Landbruget betalte dyrt for, at statsministeren skulle have en sejr

For lidt over en uge siden kom det frem, at statsminister Helle Thorning-Schmidt fik forhandlet en rabat til Danmark på en milliard kroner. Det holdt hårdt, og omkostningerne for landbruget var store. I de samme budgetforhandlinger blev Danmarks landbrugsstøtte reduceret med 1,4 milliarder. Tilmed blev støtten til en række danske projekter beskåret. Læs her, hvad

Historien minder mig lidt om eventyret: ‘Hvad fatter gør, er
altid det rigtige’. Bonden der tog hjemmefra med en hest og kom
hjem med en sæk rådne æbler. Som i eventyret blev hovedpersonen
også rost ved hjemkomsten, trods det, at det der blev byttet til,
var langt ringere, end det, der blev taget af sted med.

Helle T

Pengene bliver i landbruget, siger
fødevareministeren

Man kan uden overdrivelse sige, at fødevareministeren lider af
proportionsforvrængning, når hun siger, at landbruget ikke behøver
at frygte nedskæringerne. I budgettet for de næste fem år, bliver
den danske EU-støtte reduceret med 20 procent. Yderligere bliver en
milliard kroner af støtten taget fra den direkte støtte og tilført
landdistriktsmidler.

Samlet set bliver den direkte støtte beskåret med 2,4 milliarder
kroner, eller i forhold til, hvad der blev udbetalt i 2011, med 36
procent. Det svarer til ca. 800 kroner pr. hektar. En del af disse
midler kan søges særskilt som midler til projekter. Det kræver, at
der er projekter at søge, ellers tilbageføres pengene til EU.

Trist, at der ikke er større forståelse for landbrugets
betydning for samfundet

Ud over det uforståelige i, at regeringen ikke har mere sympati
for det erhverv, som bidrager med næsten 70 procent af
nettoeksporten, er det frustrerende, at ministrene ikke ser den
større sammenhæng i tingene. Andre landes regeringsledere
forhandler for at sikre mest muligt til egne borgere. Sådan agerer
vi ikke. Vi vil bare have rabat, også selv om vi selv betaler den
flerfoldigt.

Hvorfor forstår man ikke, at en krone til landbruget er to kroner
til samfundet? At penge til primærproduktionen genererer
arbejdspladser, skatteindtægter, vækst og eksport? Jeg er ikke gal,
jeg er utrolig skuffet over den manglende forståelse for
sammenhænge. Bare dog Corydon havde sendt en sms.

For at gøre ondt værre, så udtalte statsminister Helle
Thorning-Schmidt den 19. februar efter sit ugentlige pressemøde på
TV2-News, at den lille milliard kroner, der bliver taget fra
landbruget, skal flyttes til områder, “hvor der kan skabes vækst og
beskæftigelse”. Har regeringen slet ikke forstået, at dansk
landbrug kan bidrage med 30.000 arbejdspladser, hvis blot vi fik
lov til at producere under samme rammevilkår, som vore nærmeste
konkurrenter i EU?

Enkeltbetaling i tal
Her kan du se, hvor meget der er udbetalt i støtte under ordningen
Enkeltbetaling for ansøgningsårene 2005- 2011, samt det ansøgte
areal for 2012.

Ansøgnings år

Antal producenter

Ansøgt areal hektar

Udbetalt beløb i DKK

2005

69.216

2.726.565,64

6.503.071.850

2006

60.894

2.690.438,43

6.906.380.092

2007

57.626

2.663.797,18

6.824.978.242

2008

55.584

2.657.526,87

6.859.335.357

2009

53.864

2.643.785,54

6.785.188.032

2010

47.346

2.624.040,39

6.675.586.348

2011

46.201

2.624.222,52

6.583.183.275

2012

 

2.616.385,32

Pt. ikke opgjort

 

Die Dumme Dänen
Fra 2005 til 2012 er det ansøgte areal reduceret med godt 110.000
hektarer. Det udbetalte beløb til ansøgerne er fra 2006 til 2011
reduceret med godt 323 millioner kroner.

I andre lande, fx Irland, ville dette beløb typisk blive tillagt
rettighedernes værdi. Det vil sige, at hvis Danmark håndterede
EU-midlerne som Irland, ville EU-støtten pr. rettighed være steget
med 123 kroner pr. hektar.  Det lyder ikke af så meget. Men
for en mellemstørrelse ejendom blandt Bæredygtigt Landbrugs
medlemmer betyder det ca. kr. 25.000,- om året. Jeg er sikker på,
at de fleste landbrugsfamilier godt kunne anvende beløbet i
regnskabet.

Hvad bruger NaturErhvervstyrelsen så pengene
til?

