“På spildevandsområdet får vi taget ordentlig fat på en opgave,
som har ligget og ventet i mere end et årti. Alt for mange
ejendomme i det åbne land leder deres urensede spildevand direkte
ud i naturen. Det er skadeligt for miljøet og unfair over for alle
de borgere, som i årevis har betalt for rensning af deres
spildevand.”
Sådan lød det for godt et år siden, da Ida Auken (SF) i december
2011 i forbindelse med sin præsentation af vandplanerne
introducerede yderliggere krav om bedre spildevandsløsninger i det
åbne land.
Men kravet til forbedrede spildevandsløsninger i det åbne land
har været længe undervejs, og blev således første gang fremsat i
1997, hvor ogsålov nr. 325 af 14. maj 1997om spildevandsrensning i
det åbne land trådte i kraft. Allerede dengang fik 96.000 ejendomme
i det åbne land påbud om forbedrede spildevandsløsninger. Det var
dog langt fra alle, der af den ene eller den anden årsag kunne
honorere dette krav, hvorfor der anslået stadig mangler forbedrede
løsninger for godt halvdelen af disse ejendomme. Den såkaldte
baseline (efterslæb fra påbuddet i 1997, red.).
Hvem er omfattet?
Opgørelsen af den udestående del af baseline er baseret på
tilgængelige BBR-oplysninger, og derfor er det reelle antal
formodentlig højere. Samlet omfatter indsatsen for forbedret
rensning fra den spredte bebyggelse i første planperiode mindst ca.
38.000 ejendomme, heraf er ca. 35.000 baseline indsats og ca. 3.000
ejendomme i den supplerende indsats.
Spildevandsrensning i det åbne land
I 1997 blev der ved en ændring af lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. i forbindelse med vedtagelse af
loven om forbedret spildevandsrensning i det åbne land indført en
ny betalingsordning for ejendomme i det åbne land – det såkaldte
kontraktlige medlemskab af spildevandsforsyningen. Med ordningen
blev det gjort lovpligtigt for kommunalbestyrelsen (nu
spildevandsselskabet) at tilbyde et kontraktligt medlemskab af
spildevandsforsyningen, når kommunalbestyrelsen giver påbud efter
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret
spildevandsrensning til helårsboliger i det åbne land.
Tager grundejeren imod tilbuddet, betaler spildevandsforsyningen
udgifter til den lokale renseløsning (undtaget ledninger på
grunden, eventuel bundfældningstank, elektricitet og
vandforsyningsvand), mod at grundejeren betaler tilslutningsbidrag
og vandafledningsbidrag svarende til ejendomme, der tilsluttes
spildevandsforsyningen.
Baggrunden for ordningen er at etablering og drift af
renseløsninger i det åbne land kan være såvel dyrere som billigere
end at blive tilsluttet spildevandsforsyningen. Ejendomme, der kan
etablere og drive rensningen billigere selv, må formodes at afslå
tilbuddet og selv bekoste rensningen, mens ejendomme, for hvem
etableringen og rensningen vil være dyrere, må formodes at tage
imod tilbuddet.
Formålet med ordningen er således at stille de i denne henseende
dårligst stillede helårsboliger i det åbne land på lige fod med
dem, der er tilsluttet spildevandsforsyningen. Grundejere, der får
påbudt forbedret spildevandsrensning, har også mulighed for at lave
fælles renseløsninger, men i sådanne tilfælde gælder reglerne om
kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen ikke.
Hvis man har fået et påbud
Hvis man har fået et påbud om etablering af bedre
spildevandsløsning, så får man typisk et år til at gennemføre det.
Og hvis kommunen så efter et år kan se, at der ikke er sket noget,
kan det føre til en politianmeldelse.
Større anlæg
Gennem de seneste år er der sket et fald i antallet af
renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af større og færre
anlæg. I 2009 var der i Danmark 1043 renseanlæg med en kapacitet
større end 30 PE (Punktkilder 2009, NST 2011). Mere end 90 % af
spildevandet renses på avancerede biologiske renseanlæg som
reducerer indholdet af organiske stoffer, kvælstof og fosfor til et
niveau der lever op til Vandmiljøplanens krav. I 2009 blev der
udledt i alt 646 mio. m3 spildevand fra kommunale renseanlæg større
end 30 PE (Punktkilder 2009, NST 2011).
Spildevandsforsyningen delvist privatiseret
Vandsektorloven, der blev vedtaget i 2009, indebærer, at alle
kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger fra sommeren 2010
skal være organiserede som aktie- eller anpartsselskaber.
