Natur- og Landbrugskommissionens rapport ’Natur og landbrug – en ny start’, som blev fremlagt for politikere og offentligheden i april 2013, indeholder 44 anbefalinger, som regeringen stadig arbejder med at omsætte til reel politik.
Et af resultaterne af rapportens anbefalinger er, at både den daværende fødevareminister, Mette Gjerskov (S), og miljøminister Ida Auken (SF) har talt om et ’intelligent Danmarkskort’, der skal bruges til at kortlægge, hvor der er ’sårbare arealer, hvor der skal anvendes mindre gødning, og hvor der er robuste arealer, der kan tåle lidt mere’.
Men et sådant kort har vi ikke i øjeblikket og professor på Institut for Agroøkonomi – Klima og Vand ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, har svært ved at se, at man på kort sigt kan præsentere et brugbart kort.
”Det afhænger selvfølgelig af, hvad man vil bruge det til, og hvor detaljeret man vil lave det. Hvis man vil ned på markniveau, er det umuligt nu. Og jeg kan tvivle på, om man kan nå det indenfor de næste ti år. Om nogensinde,” siger Jørgen E. Olesen til baeredygtigtlandbrug.dk.
Professoren mener simpelthen ikke, at grundlaget for et sådant kort, uanset om vi kalder det smart grid, kvadratnettet eller et intelligent Danmarkskort, er til stede endnu.
”Det man kan gøre nu er, at komme ned på afstrømningsoplandsniveau og lidt derunder, men der er vi jo oppe på adskillige kvadratkilometer. Når vi skal videre ned – ned på noget mere detaljeret – kræver det jo, at vi har nogle modeller og information om, hvordan strømningsveje og kvælstoffjernende processer fungerer indenfor det landskab, vi taler om. Og det kræver jo blandt andet også, at vi ved, hvor dræn og grundvandsspejl ligger, og det gør vi oftest ikke på detailniveau, blandt andet fordi det danske landskab og jord er meget rumligt variabelt,” forklarer Jørgen E. Olesen.
En anden vej
Professoren, der er sektionsleder på instituttet, mener, at vi er nødt til at gøre noget andet end det, der hidtil er blevet talt om.
”Jeg tror, at det, der skal til, er, at landmænd skal arbejde sammen om at reducere N-udledningen. Hvis der skal gøres noget i det her, så synes jeg ikke, vi skal fortsætte den traditionelle top-down-styring. Så synes jeg, at vi skal prøve os med – også – at frisætte noget af innovationskraften ude i det lokale landskab ved at sige, at hvis man kan gå sammen om at lave nogle projekter i et afstrømningsopland og kan dokumentere, via målinger ude i vandløbet, at koncentrationen kommer ned, må de godt have lov til at bruge op til den økonomisk optimale norm. Det kunne jeg godt tænke mig nogle forsøg med.”
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Lise Balsby, AU Kommunikation