Ifølge Ellen Danvig hos NaturErhvervstyrelsen er svaret på det
ovenstående spørgsmål, at værdien af de inddragne
betalingsrettigheder bliver overført til den nationale reserve. Der
kan anvendes midler fra den nationale reserve til artikel
68-ordningerne. Også uudnyttede midler, dvs. eksisterende
betalingsrettigheder, som i et givent år ikke aktiveres, anvendes
til finansiering af artikel 68-ordningerne.

I forhold til den årlige beregning af rettighedernes værdi, sker
der det, at den samlede danske støttepulje, fratrukket værdien af
alle tillæg og værdien af den nationale reserve, fordeles på alle
cirkulerende rettigheder.

Hvad er artikel 68-ordninger?
Ifølge NaturErhvervstyrelsen anvendes midlerne til
artikel 68-ordningerne
 til følgende formål:

  • Støtte til Etablering af flerårige energiafgrøder
    (investeringsstøtte)
  • Støtte til Ekstensivt landbrug (arealstøtte)
  • Støtte til Pleje af permanente græsarealer (arealstøtte)

I 2012 er der yderligere 3 nye støtteordninger til landmænd:

  • Støtte til Produktion af energiafgrøder (arealstøtte)
  • Støtte til Etablering af økologisk frugt og grønt
    (investeringsstøtte)
  • Støtte til Afgrødevariation (arealstøtte)

Ifølge informationen fra NaturErhvervstyrelsen:
Status for programmet: Kun knap 40 millioner
af de i alt 117 millioner kr. blevet brugt i 2010. Det skyldes
blandt andet, at der ikke var den forventede interesse eller
kendskab hos landmændene for at søge tilskud til miljøtiltag.
Derfor vil Fødevareministeriet arbejde på at få nogle flere og mere
enkle ordninger, der øger interessen for at søge
midlerne. 

De resterende 80 millioner kr. sendes således tilbage til EU, da
de ikke bare kan overføres til andre ordninger eller formål eller
til det efterfølgende år. Havde der ikke eksisteret et artikel
68-program, var samtlige ubrugte midler under
Enkeltbetalingsordningen også røget retur til EU.

Risiko for at 300 millioner kroner sendes tilbage til
EU

For at bevare de inddragede rettigheder, samt værdien af de
ubrugte betalingsrettigheder, kræver det, at styrelsen tilbyder
nogle ordninger, som landmændene kan bruge og gøre nytte af.
Erfaringerne med alle disse ordninger er dog yderst dårlige.

Mange har gennem tiderne søgt disse midler, men har valgt at
undlade at søge dem efterfølgende på grund af bureaukratisk bøvl,
forsinkelse af EU-udbetaling og forøget kontrol.

Meningsløse og bureaukratiske
tilskudsordninger

I NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsens iver for styre og
forvalte landbrugets penge opfindes flere og andre ordninger, som
kan søges. Der vil i fremtiden anvendes store midler til at fremme
ordninger, der især tager sigte på økologiske producenter.
Opfindsomheden vil være stor for at få brugt de voksende midler.
Fødevareministeren vil med det nye landbrugsforlig have mulighed
for at øge midlerne med en milliard, finansieret af midler fra
Enkeltbetalingsordningen.

Mit råd til fødevareministeren er: Udbetal støtten til den enkelte
ansøger, ubeskåret og med tillæg for værdien af det nedsatte
ansøgningsareal, i stedet for at opfinde alle mulige ordninger, som
er bureaukratiske, besværlige at ansøge og overholde og hvor
risikoen er, at hvis ikke midlerne bliver anvendt, så ryger pengene
tilbage til EU.

Penge

Ubrugte midler ryger tilbage til EU

Når flere og flere midler kanaliseres fra midler under
Enkeltbetalingsordningen til midler under artikel 68, eller som
Landdistriktsmidler fjerner vi os fra den oprindelige baggrund for
EU-støtten; At sikre en sikker og stabil forsyning af fødevarer til
Europa. Et argument som alle andre lande, der har landbrugsstøtte,
eller indkomststøtte også anvender.

Derved risikerer vi, at vi i Danmark udhuler den målrettede
landbrugsstøtte, hvilket vil gøre det nemt for politikerne at lave
ordningerne så stramme og bureaukratiske, at midlerne reelt vil
blive returneret ubrugte til EU. Det kan reelt koste et tab på
direkte og indirekte støtte på 1,3 milliarder kroner, oven i de
reducerede midler på 1,4 milliarder kroner, vi skal finde i i 2015.
I alt 2,7 milliarder, der står på spil i manglende indtægter til
dansk landbrug. Med andre ord, mere end 1000 kroner pr. hektar i
manglende indtægter.

Når fødevareministeren udtaler at ‘pengene bliver i landbruget!’,
er det vist en proportionsforvrængning ligesom ministerens
fortsatte påstand om, ‘at randzonekompensationsordningen er på
plads’, er det.

Fødevareministeren er ved at save en gren over, som hun desværre
for hende, selv sidder på. Vi tvivler på at den er
bæredygtig. 

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top