Karen Hækkerup var en af talerne på førstedagen af delegeretmøde hos Landbrug & Fødevarer. Fra talerstolen roste ministeren de danske landmænd, som hun omtalte som verdens bedste, men hun skuffede mange af dem, da hun meldte ud, at den ny regulering ikke kommer i spil lige med det første.
Der er nemlig ikke udsigt til, at en ny miljøregulering kan komme på tale før fra 2016. Ministeren forklarede sig med, at det tekniske skal være på plads, før man begynder at regulere på anden vis end i dag.
”Selv om I er utålmodige med at komme i gang, så kommer det til at tage tid at rulle en ny regulering ud, for det skal gøres ordentligt, det skal gøres i fællesskab, og det skal gøres på en måde, så landbrug og miljø kan gå hånd i hånd,” påpegede ministeren og fortsatte:
”Tænk på problemerne med at skaffe et ordentligt kortgrundlag til randzonerne. Jeg tror ikke, vi vil derhen igen. Vi skal have teknikken på plads. Konkret forestiller jeg mig, at en ny regulering så småt begynder i 2016 og rulles ud i årene efter.”
Alt for lang ventetid
Så længe kan landbruget dog slet ikke vente, mener Vagn Lundsteen, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug.
”Det er fint, at man lærer af sine fejl og kan se, at miseren med randzonekortene ikke skal gentages, men der er danske landmænd, der er ude i tovene, og de kan altså ikke vente til 2016 med den ny regulering,” siger Vagn Lundsteen.
Direktøren efterlyser handling nu og her.
”Vi venter på et positivt signal fra regeringen. Vi ønsker ikke almisser eller tilskud. Vi ønsker at få lov til at producere, så vi kan servicere vores gæld og stille vore kreditorer tilfreds. Den finansielle sektor skal også have positivt signaler fra regeringen, så den økonomiske tillid til erhvervet kan komme tilbage.”
Målinger frem for kort
Ministerens tale om teknikken, der skal på plads, giver på den ene side mening og på den anden ikke, hvis man spørger Vagn Lundsteen.
”Det er rigtigt, at man skal sikre sig, at teknikken virker. Men loggerne er jo opfundet og klar til at komme ud og måle i vandløbene, ved drænene og i recipienten. Teknikken skal selvfølgelig være i orden, men vi er ikke interesserede i at vente på fremstillingen af et kort, der kan fortælle, hvor de så omtalte ’sårbare jorde’ befinder sig. For det første ved jeg ikke, hvad det er, jorden er sårbar overfor og for det andet er kortet overflødigt, hvis man opretter målestationer og bruger loggere på bedrifterne. Så kan vi se, hvad der udledes og ’gå baglæns’ gennem vandsystemet, hvis der er et problem i recipienten,” siger Vagn Lundsteen og tilføjer:
”Hvis regeringen er villig, er den ny regulering klar til brug. Vi skal måle på, hvor meget hver enkelt udleder og så er det op til landmanden og hans faglige kunnen at drive sin jord, så udbyttet er optimalt og udledningen ligger under myndighedernes krav.”
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
