Det er farligt at leve i byerne – også i Danmark

Ny forskning viser, at luftforureningen i de europæiske byer er foruroligende høj. Samtidig viser en dansk undersøgelse, at 14 procent af danskerne gerne ville flytte på landet, men kun fem procent gør alvor af drømmen. De resterende kunne få renere luft i lungerne, hvis rammevilkårene for landbruget var anderledes, skriver direktør Vagn Lundsteen

Af Vagn Lundsteen, direktør

For os, der kommer fra landet, er det ikke nogen nyhed. Det er farligere at bo i byerne. Der er en lang række risici. Det er ikke kun risikoen for at blive kørt ned af en gal cyklist eller det, at man går glip af solskinstimer i byen, og dermed ikke nyder godt af de otte år, solbadere i gennemsnit lever længere.

Nej, der er stadig i de fleste store byer, risiko for skader på lungerne på grund af skadelige partikler. Hvad de mange skadelige partikler, der findes i luften, helt præcist gør ved os, ved vi ikke. Men mange dør for tidligt på grund af kræft. 

Læs artiklen ‘Ni ud af 10 byboere i Europa hiver skadelige partikler ned i lungerne‘ på ing.dk.

Jeg skriver ikke dette for at skræmme befolkningen. Men det er paradoksalt, at mange er bange for en forurening af drikkevandet, som vi landmænd passer på, og sørger for at tage alle forholdsregler mod en hypotetisk risiko – og samtidig køber de samme mennesker, der bor i byen flaskevand for milliarder af kroner hvert år, uden at fokusere på risikoen for, at man tager skade af den luft, man indånder. Der er ingen, der nogensinde er døde eller har taget skade af at drikke postevand. Men der er mange, der har taget skade af eller døde af at trække vejret i byerne.

14 procent ville gerne bo på landet – kun fem procent gør det
I en undersøgelse i Jyllands Posten kunne man læse, at mange gerne vil flytte ud på landet, men at kun fem procent af befolkningen gør det. Årsagen til, at der ikke er flere, der flytter til den rene luft og den dejlige natur, er, at der er så langt til mange ting.  

Men sådan har det ikke været hele tiden. I gamle dage, da der var 100.000 landbrug og mejeri, slagteri og brugsforening med foderstof i hver en by, var der ikke langt til noget.

Dengang tjente man penge i landbruget og kunne betale enhver sit. De skrappe miljøregler og bureaukratiet har medført en strukturændring uden sidestykke i historien. Hvor der for en generation siden levede en familie med karle og pige i huset på hver landbrugsejendom, skal der i dag ofte op mod 10 landbrugsejendomme til for at skabe en bæredygtig bedrift. Om der er nogen, der er blevet lykkeligere af det, tvivler jeg på. Men en ting er sikkert: Det har forarmet landet.

En ny regulering vil give bedre vilkår for landbruget, og det vil igen kunne betale sig at have mindre landbrug, som samtidig kunne give de 14 procent af befolkningen, der gerne vil flytte fra byernes forurenede luft mulighed for at bo et sted, der ikke er affolket og ramt af butiksdød. 

Scroll to Top