Nabotjek: Indtjeningen i dansk landbrug stort set stagneret

En sammenligning af udviklingen i indkomst er dårlig læsning for danske landmænd. For mens kolleger og konkurrenter i Polen og Baltikum kan bryste sig af en eksplosiv udvikling på helt op til 350 procent på 12 år, må danske landmænd tage til takke med en noget nær usynlig stigning på sølle 5 procent

Hen over sommeren kunne man i en analyse fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet læse, at der igen var gang i traktorhjulene, og at dansk landbrug igen kunne præstere vækstrater i indtjeningen som nogle af de bedste i Europa. En konklusion, der spredte sig som en hurtig markbrand til medierne og trak overskrifter som ’Dansk landbrug scorer penge igen’ og ’Konkurrenceevnen stormer fremad’. 

Hos Bæredygtigt Landbrug var direktør, Vagn Lundsteen, imidlertid noget mere besindig i forhold til de optimistiske toner og det skønmalede ’øjebliksbillede’ af et dansk landbrug i buldrende fart fremad. At dansk landbrugs konkurrenceevne – trods urimelige strenge rammevilkår – nu og mod alle odds skulle have vundet momentum, og at danske landmænd nu pludselig var blandt de bedste i Europa til at præstere vækst i indtjening, var langt fra den virkelighed, Vagn Lundsteen mødte på danske marker og i danske stalde. 

“Det er helt, helt galt”
Og netop dette gap mellem analysens konklusioner og virkeligheden i staldene gav Vagn Lundsteen anledning til at kigge nærmere på danske landmænds indtjening over en længere periode. Bæredygtigt Landbrug har derfor med baggrund i tal fra Eurostat (EU’s statistikbank) udarbejdet et diagram, der viser udviklingen i danske landmænds indkomst over den seneste 12 år sammenholdt med udviklingen i vore nabolande. 

 Indtjening i landbruget 1990 - 2013

Og det er nedslående læsning. For mens indkomsten i landbrugserhvervet i Baltikum er steget med 350 procent over de seneste 12 år, er de tilsvarende tal for Polen og England 230 og 170 procent. I Sverige og Tyskland er indtjeningen i lighed steget henholdsvis 140 og 130 procent. 

Ser man derimod på den danske indtjening er indkomsten steget med blot sølle 5 procent i samme periode. I alle årene fra 2001 og til 2010 har indkomsten endda været under indeks 100 og først i 2011 bevæger den danske kurve sig på den rigtige side af indeks 100-niveauet. Zoomer man ind på årerne 2008 og 2009 var indkomsten helt nede på 50 procent i forhold til udgangspunktet i 2001.   

”Det er jo et forfærdeligt billede af landbrugets situation. Og det her udtrykker mere end noget, hvor alvorlig situationen er for landbruget. Det kan godt være, vi øger eksporten, men det hjælper ikke hos landmanden. For det er ikke ham, der tjener penge på det,” siger Vagn Lundsteen, der betegner sammenligningen som værre end ’sine værste anelser’.

”Den er helt gal. Det er jo helt, helt galt.  Tallene er taget ud fra samme udgangspunkt, og med graferne er det uhyggeligt tydeligt at se, hvor galt det er gået med den danske indtjening. Prøv at ta’ England. De er jo steget til indeks 170. Så for en engelsk landmand er indtjeningen steget med 70 procent, og det er jorden tilfældigvis også. Så er der Tyskland og Sverige, hvor man i Tyskland ligger 30 procent og Sverige 40 procent over, hvad vi ligger herhjemme. Og noget helt andet; de har jo stort set ikke været under indeks 100-grænsen, hvor vi i Danmark stort set alle årene har været under indeks 100. Det betyder jo, at vi har akkumuleret et kæmpe underskud,” lyder kritikken fra Vagn Lundsteen.

”Forestil dig, hvis vi nu havde lagt en helt almindelig dansk lønindtægt ind i indekskurven, så havde den jo fulgt tendensen eller udviklingen fra England – sådan cirka. Så resten af samfundet ville have tjent de flere penge. Men det gælder jo bare ikke for landmændene. Det tror jeg ikke, der er ret mange erhvervsgrupper, der ville have stået model til. Så det er klart, at landmændene piber lidt. De har virkelig grund til det.”  

Danmark har knapt nok rørt sig ud af flækken
Det er kun i de to seneste ud af samlet tolv år, at danske landmænd ifølge sammenligningen har set en positiv udvikling i indkomst. Og Vagn Lundsteen er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der er grunden til den nedslående statistik.

Forsumpning Nordjylland

”Det er rammevilkårene, der er afgørende. Rammevilkårene afspejler sig i landbrugsindkomsten, som igen afspejler sig i jordpriserne. Der er en direkte parallel mellem de tre faktorer. Indtægten på jorden afspejler jo prisen på jorden. Hvad kan den bære? Hvad kan den betale? I Danmark er vi låst pga. rammevilkårene, og det gør det nærmest umuligt for os at rokke os ud af stedet, uanset hvor dygtige vores landmænd er.”

”Rammevilkårene gør, at vi har underskud hvert eneste år. Hvis ikke det er svineproducenterne, der har underskud, så har mælkeproducenterne eller planteavlerne underskud. Dvs. der har ikke været en periode indenfor de seneste tolv år, hvor det går godt for alle sektorerne indenfor landbruget. Og desværre er det også sådan, at det, der egentlig løfter denne statistik, er pelsdyrene. Det er pelsdyrsavlerne, der har løftet kurven, så den ikke er blevet på niveauet for 2008 og 2009, som jo er strækkeligt. Så vi kan i virkeligheden takke Kopenhagen Furs salg af minkskind til Kina for en udvikling, der trods alt de seneste år lige har sneget sig på den rigtige side af en ellers katastrofal nuludvikling. Og det pynter jo positivt på udviklingen, men det hjælper bare ikke de danske landmænd.” 

Tilpas rammevilkårene
Ifølge Bæredygtigt Landbrugs direktør er der kun en vej ud af det, som han betegner som ’tolv års gang på stedet’. Løsningen hedder tilpasning af rammevilkår.

”Der er jo kun en ting at gøre. Man bør hurtigst muligt tilpasse vores rammevilkår til vores nabolande. Man kan jo tage de tre lande; Sverige, Tyskland og England. Hvis vi havde rammevilkår lige som dem, så ville vi også have den samme udvikling. De rammevilkår bør politikerne se at få tilpasset omgående, så vi igen kan se en reel udvikling i indtjeningen fra dansk landbrug,” slutter Vagn Lundsteen. 

Klik her for at se Eurostats statistik over udviklingen i landbrugets indtjening

Læs også artiklen ’Optimistisk analyse harmonerer ikke med virkeligheden’

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top