BNBO-planer på kant med EU-lovgivningen

Ifølge Bæredygtigt Landbrug forbryder en række kommuner sig mod EU-kommissionens forsigtighedsprincip, når en fortænkt risiko for punktforurening med pesticider bruges som påskud for at tage landbrugsjord ud af rationel drift.

Med ’Forsigtighedsprincippet’ i hånden, agter en lang række danske kommuner at fjerne rationel landbrugsdrift fra områder, hvorfra der hentes drikkevand. Men målet om at sikre grundvandet kan opnås med langt mindre vidtrækkende tiltag, og derfor vil Bæredygtigt Landbrug nu kæmpe for landmændenes ret til at dyrke jorden – også i områder med drikkevandsindvinding.

Aktuelt er der krav om beskyttelseszoner i en radius på 25 meter fra drikkevandsboringer i Danmark, men med de det nye tiltag boringsnære beskyttelsesområder, som lige nu er ved at blive udrullet i kommuner over hele landet, kan arealet vokse til flere hundrede meter. Det har længe været et ønske fra de store vandværkers forening, Danva, at beskyttelseszonerne rundt om boringerne skal være på 300 meter, hvilket betyder, at der skal tages ca. 28 hektar landbrugsjord ud rationel drift for hver boring. Omkring BNBO er der faktisk tale om, at myndighederne ønsker at beskytte hele vandindvindingsområdet. Hvis denne opfattelse breder sig, vil der ikke være meget landbrugsland tilbage i Danmark, der kan drives rentabelt. 

Der skal siges fra nu!
Alle kræfter skal sættes ind på at få stoppet denne proces. Og det skal landbruget gøre, for den giver ingen mening. Udgangspunktet er ren science fiktion. For at en boring skal kunne lukkes på grund af pesticider, har myndighederne stillet følgende scenarie op:

  • En landmand taber en 15 liter dunk med sprøjtemiddel
  • Landmanden kører hen oven den fyldte dunk, uden at bemærke det
  • Dunken går i stykker, og midlet løber ud og ned i grundvandet, hvor det forårsager lukning af en vandboring 

De fleste landmænd, der er vant til at omgås pesticider, ryster på hovedet af ovenstående fortænkte scenarie, som ligger langt fra virkeligheden. Lad os se hvordan det gik i den virkelige verden, da en potentiel forureningssituation opstod ved Lejre den 22. juli.  

Den væltede marksprøjte ved Lejre
På en mark ved lejre forulykkede en marksprøjte den 22. juli hvorved næsten 4000 liter fortyndet Roundup løb ud på jorden. Det skete tæt på en af HOFOR’s (hovedstadens forsyning) vandboringer. Ved sprøjteulykken blev der straks taget de rigtige forholdsregler. 

I samarbejde med myndighederne blev der på initiativ af landmanden gravet mange kubikmeter jord væk, til der var enighed om, at der ikke var risiko for nedsivning til grundvandet. Der blev efterfølgende taget analyser af jorden, og indholdet af glyphosat var i jordprøven lavere end i jorden ved siden af ulykkesstedet. Alligevel valgte HOFOR at lukke boringen, selv om målingerne viste, at risikoen var elimineret.  

Worst case-scenariet
I stedet for at tage landbrugsjord ud af drift kunne man i stedet iværksætte en vurdering af risikoen. Er der en risiko for, at et pesticid havner i grundvandet? Den er teoretisk og ikke reel. En undersøgelse af 58.000 lukkede brønde/boringer lavet af Bæredygtigt Landbrug, på baggrund af data fra GEUS, viser, at kun få boringer er lukket på grund af pesticider, og her var der ikke tale om midler, der anvendes i landbruget.

Skulle det alligevel ske, at scenariet med 15 liters dunken fandt sted, hvad er så ’worst case-scenariet’?

Der kunne ved kraftig regn gennem længere tid ske udvaskning af pesticid til en boring. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter. Det svarer til ét gram i 10 millioner liter vand. Ville det så lukke en vandboring? Normalt ikke. Vandværket ville i en periode blande vandet med vand fra de andre boringer, så man holdt sig under grænseværdien. Det er derfor, man har grænseværdier. Der findes en lang række ting i vandet, som er uhensigtsmæssige i for store mængder. EU har bestemt, at hvis man holder sig under grænseværdierne, er der ingen sundhedsmæssig risiko, selv om man drikker vandet igennem hele livet. 

Grænseværdien blev i sin tid sat ud fra detektionsgrænsen (den mængde man kunne måle) og ikke ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Det sidste ville for de fleste pesticider betyde grænseværdier, der er tusinde gange højere. Hvis boringen alligevel, mod forventning, skulle blive lukket ned, vil den landmand, som er skyld i forureningen, være ansvarlig, ifølge ’forureneren-betaler-princippet’. De fleste landmænd har en forsikring, der dækker den slags hændelser. 

Oprettelse af en beredskabsplan
I Bæredygtigt Landbrug vil vi arbejde for, at der etableres en beredskabsplan så en eventuel forurening som følge af ulykker med miljøfarlige stoffer og pesticider kan undgås. Beredskabsarbejdet mener vi skal være indlagt i forbindelse med uddannelse til sprøjtecertifikatet og i forbindelse med opdateringskurser i forbindelse med certifikatet. I den forbindelse bør ministeren få skred i arbejdet med at oprette et sprøjtecertifikat til private, så uhensigtsmæssig og forkert brug af pesticider i parcelhushaver og indkørsler ikke fører til forurening af grundvandet.

’Forsigtighedsprincippet’ kan kun anvendes, hvis konditionerne er til stede
Reguleringerne, der følger i kølvandet på BNBO-udpegningerne, er ude af proportion. Ifølge Bæredygtigt Landbrug er BNBO-tiltagene derfor et brud på proportionalitetsprincippet, der kort fortalt betyder, at en myndighed altid skal tage det mindst indgribende middel i brug, der giver den nødvendige effekt.

Der er en lang række juridiske aspekter, som bør være det grundlæggende i sagen. For eksempel EU’s ’forsigtighedsprincip’. Kommissionen understreger, at forsigtighedsprincippet alene kan anvendes i tilfælde af en potentiel risiko, og at det under ingen omstændigheder kan begrunde en vilkårlig beslutning.

Anvendelse af forsigtighedsprincippet er med andre ord alene berettiget, når tre forudsætninger er opfyldt. 

  • Der skal foreligge en ’Identifikation af potentielt negative følger’
  • Der skal foreligge en ’Evaluering af eksisterende videnskabelige data’
  • Der skal være regnet på ’Omfanget af den videnskabelige usikkerhed’ 

Forsigtighedsforanstaltninger
Myndigheder med ansvar for risikostyring kan ud fra risikoniveauet beslutte at handle – eller ikke at handle. I tilfælde af høj risiko kan flere kategorier af foranstaltninger vedtages. Der kan være tale om afbalancerede retsakter, finansiering af forskningsprogrammer, information til offentligheden, etc. 

Derudover finder de generelle principper for risikostyring stadig anvendelse i forbindelse med forsigtighedsprincippet. Der er tale om følgende fem principper:

  • De valgte foranstaltninger skal være proportionelle med det valgte beskyttelsesniveau
  • De skal kunne anvendes ikke-diskriminerende
  • De skal stemme overens med lignende foranstaltninger truffet under lignende omstændigheder
  • De skal være baseret på en undersøgelse af potentielle fordele og omkostninger ved at gribe ind eller ikke at gribe ind
  • Den skal revideres i lyset af den videnskabelige udvikling.  

Der er i finansloven for 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til kommunernes arbejde med at udlægge boringsnære beskyttelsesområder. 

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top