Randzonesagen; spørgsmål og svar

Chefjurist Bjarne Nigaard svarer på, hvorfor Bæredygtigt Landbrug har anlagt sag mod staten på baggrund af randzoneloven.

Hvorfor stævner Bæredygtigt Landbrug
staten?:

Fordi vi mener, at loven om randzoner strider mod Grundloven. Det
er staten der officielt er ansvarlig for landets love, og dermed er
det staten der skal stævnes i en sag om en bestemt lovs
gyldighed.

 Kan en lov stå over Grundloven?:
Nej, alle danske love skal overholde Grundloven. Ellers
gælder de ikke. Man kan altid få en dansk domstol til at vurdere om
en dansk lov er i strid med Grundloven.

 Er der tidligere eksempler på Grundlovsstridige
love?:

Ja, i 1999 afgjorde Højesteret, at den såkaldte Tvind-lov ikke var
i overensstemmelse med Grundloven, og tilsidesatte derfor
Tvind-loven.

Hvorfor er randzoneloven ugyldig?:
Fordi det står i Grundlovens § 73, at ejendomsretten er
ukrænkelig, og ingen kan normalt tvinges til at afstå sin egen
jord. Randzoneloven tvinger landmændene til at afstå 10 meter af
sin jord ned mod alle vandløb og søer. Disse arealer laves til
såkaldte randzoner.

Kan landmanden ikke selv bestemme over de randzoner han
‘ejer’?:

Nej, han må ikke dyrke arealerne, og samtidig får offentligheden
fri adgang til områderne. Derfor er arealerne reelt
eksproprieret.

Hvad er ekspropriation?:
Når det offentlige går ind og overtager et bestemt areal, selv om
en anden egentlig ejer arealet, er det ekspropriation.

Er ekspropriation lovlig?:
Ja, det er det heldigvis for det meste. Men for at det kan være
lovligt, skal det være i samfundets interesse at inddrage arealet
til et nyt formål, OG der skal betales fuldstændig erstatning til
ejeren af arealet. Det står i Grundlovens § 73.

Er kompensation ikke det samme som
erstatning?:

Nej, for kompensationen for randzonerne vil blive betalt løbende
år for år, og er fastsat til en alt for lille sum (1.200 el. 2.100
kr./HA) til at dække tabene for de fleste. En erstatning er et
engangsbeløb der skal modsvare det konkrete tab ved at miste retten
til arealet, lidt at sammenligne med hvis arealet blev solgt og man
får en salgssum på bankbogen.

Hvordan skal landmanden evt. få
kompensation?:

Han skal på det årlige EU-støtteskema søge om kompensation for de
randzoner, der er på hans bedrift. Ved at søge om kompensation, kan
det desværre ikke udelukkes, at staten vil tolke det som om
landmanden anerkender og accepterer randzonerne. Derfor foreslår
Bæredygtigt Landbrug, at landmanden på skemaet tager forbehold,
hvis han søger om kompensation.

Hvad er et forbehold?:
Med et forbehold fortæller man den anden part i en aftale, at det
kun er under bestemte forudsætninger, at man kan acceptere aftalen.
Hvis det viser sig, at forudsætningerne ikke kan opfyldes, er der
ikke en aftale.

 Hvordan kan man formulere et forbehold?:
Det kan fx lyde sådan her: “Undertegnede har i nærværende
skema indtastet oplysninger om såkaldte randzoner, i
overensstemmelse med de af myndighederne udstedte kort og
vejledninger herom. Denne indtastning er ikke en anerkendelse af
lovlighed eller gyldighed af randzoner, og der opretholdes således
et forbehold omkring erstatning for disse randzoner, ligesom der
tages ethvert muligt forbehold for øvrige følgeomkostninger,
afledte udgifter, direkte og indirekte tab mv. Jeg anser
randzonerne som ulovlige.”

Hvor længe kan landmanden få
kompensation?:

Indtil videre er der ikke godkendt en kompensationsordning fra
EU’s side. Det skal EU gøre, før pengene kan udbetales. Endvidere
skal pengene være afsat på budgetterne. Det er de indtil videre kun
frem til 2015, og altså kun hvis EU også godkender
kompensationsordningen.

Skal landmænd ikke være med til at passe på
miljøet?:

Jo, selvfølgelig. Men det kan ikke nytte, at danske landmænd skal
opfylde strengere og dyrere miljøkrav end andre landmænd i EU, og
samtidig krav, som det ikke kan bevises virker som det er forudsat
i loven.

Hvorfor virker randzonerne ikke?:
Rapporter fra bl.a. statens egen miljøundersøgelsesenhed DCE
(Nationalt Center for Miljø og Energi) viser at effekten i forhold
til fosfor er ca. 90 % ringere end forudsat, og rapporter fra bl.a.
rådgivningsfirmaet NIRAS viser, at udledning af kvælstof bedst kan
reduceres andre steder end i ’tilfældige’ randzoner, efter konkret
vurdering af effekten det bestemte sted. Faktisk vil udlægning af
et rigtigt placeret areal på kun 30 % af det nu eksproprierede
areal opnå samme effekt.

Hvad koster randzonerne for landbruget?:
Det er ikke kun tabet af udbytte af afgrøder på selve arealet, der
koster landmanden penge. Fx mister landmanden med randzonerne dele
af den jord, der berettiger ham til at have et bestemt antal dyr på
sin bedrift. For hver dyreenhed skal man have et bestemt areal jord
(såkaldte harmoniarealer), og ved at fjerne nogle af disse arealer,
tvinger man landmanden til enten at reducere sit dyrehold (og
dermed miste yderligere indtægter), eller skulle leje/købe andet
jord (og dermed få ekstra udgifter). I alt koster randzonerne
danske landmænd ca. 7,7 milliarder kroner i tabt fortjeneste,
afledte omkostninger mv.

 Bæredygtigt Landbrug stævner derfor staten, og
kræver at randzoneloven fjernes.

Spørgsmål besvaret af chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug Bjarne
Nigaard.

Scroll to Top