BL: Kemiske målinger skal bringes i orden – ellers stævner vi staten på ny

De skulle være så simple og sammenlignelige som muligt, vandplanerne, men den danske stat har tilsyneladende med de kommende vandplaner igen overset nogle helt vitale punkter i det blot 12 sider lange dokument, som udgør Fiskevandsdirektivet. Fiskevandsdirektivet er en række ufravigelige retningslinjer fra EU, der skal sikre kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til at fisk kan leve i det.

’Rådets direktiv om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri’ er et direktiv på ti sider, der blev vedtaget den 18. juli 1978, og direktivet, der i folkemunde har fået tilnavnet ’Fiskevandsdirektivet’, blev revideret i 2006. Målet med direktivet var fra begyndelsen i 1978, at de virkemidler, som EU-landene tog i anvendelse for at imødegå kravet om et bedre vandmiljø, ikke kom til at gå ud over det indre markeds væsentligste funktion: At sikre lige konkurrencevilkår medlemslandene imellem.

14 ufravigelige parametre
Målet med Fiskevandsdirektivet er, at det skal være let at se på, hvor der er brug for en indsats i de enkelte vandløb ved brug af simple kemiske målinger. Målinger, der ifølge direktivet, skal foretages mindst en gang om måneden igennem 12 måneder. Der skal helt specifikt måles på 14 parametre, og resultatet skal så sammenlignes med nogle grænseværdier fastsat af EU ved direktivets tilblivelse i 1978. Hvis et vandløb i forbindelse med 12 på hinanden følgende månedlige målinger lever op til kravene i direktivet, så kan det enkelte medlemsland godtgøre, at de kemiske forhold i vandløbene er i orden, og så giver Fiskevandsdirektivet mulighed for at vælge at standse målingerne, for i stedet at overgå til at bruge eksempelvis økologiske parametre, hvor man kan se på, hvilke planter eller dyr der lever i vandet.

I Danmark har man aldrig foretaget de krævede vandkemiske målinger på 14 parametre efter forskrifterne, men i stedet har man valgt at benytte Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), der er et måleparameter, som udelukkende benyttes i Danmark, og som derfor ikke kan sammenlignes med indsatsen i de øvrige lande. Med Dansk Vandløbsfaunaindeks fastlægges vandløbenes tilstand ud fra hvilke vandløbsinsekter, der findes ved prøvetagning i vandløbene.

Resultatet af en sådan metode er meget usikker, og den afhænger meget af øjnene, der ser. Det er et krav, at de nationale vandplaners indsats er direkte målbar og sammenlignelig med forholdene i de øvrige medlemsstater. Det er den danske klassifikation ikke, og derfor lever metoden ikke op til EU’s krav, hvilket kom til at stå helt klart i 2007, da forhenværende medlem af EU-parlamentet, Niels Busk (V), stillede følgende spørgsmål i en skriftlig forespørgsel til Kommissionen den 15. januar:

”Finder Kommissionen, at det er lovligt i forhold til Fiskevandsdirektivet, hvis et medlemsland fravælger brugen af de i direktivets bilag 1 nævnte parametre og erstatter dem med et andet, der ikke er nævnt i Fiskevandsdirektivet eller bilaget hertil, blot der ikke herved opstår en situation, hvor medlemsstaten systematisk tillader forureningspåvirkning i et sådant omfang, at medlemsstaten ikke kan overholde de målsætninger, som medlemsstaten har fastsat efter artikel 3? ”

Svaret kom på Kommissionens vegne den 27. februar 2007 fra Stavros Dimas:

”Direktivet opererer ikke med nogen substitution af de parametre, der er fastsat i bilag 1. Samtidig kan medlemsstaterne dog fastsætte strengere krav end dem, der er indeholdt i bilag I, og kan fastsætte yderligere parametre.”

