Der er dog ikke i det materiale, som vi har fremlagt i pressen, nogen usandheder, som ministeren ellers påstår. Det ville have klædt ministeren at beklage den manglende orientering over for Folketinget og bekræfte, at randzonekompensationsordningen reelt ikke har eksisteret siden 8. november, hvor ministeriet beder EU-Kommissionen om at anerkende ændringer i grundlaget for randzonerne.
Vi bad ministeriet om aktindsigt i korrespondancen med Kommissionen, men blev afvist. Til gengæld fik vi materialet via Kommissionen. Af dette materiale fremgår det klart, at ministeren har vildledt Folketinget.
EU-Kommissionen svarer nemlig klart: ’not acceptable’ til ministerens ændringsforslag. Det er med ændringer til aftaler som med ændringer i byggetilladelser: Ønsker man at lave ændringer, kræver det en ny tilladelse. Denne tilladelse fik ministeren ikke. Man prøver endda flere gange at få Kommissionen til at acceptere uden held. Hele denne korrespondance er vi i besiddelse af. Men den har ministeren undladt at oplyse Folketinget om. Det vil sige, at siden november 2012 har Danmark ikke haft en randzonekompensationsordning, som er godkendt at EU-Kommissionen. Det har vi stadig ikke.
Det er menneskeligt at fejle, det gør vi alle. Men at vildlede Folketinget er en meget alvorlig forseelse, specielt hvis ministeren har været vidende om den manglende information. Den tanke kunne man godt få, da det selvsagt er meget ubelejligt, at Kommissionen ikke lige godkender randzoneloven, når nu ministeren udadtil over for de mange lodsejere garanterer, at der er kompensation.
Ministeren anklager os for ikke at sætte os ind i fakta. Vi må bedrøve ministeren med, at det har vi gjort. Vi ville aldrig drømme om at fremkomme med en sådan alvorlig anklage uden at have sat os ind i fakta.
Desværre fortsætter ministeren sin vildledning i læserbrevet. Ministeren skriver, at faktum er at Kommissionen har tiltrådt den danske ordning, når der igen foreligger gyldige vandplaner. Men det er ikke det, Kommissionen skriver. De skriver nemlig: En godkendelse kræver vedtagelse af de samme vandplaner, som blev kendt ugyldige og med tilbagevirkende kraft. Disse krav kan ministeren ikke opfylde. For det første fordi, det ikke er de samme vandplaner, der bliver fremlagt og vedtaget. For det andet vedtager vi ikke love med tilbagevirkende kraft i Danmark. Derfor er ministerens garantier hule. Jeg er bange for, at ministeren kommer til personligt at stå til regnskab for den garanti. For der kommer nemlig ingen randkompensation til danske lodsejere i 2013.
Ministeren bemærker, at man ikke må være ømskindet, når man er minister. Jeg er enig – og så er det ikke min opfattelse, at ministeren fredede nogen, da hun selv sad i opposition. Jeg husker også Mette Gjerskov udtale at danske landmænds ”sprøjtegift var skyld i lukning af 100 vandboringer om året”. En udtalelse som ministeren har modereret efterfølgende på baggrund af manglende bevisførelse. Jeg husker også en minister, der for et år siden udtalte at landmænd hælder gylle og sprøjtegift, som slår fiskene ihjel, i vandløbene. En udtalelse som ministeren senere måtte undskylde.
Denne gang er der dog ingen undskyldning. En vildledning af Folketinget er en alvorlig forseelse.
Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug
