Juraprofessor: Fødevareministeren garanterer noget, hun ikke er herre over

Forvirringen om kompensationsordningen, der skal sikre, at landmænd, der udlægger randzoner, får kompensation, er stor og ordene er mange. Er den gyldig? Kan den garanteres? Hvad skal man tro?

Kort fortalt er kompensationsordningen afhængig af, at EU-Kommissionen godkender den, og selvom der lå en godkendelse fra Kommissionen i juli 2012,
er der stadig stor uklarhed omkring ordningen.

Miljøministeriet har nemlig, efter godkendelsen kom i hus, bedt om at få tilføjet ændringer, og den bøn har betydet, at sagsbehandlingen blev genoptaget. Desuden blev situationen yderligere forplumret af, at vandplanerne blev kendt ugyldige i december 2012. 

Dr. jur. og ekspert i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, har netop udgivet artiklen ’Vildleder fødevareministeren om randzoneloven’, der gennemgår hele forløbet og de efterfølgende konsekvenser, i magasinet Tidsskrift for Miljø. Han har haft adgang til korrespondancen mellem ministeriet og EU-Kommissionen, og hans konklusion er klar:

”Det svar, der ligger fra Kommissionen kan ikke med nogen rimelighed betegnes som en godkendelse af en støtteordning i forbindelse med randzonerne, fordi der simpelthen mangler det, der skal til, nemlig vandplanerne,” siger Peter Pagh til baeredygtigtlandbrug.dk.

Svært at opfylde betingelserne for kompensationsordningen
Ministeriet har i et brev til Kommissionen foreslået tre scenarier til hvordan man får kompensationsordningen gennemført, selvom vandplanerne ikke længere er gyldige. I brevet beder man om hjælp til at vælge imellem de tre muligheder.

Miljørets-eksperten forklarer, at det tydeligt fremgår af EU-Kommissionens svar til ministeriet, at der er flere betingelser, der skal opfyldes, hvis kompensationsordningen skal falde på plads.

Det første scenarie bliver blankt afvist, og det andet er netop det, der giver anledning til en masse betingelser.

”Kommissionen kan ikke afvise den anden model, hvis – og nu skal vi lige have alle de hvis’er, der skal til: Det skal være de samme vandplaner, som vi altså har vedtaget, og så skal man forestille sig, at disse vandplaner vedtages med det samme indhold, i hvert fald alt hvad der vedrører randzonerne. Og at disse vandplaner er tillagt tilbagevirkende kraft, hvilket jo i hvert fald som minimum vil kræve, at man ændrer miljømålsloven. Og så løber man ind i den lille, muntre øvelse, at det forudsætter, at man kan føre kontrol med dem, for det er en selvstændig forpligtigelse under landdistriktsprogrammet. Så skal man altså føre kontrol med noget, som ikke gælder, og det bliver jo noget af et kunststykke. Det er det, der står, er betingelsen,” forklarer Peter Pagh og fortsætter:

”Så er det, jeg har meget svært ved at se, hvordan det dog skulle være muligt at opfylde. Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er muligt nu, for efter de gældende regler eksisterer der ikke tilbagevirkende kraft, og vi kan jo ikke vide, hvad de vandplaner, der skal vedtages, kommer til at indeholde.”

Ministerens forklaring lader meget tilbage at ønske
Ud over, at det er problematisk at leve op til betingelserne fra EU-Kommissionen kan man stille fødevareminister Mette Gjerskov endnu et spørgsmål: Har hun givet Folketinget de oplysninger, tinget har krav på?

Peter Pagh vil ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt der har fundet en vildledning af Folketinget sted.

”Jeg er varsom med at sige, at nogen vildleder. Hvis de har udleveret et dokument, hvor det rent faktisk står i, så kan man vel ikke sige, at de vildleder? Man kan sige, at det er en uhensigtsmæssig måde at kommunikere på, men man kan jo ikke forpligtes over evne,” siger juraprofessoren med en henvisning til, at Mette Gjerskov faktisk har udleveret Kommissionens svar til fødevareudvalgets medlemmer.

Med det udleverede svarbrev, som ministeren, trods det, at hun havde haft det i 14 dage, ikke havde fundet tid til at oversætte fra engelsk til dansk, fulgte også en såkaldt følgeskrivelse. Ordlyden af den er interessant, hvis man spørger Peter Pagh. Ministerens udlægning af, hvad der står i svaret fra Kommissionen stemmer nemlig ikke overens med, hvad der rent faktisk står.

”Man kan sige, at ministerens forklaring om, hvad der står i de papirer, lader meget tilbage at ønske med hensyn til rigtighed,” siger Peter Pagh, der dog understreger, at udvalget jo har fået papirerne.

Garanti uden virkning
Hvad det ville have betydet, hvis udvalgsmedlemmerne havde noteret sig den egentlig ordlyd i brevet fra Kommissionen frem for følgeskrivelsens beskrivelse tjener intet formål at gætte på. En ting er dog sikker: Som tingene står nu, er det problematisk rent juridisk.

”Man kan sige, at det forekommer noget uhensigtsmæssigt, at man kører løs med en ordning, som man ikke ved, hvad er. Man kan diskutere spørgsmål om gyldighed i forhold til strafferetlig håndhævelse. Med den situation, man er i nu, efterlader man anklagemyndigheden og domstolene i en meget mærkelig situation, for man må da sige, at der er rejst sådan en tvivl om, om hvorvidt det her overhovedet kan håndhæves,” påpeger Peter Pagh.

Fødevareminister Mette Gjerskov har flere gange forsøgt at berolige de forvirrede lodsejere, der ikke kan finde ud af, om der falder kompensation for randzoneloven eller ej ved kategorisk at understrege, at kompensationen kan udbetales. Men den garanti giver Peter Pagh ikke meget for.

”Det har samme værdi, som hvis hun garanterer, at solen skinner i juli måned. Hun garanterer noget, som hun ikke er herre over. Det kan også være, at hun sælger dig Eiffeltårnet, men det bliver du ikke mere ejer af.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk