I mere end tyve år har landmand Hans Henrik Pørksen drevet landbrug i Danmark. Men for otte siden fik den danske landmand nok; reglerne i moderlandet var blevet for stramme og produktionsvilkårene næsten umulige at honorere. Derfor valgte den driftige landmand at udvide sin danske produktion med yderligere produktionen af afgrøder på 1.900 hektar samt flere tusinde slagtesvin i Tyskland, hvor opbakningen til erhvervet er langt større end den er i Danmark.
”Jeg har altid godt kunne lide at være landmand, men i Danmark er reglerne meget stramme, og det er meget mere bøvlet at være landmand i Danmark end i Tyskland,” fortæller Hans Henrik Pørksen, da Bæredygtigt Landbrug besøger Hans Henrik på hans bedrift i byen Wolgast tæt på den polske grænse.
Klik her for at se video fra Hans Henrik Pørksens randzone
Her ved Wolgast i det tidligere Østtyskland, blot et par hundrede meter fra bymidten og med udsyn til en af byens boligkarréer, er traditionelt dansk stuehus skiftet ud med effektivt hovedkvarter, 17 ansatte og kort gang til de 7.000 slagtesvin, der årligt opdrættes i firmaet Feldfrucht und Tierproduktion.
Men det er ikke kun gården, stuehuset og landbruget i Tyskland, der står i kontrast til forholdene i Danmark. Også når det gælder opfattelsen af miljøhensyn og ikke mindst randzoner, er forskellene i de to nabolande til at få øje på.
1 meter med randzone
I Tyskland er randzoner individuelt anlagte zoner og dermed forskellige i de enkelte forbundsstater, alt afhængig af, hvordan de lokale myndigheder skønner, de bedst gør nytte. I Mecklenburg-Vorpommern, hvor Hans Henrik Pørksen har sit tyske landbrug, skal randzonerne kun anlægges omkring specielt miljøfølsomme områder. Og så er zonerne noget smallere end de danske.
”Da jeg kom herned, der var der 7 meter omkring de meget miljøfølsomme områder, og det var dengang, vi havde de gamle sprøjter med de almindelige dyser, hvor der var en vis vindafdrift på,” fortæller Hans Henrik Pørksen, da vi skridter over marken i retning mod en enlig randzone, der omkranser markens sø med beskyttet naturområde.
”I dag har man imidlertid fået nye teknikker, og man har nye dyser, hvor man har meget mindre vindafdrift. Derfor har nu reduceret bræmmerne fra 7 meter ned til 1 meter,” fortæller Hans Henrik, da vi når til randzonen, der kan tilbagelægges med to skridt.
Til stor overraskelse er randzonen dyrket. Det må man gerne i Tyskland, man må bare ikke sprøjte den, fortæller Hans Henrik, der selv finder mest mening i den tyske model.
”I Danmark går vi jo den modsatte vej, der laver man 10 meters randzone, men det er jo ikke særlig logisk, at vi skal til at lave 10 meter randzone i Danmark, når nu vi nu har nye teknikker og bedre teknologi for at beskytte de miljøfølsomme områder,” siger Hans Henrik Pørksen.
Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug
