning af egenkapitalen. Desuden er konens løn regnet med i overskuddet. Det er jo ikke noget retvisende billede, og så kan det være nok så historisk højt,” siger Flemming Fuglede Jørgensen og fortsætter:

”Desuden er det et gennemsnit for alle landbrug, vi taler om, og hvad hjælper det en mælkeproducent, der ikke kan forrente sin gæld, at en minkavler tjener godt? Jeg vil advare mod at mene, at landbruget står stærkt på baggrund af denne prognose. Det er ikke et billede, vi kan genkende.”

Tallene er ikke retvisende for landbrugets tilstand
Ifølge Flemming Fuglede Jørgensen er de estimerede sorte tal på bundlinjerne rundt om i landet ikke nødvendigvis et tegn på en stærk økonomi.

”Vi ser flere og flere, der ikke investerer og skærer ned på så mange udgifter som muligt, for eksempel ved at fyre medarbejdere. Godkendelser ligger ubrugte hen. Det er jo ikke en fremtidssikring og et udtryk for et erhverv, der har en god og sund økonomi,” siger formanden og fortsætter:

”Realiteterne er, at danske landmænd underinvesterer for fire milliarder kroner årligt, og at 9-10 millioner smågrise køres direkte til Tyskland. Gælden i landbruget er forøget med 10-12 milliarder kroner i året, der er gået. Dansk landbrug er presset, uanset hvilke prognoser, der bliver udsendt.”

Planteavleren ser et lurende problem true i horisonten. Danske landmænd har stor gæld, og den har været svær at afdrage på over de senere år.

”At der er sorte tal på bundlinjen kan kun lade sig gøre fordi renten er så lav, som den er nu. Det vil skabe en tsunami af konkurser, hvis renten stiger, og det behøver ikke være en voldsom stigning, før det kan få katastrofale følger. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis den stiger til fem procent, som den var for et par år tilbage,” siger han.

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top