Miljøingeniør: Central spildevandsrensning koster samfundet dyrt

Kommunerne bruger i disse år skyhøje summer på central spildevandsrensning og kloakering i det åbne land. Miljøingeniør Bettina Simonsen mener, at en decentral spildevandsløsning ofte er et bedre alternativ - både for naturen og for samfundsøkonomien.

I dag er omkring 360.000 danske husstande, sommerhuse og andre
matrikler ikke omfattet af kommunal kloakering. Men med
vandplanerne er det tanken, at antallet af matrikler uden
tidsvarende spildevandsløsning skal mindskes inden udgangen af
2015. Derfor kan 40.000 husstande se frem til et snarligt påbud om
forbedret spildevandsrensning. Med andre ord bliver mange af disse
ejendomme pålagt at tilslutte sig offentlig kloak.   

Og selvom det lyder som en god idé at pålægge tvangskloakering i
det åbne land, så er miljøingeniør Bettina Simonsen ikke ubetinget
begejstret.

“Kloakering i det åbne land er en stor samfundsøkonomisk
investering. Jeg mener, at beregningsforudsætningerne mange steder
ikke holder. Det vil føre til, at priserne for at få renset sit
spildevand af forsyningsvirksomhederne fremover stiger. Priserne er
godt nok prisindeksreguleret, men stiger deres omkostninger, skal
regningen i sidste ende betales af alle forbrugere i kommunen. Og
når man først er tilsluttet, så kan man ikke sige ‘jeg vil hellere
noget andet’. Der er jo kun én udbyder. Det er ikke lige som med
strøm eller internettet. Når det gælder vand og spildevand, er der
stadig monopol,” fortæller Bettina Simonsen, der er ansat hos
firmaet Biokube, der er et af fire danske firmaer, der sælger
minirenseanlæg til private forbrugere.

Fakta:
Spildevand og annullerede vandplaner

Ud af de godt 40.000 husstande, der er pålagt bedre
spildevandsløsninger er mellem 3.000 til 4.000 hustande koblet op
på vandplanerne. Da vandplanerne i december 2012 blev annulleret
blev også kravet for de 3.000 til 4.000 ejendomme annulleret.

Monopol giver mindre frihed
Monopol eller ej, så kunne man umiddelbart tro, at en
miljøingeniør med kærlighed til natur stadig ville bifalde et krav
om offentlig kloakering og bedre spildevandsløsninger.

Men det er ikke tilfældet for Bettina Simonsen, der på egen
matrikel har mærket, hvordan de kommende lovkrav giver mere råderum
til forsyningsvirksomhederne og mindre frihed til den enkelte
borger.

“Jeg bor selv i lille landsby, og vores ejendom skal kloakeres
samtidig med alle de andre, og jeg kan ikke slippe. Jeg skal også
have offentlig kloakering.”

Uagtet at Bettina Simonsen og flere naboer med hende gerne selv
ville stå for etableringen af godkendte anlæg til rensning af
spildevand, så er det ikke en mulighed.

“De fleste steder har man ikke mange alternativer. Der skal man
på det offentlige. Forsyningen etablerer nye trykledninger, som
husene skal kobles på. Og så er det meget svært at få lov at lave
noget andet, selv om mange borgere helst selv vil etablere deres
egen renseløsning. Økonomisk kan det jo kun hænge sammen for
forsyningen, hvis alle borgere og huse fremover er på
trykledningen. Og det er klart, at der er en økonomisk interesse,
for hvis de anlægger trykledningen, er det ikke rentabelt, hvis kun
halvdelen bidrager til betalingen. Så derfor er det de fleste
steder desværre helt umuligt at komme udenom den kommunale
kloakering,” lyder det fra Bettina Simonsen, der både privat og
professionelt ærgrer sig over udviklingen med færre og større
rensningsanlæg.

“Tendensen går desværre mod, at spildevandsforsyningen i Danmark
bliver centraliseret, og derfor vil vi se langt færre alternative
og lokale løsninger fremover. Selvfølgelig hører vi da om enkelte,
der får det igennem, f.eks. hvis man er flere naboer, der vil lave
noget fælles og lokalt, så kan man nogle steder få lov. Men hvis
det er en enkelt person, er det nærmest umuligt at slippe.”

Lynetten oversigtsbillede
   Pressefoto: Lynetten i København er Danmarks største
renseanlæg


Rent drikkevand direkte i åen
For Bettina Simonsen handler skepsissen mod den centrale
spildevandsforsyning dog ikke kun om retten til at vælge selv. For
hende handler det også om hensynet til vandets kredsløb.

“Mange steder fører man det lokale vand væk. Med den centrale
spildevandsrensning flytter man vandet til byerne, og derfor ændrer
vandstanden sig i mange af de små åer og vandløb. Vandstanden
falder, og nogle steder er man som erstatning begyndt at pumpe
grundvandet op, fordi man risikerer, at åerne løber tørre om
sommeren. Så det har nogle andre konsekvenser, fordi man ikke har
tænkt sig om.”

