Vi skal skifte spor i kvælstofdebatten

Udgivet 21. september 2012 - kommentarer:
Vi skal skifte spor i kvælstofdebatten

Der venter fødevareminister Mette Gjerskov (S) en varm modtagelse, når hun fredag eftermiddag i Vejgaardhallen i Aalborg skal stå ansigt til ansigt med et par hundrede utilfredse landmænd fra det nordlige Jylland.

"Fødevareministeren er godt i gang med at mele sin egen politiske kage, og prøver derfor at snakke natur i stedet for at forholde sig til landbrugets saglige og faglige argumenter. Vi har den faglige dokumentation, der kan bruges som en udmærket platform til en dialog, hvor landbruget og ministeren i fællesskab finder de bedste løsninger for landbruget og miljøet", siger formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, som er at finde iblandt den store skare af utilfredse nordjyske landmænd i Aalborg i Vejgaardhallen.


Vandplanerne har kostet landbruget millarder
Flemming Fuglede Jørgensen understreger, at det som bekendt ikke er en hemmelighed, at landbruget er særdeles hårdt trængt økonomisk, men situation bliver ikke bedre af, at erhvervet er låst fast i nogle miljø-og naturmæssigt ublu krav fra politikerne. Krav, som begrænser landbrugsproduktion og dermed koster arbejdspladser på landet.

"I eftermiddag vil jeg blandt andet gøre fødevareministeren opmærksom på, at vi trænger til at skift spor i den efterhånden langstrakte debat om landbrugets udledning af kvælstof. Vi har skudsikre beviser for, at vandmiljøet ikke har fået det bedre, selv om landbruget har stået model til ikke mindre end tre vandplaner, som har kostet os milliarder og samtidig gjort dagligdagen for de hårdtarbejdende landmænd tung og besværlig - økonomisk og menneskeligt", siger Flemming Fuglede Jørgensen.

 
Har dansk landbrug en fremtid
Nok er nok, siger svineproducent, Mogens Olsen Damm fra Himmerland, som ser frem imod at møde fødevareministeren i Vejgaardhallen i eftermiddag.

"Jeg er en forholdsvis ung og ambitiøs landmand, som sammen med mange andre ligestillede her i vores område, gerne skulle være fremtidens landmænd, men vi spørger os selv tit og ofte, om der er nogen fremtid i at være landmand i Danmark", siger Mogens Olsen Damm.

Mogens Olsen Damm håber at være meget kogere på sin fremtid som landmand, når han kører hjem fra mødet for at sove nogle få timer, inden vækkeuret ringer, og han igen har en lang dag foran sig med at passe sine grise.

"For øjeblikket tegner billede sig meget sort, når det gælder vores fremtid som landmænd, men jeg er optimist og håber det bedste", siger  Mogens Olsen Damm.

Klik her for at læse om Bæredygtigt Landbrugs stævning af staten

Af Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk