Vigtigt at fokusere på formålet med drænvandsanalysen

I Bæredygtigt Landbrug opfatter vi os som landbrugets stemme. Vi arbejder med fakta, og vi ønsker at fremme budskaber, der bygger på fakta. Specielt på fakta, der fremmer vores sag

Vi ser ikke os selv som et informationsbureau, der ukritisk udsender signaler uden mening. Videncentret for Landbrug er ejet og betalt af danske landmænd. Forsøg, afprøvninger og analyser, der fortæller omverdenen, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, skal fremmes mest muligt.

I Bæredygtigt Landbrug kunne vi eksempelvis aldrig drømme om at skrive, at kvælstofindholdet i drænvandet er steget 20 procent, som overskrift til en undersøgelse, der er sat i verden for at mane kvælstofspøgelset i jorden. Det kan godt være, at prøverne viser, at koncentrationen af kvælstof i drænvandet er steget 20 procent. Fremmer det sagen, at fokusere på netop det? Det giver signalforvirring hos læseren, når en rapport, der skal underbygge, at målingerne viser indhold, der er langt lavere end de tal, som Naturstyrelsens modelberegninger når frem til, i overskriften fortæller, at der er sket en stor stigning i kvælstofindholdet. Videncentret for Landbrug burde i stedet meddele, at drænvand i gennemsnit har et indhold af nitrat på cirka det halve af grænseværdien for drikkevand, til trods for at analyserne er taget i de perioder på året, hvor indholdet er højest, og at drænvandet nemt kunne drikkes, hvis ikke det var blandet med spildevand. Kvælstof fra landbruget er ikke et problem, så hvorfor vælge en overskrift, der gør langt mere skade end gavn, på en undersøgelse, som vi i øvrigt fuldt ud kan bakke op omkring.

Når jeg angriber, at der fokuseres på total N, i stedet for nitrat N, er det fordi, jeg har læst artiklen i forbindelse med pressemeddelelsen. Og heri står der ikke noget om nitrat, og det er altså det budskab, der er sendt ud til medierne. Derfor står læseren kun tilbage med et billede af, at kvælstofindholdet er steget, og da man tager forbehold for, at der er på grund af en lille mængde nedbør, så må det jo for læseren betyde, at stigningen på 20 procent er af det dårlige. At der også er taget analyser af nitrat, melder artiklen ikke noget om, og det meddeles heller ikke, at prøverne udtages i den periode af året, hvor indholdet af kvælstof i drænvandet er størst.

Hvis en pressemeddelelse kræver, at man læser en undersøgelse for at kunne forstå budskabet, er pressemeddelelsen lavet forkert. Jeg er også overrasket over, at man ifølge Leif Knudsen har etableret drænvandsundersøgelserne for at kunne dokumentere, hvor der ikke er effekt af efterafgrøder. Hos Bæredygtigt Landbrug kan vi ikke se, hvorfor man i det hele taget skal have tvungne efterafgrøder. Så om indholdet af kvælstof er højt eller lavt, er vel egentlig underordnet i den sammenhæng. Hvad der kommer ud af det enkelte drænudløb, er underordnet, hvis ikke det er et problem for recipienten (fjordene). Nævn mig et eneste sted, hvor det kan dokumenteres, at det at halvere kvælstofudvaskningen har givet et bedre vandmiljø. Jeg har gentagne gange stillet det spørgsmål til Naturstyrelsen, men her kan eller vil man ikke komme Bæredygtigt Landbrug i møde med et eksempel.

Endelig er det vigtigt hele tiden at fokusere på, om kvælstof er et problem for vandmiljøet. Det er vel egentlig ligegyldigt, om et indhold er højt eller lavt, hvis det alligevel er uden betydning for vandmiljøet. Det er vigtigt at have fokus på formålet, og drænvandsanalysernes formål bør være at dokumentere, at danske landmænd ikke skal reparere noget, der ikke er gået i stykker.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug 

Scroll to Top