Og det bekymrer Bettina Simonsen, at man, med den centrale
spildevandsløsning, piller ved naturens orden.

“Det er jo forkert og fuldstændig unaturligt, at man gør det. I
disse år ændrer vandstanden sig. Nogle steder bliver den højere, og
andre steder mangler der decideret vand i vandløbene, fordi
decentrale renseanlæg allerede blev nedlagt. Jeg har hørt, at man
overvejer at pumpe grundvandet op i åen for at tilføre vandet i
perioder. Hvis man derimod renser lokalt, så kommer der vand
tilbage i kredsløbet,” siger Bettina Simonsen.

Minirenseanlæg - stråtagsidyl
              Foto: Biokube:
Minirenseanlæg på ejendom i det åbne land

 

Ikke klart svar
Også lektor Peter Steen Mikkelsen fra Danmarks Tekniske
Universitet (DTU) kender til problemstillingen med dræning af vand
som følge af de centrale spildevandsløsninger. Ifølge ham er der
dog ikke entydigt, hvilken løsning, der er at foretrække.

“Der er ikke noget klart svar. Det er ikke sort eller hvidt. Det
er klart, at hvis man arbejder i et stort forsyningsselskab og har
politikernes og borgerne øjne på sig i forhold til at lave noget,
der skaber godt miljø og bedre sundhed for borgerne, så kan man
godt lide de centrale løsninger. For dem har man styr på. Her kan
man håndtere kemikalieresterne og de stoffer, der kommer fra
medicinforbrug, og man kan forsøge at håndtere dem på en måde, hvor
man forsøger at brænde det hele af på et rensningsanlæg. Og det
argument kan jeg godt forstå. Omvendt, så må man også sige, at på
denne her måde, suger man alt vandet til sig, og derefter udleder
man det længst nede, nedenstrøms. Og det kan være ganske meget
vand. Og så kan man altså få ødelagt hele det hydrologiske
kredsløb,” siger Peter Steen Mikkelsen, der forsker i
miljøproblemer og infrastruktur i relation til vand.

Minirenseanlæg ved vandmiljø

“Hvis man nu forestillede sig et lille landbrug, der havde sin
egen grundvandspumpe, så bruger man noget vand, og så leder man det
ud til en eller anden form for septiktank eller til nedsivning, og
så kommer vandet tilbage til naturen, og man forandrer ikke det
helt store på vandstrømningerne i det hydrologiske kredsløb, som
skaber vandet i de små vandløb.”

“Hvis man kortslutter systemet og pumper vandet ned til nogle
store rensningsanlæg, der ligger helt ude ved kysten, så løber alle
vandløbene tør. Så set med de briller kan man sige, det er helt
forkert, fordi det laver om på det hele. Det helt rigtige ville jo
være ikke at forsøge at lave om på de hydrologiske kredsløb, men at
forsøge at løse de problemer, der er med spildevand på lokal
skala,” lyder det fra Peter Steen Mikkelsen.

Regningen skal betales
Ud over at man med de centrale spildevandsanlæg og
transporten af vand risikerer at forskyde et økosystem i balance,
frygter Bettina Simonsen også at regningen for det dyre
anlægsarbejde bliver sværere end forventet at afdrage.

Miljøingeniør Bettina Simonsen
     Foto: Bettina Simonsen

“Det er dyrt for samfundet at etablere alle de her
trykledninger, og jeg synes, man tegner et skønmaleri af, hvordan
det skal gå med tilbagebetalingen. Man regner jo med, at de her
trykledninger bliver tilbagebetalt over 75 år. Men når man kigger
rundt i det ganske land, så er der jo rigtig mange ejendomme, der i
dag bliver beboet af ældre mennesker, der måske har ti år tilbage i
deres huse. Mange af de huse vil ikke blive beboet igen, da de er i
dårlig stand, og mange unge flytter til byerne. Det har man taget
højde for i skolebudgettet, men ikke i kloakbudgettet.”

“I stedet stiger omkostningen for dem, der så er tilbage.
Omkostningerne i yderområderne bliver lagt over på alle forbrugere,
f.eks. også dem i byerne. Og det bliver dyrt for samfundet.”

Men selvom regningen, ifølge Bettina Simonsen, bliver stor for
samfundet og de fælles skuldre, så får også prisen for rensningen
store økonomiske konsekvenser for den enkelte forbruger med
matrikel i det åbne land. Det koster i dag op til
60.000 kroner i tilslutningsbidrag til det offentlige
kloaknet. Beløbet varierer fra selskab til selskab.

“Dertil skal der anlægges kloak fra den offentlige ledning til
huset af en kloakmester. Så uanset om man skal på det offentlige,
eller man får lov til at etablere noget selv, så vil det hurtigt
løbe op i en 80.000 – 100.000 kroner, inden man er færdig. Og det
er jo et problem, at mange ikke har de penge. Især i
Udkantsdanmark, hvor folk måske har svært ved at låne de mange
ekstra penge i banken. Det kan husene jo ofte ikke bære. Og det er
et stort problem,” slutter Bettina Simonsen.

Læs mere: Fakta om
spildevand i det åbne land

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top