Priser på spildevand
Prisen på spildevand er ikke den samme i hele landet. Nogle
forsyninger har valgt at have et fast årligt grundbidrag på
spildevand, mens andre kun afregner efter vandforbrug. Derudover
kan variationer i spildevandsprisen skyldes strukturelt bestemte
forskelle som f. eks.:
- Det er forholdsvis billigere at forsyne tæt befolkede områder
og vandforbrugende industrier end små forbrugere, f.eks.
sommerhuse - Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen
det ledes ud. - Decentral spildevandsrensning kan i nogle tilfælde være dyrere
end central spildevandsrensning. - Anlæggenes alder: Jo ældre et anlæg er, des mere
vedligeholdelse kræver det. - Administrative omkostninger vil ofte slå hårdere igennem på
prisen hos små forsyninger end hos store.
Reguleret betaling
Betaling til spildevandsforsyninger er reguleret af lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Loven
opererer som udgangspunkt med to typer bidrag: Tilslutningsbidrag
og vandafledningsbidrag. Tilslutningsbidraget er som udgangspunkt
et engangsbidrag, der betales, når ejendommen tilsluttes
spildevandsforsyningen, mens vandafledningsbidraget er et løbende
bidrag.
Tilslutningsbidraget varierer fra selskab til selskab og kan
koste op til 60.000 kroner. De pristalsregulerede bidrag kan
variere forsyningerne imellem, fordi der kan anvendes forskellige
reguleringstal. For ejendomme, der træder ud af
spildevandsforsyningen, kan der ske hel eller delvis
tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.
Vandafledningsbidrag beregnes som udgangspunkt på baggrund af
ejendommens vandforbrug. Dog har den enkelte kommune mulighed for
at opkræve et fast bidrag på maks. 500 kr. pr. stik inkl. moms i
2000-priser (svarende til ca. 625 kr. i 2010-priser). Det faste
bidrag er således uafhængigt af ejendommens vandforbrug. Der
betales ikke løbende bidrag for afledning af overfladevand, og der
betales ikke fast bidrag for ejendomme, der kun afleder
overfladevand.
Prisloft efter vandsektorloven
Vandsektorloven har indført et prisloft på spildevands- og
vandforsyningsområdet. Prisloftet administreres af
Forsyningssekretariatet, som er placeret i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Prisloftet indebærer, at hvert enkelt
forsyningsselskab hvert år får at vide, hvor højt dets samlede
indtægt maksimalt må være det efterfølgende år. Prisloftet
regulerer således ikke sammensætningen af de forskellige takster,
eller hvordan betalingen fordeles mellem brugerne.
Solidarisk betalingsprincip
De gældende betalingsregler baserer sig på et solidarisk
princip, idet alle ejendomme betaler efter samme princip, uanset
hvor stor den enkelte ejendoms økonomiske belastning er for
spildevandsforsyningen. En ejendom, der ligger tæt på renseanlægget
betaler således det samme som en ejendom, der ligger langt fra
renseanlægget og har samme vandforbrug. Tilsvarende betaler et
sommerhus det samme som en almindelig boligejendom med tilsvarende
vandforbrug, uanset at spildevandsforsyningens omkostninger på
grund af det lange ledningsnet og lille vandforbrug som oftest er
væsentlig større for sommerhuse end for almindelige boliger.
Hvad koster det samfundet?
Ifølge Miljøministeriets præsentation af vandplanerne vil man
bruge i alt 3.453 mia. kroner på at lave bedre spildevandsløsninger
i Danmark i perioden 2012-2015. Heraf koster det 185 mio. kroner at
etablere løsninger for 3.000 hustande i spredt bebyggelse, der er
koblet direkte op på vandplanerne, mens det koster 2.270 mio.
kroner at etablere renseløsninger for de resterende 37.000 hustande
i spredt bebyggelse, der tidligere er blevet påbudt
spildevandsrensning i forhold til loven fra 1997. Det resterende
beløb bruges på etablering af regnbetingede udledninger
(overløbsbassiner) og flere og bedre renseanlæg.
Spildevand og annullerede vandplaner
Ud af de godt 40.000 husstande, der er pålagt bedre
spildevandsløsninger er mellem 3.000 til 4.000 hustande koblet op
på vandplanerne, hvorimod ca. 37.000 udgør den såkaldte baseline.
Da vandplanerne i december 2012 blev annulleret blev også kravet
for de 3.000 til 4.000 ejendomme annulleret. Kommunerne har hermed
ikke længere et grundlag for påbuddet, da det kræver, at
vandplanerne er vedtaget, for at man kan gå videre med den
supplerende del af indsatsen.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