Svaret fra kommissionen tilbage i 2007 var altså entydigt, at Danmark ikke kan fravige kravet om at foretage de kemiske målinger, der blev fastsat i Fiskevandsdirektivet allerede i 1978, og derfor mener næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, at Danmark hurtigst muligt skal foretaget de nødvendige kemiske målinger i de danske vandløb, så grundlaget for de fremtidige vandplaner kan blive bragt i orden.

”Man har ikke fulgt det direktiv, der ligger til grund for indsatsen i Vandrammedirektivet, og der står jo i Fiskevandsdirektivet, at de prøver både skal være med til at sikre, at der ikke kommer en forurening, og de skal også være med til at sikre, at de indsatser, der bliver lavet, virker,” siger Peter Rosendal og fortsætter:

”Når man har nogle generelle virkemidler, som vi har kørt med i Danmark i mange år, så burde effekten af de her generelle virkemidler kunne aflæses et sted. Det kan man ikke uden de kemiske målinger. Vi skal have en gardering for, at medlemslandene, som i Danmarks tilfælde, ikke bare tror, at de laver noget rigtigt. Vi skal også rent faktisk kunne måle, at det er rigtigt, det man gør. Så prøveudtagningen er EU’s garanti for, at det Danmark har valgt at gøre som et generelt virkemiddel, også virker ude i naturen.”

Peter Rosendal vil nu have miljøministeren til at træde i karakter, så der kan komme styr på, hvad status er i det danske vandmiljø i 2013.

”Embedsmændene har jo egentlig trukket politikerne rundt i manegen. Alle politikerne har jo fået at vide, at vi har noget forfærdeligt vand, og især at kvælstof er et kæmpe problem. Men det har man kun forklaret ud fra modelberegninger, og man kan jo ikke lave en diagnose på en patient, i dette tilfælde miljøet, hvis ikke du kender de faktiske forhold. I det tilfælde her går man ud og siger, at der er en frygtelig masse kvælstof – men det kvælstof har vi kun beregnet os frem til bør være der. Vi har ikke været ude og måle det, der, hvor vi egentlig skal måle det. Vi er kommet med en masse konklusioner ud fra modelberegninger, men vi har ikke fakta med. ”

Ifølge Peter Rosendal vil Bæredygtigt Landbrug genoptage stævningen af staten, hvis ikke forholdene omkring de kemiske målinger bringes i orden før de endelige vandplaner foreligger.

”Så længe man ikke tager vandanalyserne seriøst fra statens side, fortsætter Bæredygtigt Landbrug retssagerne. Det kan ikke være anderledes. For det koster landmændene så utroligt mange penge at have en regulering, som ikke er faktuelt i orden,” slutter Peter Rosendal.

De nye vandplaner, der blev præsenteret af miljøminister Pia Olsen Dyhr den 8. maj 2013, har fra den 13. maj til den 27. maj været i teknisk forhøring i kommuner, regioner og hos de statslige myndigheder, og når resultaterne af forhøringen foreligger, venter seks måneders offentlig høring, hvor der kan stilles ændringsforslag til planerne. Når de endelige vandplaner ligger klar omkring årsskiftet, skal kommunerne udarbejde forslag til kommunale handleplaner, der skal beskrive, hvordan kommunerne agter at nå målene i vandplanerne. Handleplanerne skal ligge klar inden for seks måneder efter præsentationen af vandplanerne, og herefter skal handleplansforslagene i offentlig høring i mindst otte uger, og først herefter kan vandplanerne endeligt vedtages.

Når vandplanerne endeligt er vedtaget, skal kommunerne, inden for et år efter offentliggørelsen af vandplanerne, vedtage de kommunale handleplaner, og herefter kan vandplanerne implementeres. Ifølge Miljøministeriet betyder den omfattende høringsproces, at vandplanerne forventes at foreligge i efteråret 2014, og de omfattende vandplaner kommer herefter blot til at gælde frem til den 31. december samme år, da anden generation af vandplanerne skal træde i kraft 1. januar 2015.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk