Iltsvindsrapport: Iltsvind størst når udledningen fra landbruget er mindst

Iltsvind er et naturligt fænomen, som dog forøges i udbredelse og styrke som følge af eutrofiering og klimaforandringer. De nye toner lyder i iltsvindsrapporten fra 2013, hvor der er blevet gjort op med tanken om, at det er udledning af kvælstof fra landbruget, der er den direkte årsag til iltsvind.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet udsendte 27. september, den årlige Iltsvindsrapport: 
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013

Rapporten bekræfter, hvad vi i Bæredygtigt Landbrug hele tiden har sagt: Iltsvind er mest udtalt i de år med mindst udvaskning af nitrat. Til trods for et år med minimale nedbørsmængder, så der ikke i en eneste måned har været nedbørsoverskud, har der i juli, august og september måneder været store områder med iltsvind. Iltsvindet har med DCE’s egne ord været værre end registreret de seneste tre år på samme årstid. 2013 er kendetegnet ved, at det har regnet væsentligt mindre end de tre foregående år.

Mindre regn = mindre udledning af nitrat = mere iltsvind
(Graf udformet af Bæredygtigt Landbrug på baggrund af tal fra DCE)
Iltsvind Vagns graf 2013

I de sidste 26 år har paradigmet omkring vandmiljøet været, at landbrugets kvælstof (nitrat) er skyld i iltsvind i de indre fjorde. Men dette år, sammenholdt andre år, med store iltsvindsproblemer, viser den stik modsatte tendens. Iltsvind kommer typisk alt andet lige i de år, hvor nitratudvaskningen er mindst. De år, hvor der har været størst nedbør og dermed størst udvaskning af nitrat, har der ikke været problemer med iltsvind.

Iltsvind har en lang række årsager
I rapportens afsnit 2.1 beskrives iltsvind. Her står, at iltsvind er et naturligt fænomen, som dog forøges i udbredelse og styrke som følge af eutrofiering (forøget tilførsel af næringssalte og organisk stof) og klimaforandringer. I Bæredygtigt Landbrug er vi helt enige i denne beskrivelse.

Igennem de sidste 150 år er der udledt millioner af tons organisk materiale, herunder kvælstof og fosfor, til de indre danske fjorde. Alene fra København vurderes det, at der er udledt mere end 50 millioner tons organisk materiale indeholdende næringsstoffer. Det siger sig selv, at disse enorme mængder organisk materiale indeholdende kvælstof og fosfor, der har bundfældet sig som slam i de indre danske fjorde, fuldstændigt har ødelagt den økologiske balance i fjordene.

Hvad gør vi ved det?
Opgaven med at fjerne de millioner af tons organisk materiale kan virke uoverskuelig. Der findes dog flere løsningsmodeller:

  1. Den billigste løsning: Lad det ligge, og lad det hvile. Forbud mod muslingeskrab og trawlerfiskeri i fjordene. Derved vil det organiske materiale langsomt omsættes og bindes. For hver gang, der rodes i materialet, begynder processen forfra.
  2. Den bæredygtige løsning: De store mængder organisk materiale graves op og spredes på landbrugets marker. Hermed kan tilføres humus til jorden, og de vigtige næringsstoffer blandt andet fosfor og kali, kan tilbageføres til landbrugsjorden. I forbindelse med opgravningen kan der eventuelt plantes ålegræs, der kan være med til at modvirke fremtidige belastninger af vandmiljøet.

En ny regulering – nu!
Rapporten fremmer behovet for en ny regulering. Der skal et forøget fokus på, hvad der udledes til de indre fjorde, og vi skal væk fra den hidtidige regulering af, hvor meget gødning man må tilføre markerne. Den nuværende regulering har spillet fallit. I 26 år har vi reduceret og reduceret, sådan at udledningen af kvælstof i dag er under det halve af, hvad den var i 1987. Ifølge forskerne skulle dette have fjernet iltsvindet. Men der er intet sket. Vi har stadig iltsvind. Iltindholdet er faldet en smule. Vi har mindre ålegræs og færre fisk, end da reguleringen af landbruget startede. De tre vandmiljøplaner har været spild af penge.

Det haster med en ny regulering. Det trænger samfundet, landbruget og miljøet til. 

Se på billedet herunder, hvordan Bæredygtigt Landbrug forestiller sig den ny regulering skal fungere.

Recipienttegning Julius

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top