Ministeren skal dokumentere anklage mod landbruget

Udgivet 31. oktober 2012 - kommentarer:
Ministeren skal dokumentere anklage mod landbruget

Udokumenterede påstande på miljøområdet er landbrugets største problem mener næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, og derfor anmoder han Fødevareministeren om at dokumentere, at kvælstof fra landbruget er årsag til iltsvind i danske farvande.

I landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug opfordrer man fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at fremlægge dokumentation for sit udsagn om, at udvaskning af kvælstof fra landbruget er det største problem for miljøet i Danmark, ligesom man efterlyser fakta for Fødevareministerens sammenkædning imellem iltsvind i de indre danske farvande og udledning af kvælstof fra landbruget. Meget tyder nemlig på, at det forholder sig lige omvendt - at kvælstof netop sikrer, at der er tilstrækkeligt med ilt til stede i vandmiljøet.



Fjumreåret er godt igang
 "Vi er tilsyneladende rigtig godt i gang med fjumreåret, for der findes ikke dokumentation for Fødevareministerens udtalelser om, at kvælstof fra landbruget er det største

Peter Rosendal 300

miljøproblem vi har i Danmark. Derudover, så er det simpelthen ikke fair, at Regeringen gennemtvinger en effektløs randzonelov uden at inddrage landbruget i processen, og så derefter vil skabe en dialog om miljøafgrøder. Landbruget vil det bedste for landbrugserhvervet og miljøet, men de tiltag, som Fødevareministeren er i færd med at gennemføre, skader på begge områder", siger Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug i forbindelse med, at Mette Gjerskov (S) har givet landbruget frem til 1. deceber til fremkomme med dokumenterede tiltag, der kan stå i stedet for reglerne om efterafgrøder.

Ifølge Peter Rosendal er randzonerne og efterafgrøderne et stort skridt i den forkerte retning, og når implementeringen af vandplanerne træder i kraft den 22. december i år, kan danske landmænd se frem til, at randzonerne bliver oversvømmet i forbindelse med at vandløbsvedligeholdelsen mange steder bliver neddroslet eller afskaffet. Ifølge Bæredygtigt Landbrug er man altså i færd med at skabe nye onder i stedet for at fokusere på, hvordan man reelt kan løse problemerne i vandmiljøet. I stedet for at fremkomme med gamle udsagn omkring kvælstofindhold i vores vandmiljø, er det de nye målinger for nitrat der skal bruges til at fastslå om der er overskridelser. Vi skal finde frem til de områder, hvor der er problemer i vandmiljøet, og så skal man i det enkelte tilfælde vurdere, hvordan problemet løses bedst muligt.

 "Det er på høje tid, at miljølovgivningen bliver baseret på fakta, så Bæredygtigt Landbrug ser frem til, Fødevareministeren dokumenterer sin påstand om, at kvælstof fjerner ilt fra vandmiljøet, for ifølge Naturstyrelsens egne tal forholder det sig lige omvendt", siger Peter Rosendal og henviser til, at et omfattende statistisk materiale fra Naturstyrelsen tydeligt viser, at iltindholdet i de indre danske farvande er faldet markant i takt med at landbruget har reduceret tildelingen af kvælstof. (Se grafen herunder)

Graf ilt og nitrat 

Ilten forsvandt fra kvælstofindsatsområde
Vandet i Lindenborg Å ved Rebild Bakker i Nordjylland var i bestræbelserne på at fjerne kvælstof fra å-løbet i 2005 blevet omdannet til et indsatsområde, hvor man standsede grødeskæringen, så vand fra åløbet kunne oversvømme de omkringliggende marker - og operationen lykkedes til fulde. Vandet fra åen løb planmæssigt ind over marker og enge, og umiddelbart var der tale om en succes - i hvert fald hvis man udelukkende kiggede på Lindenborg Å´s indhold af kvælstof, som ved tilløbet blev målt til 6 mg/l og efter vådområdet til blot 2 mg/liter. EU´s grænseværdi for Total Nitrat i vandløb er til sammenligning på 11,3 mg/l, så allerede før indsatsområdet blev sat i verden, levede Lindenborg Å altså op til kravene.

 I 2005 blev man i Nordjyllands Amtskommune opmærksomme på, at der var et foruroligende lavt ilt-indhold i Lindenborg Å, og man indgik derfor et samarbejde med Aalborg Universitet, så man kunne få kortlagt, hvorfor ilten var forsvundet fra Lindenborg Å. I 2005 blev der foretaget grundige undersøgelser af, hvad der havde skabt iltsvindet, og i 2006 var Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi på Aalborg Universitet klar med sin konklusion i rapporten " ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV: Lindenborg Å´s gennemstrømning af engarealet bevirkede et markant fald i iltkoncentrationen i åen, hvilket skyldtes et højt iltforbrug på engen og i grøden i vandløbet.

Hent rapporten: "ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV"

OVERSVOEMMELSE500_200

 Undersøgelsen konkluderede, at oversvømmede engområder fjerner al ilt fra både åvandet, og fra det vand, som tilføres via bække og dræn. Hvor iltindholdet i vandet på strækningen før det oversvømmede areal var på 10 mg/l, så var det ved afløbet fra det oversvømmede areal faldet helt ned til 2 mg ilt per liter. Til sammenligning, så flygter ørreder fra vandet når det når et niveau på 4 mg på liter - og falder det til 2 mg, så dør ørreder og laks, ifølge de aalborgensiske forskere, i løbet af få minutter som følge af iltsvind.

For at finde en løsning på iltsvindet eksperimenterede man med grødeskæringen i åen, og resultaterne viste med al tydelighed, at når man fjernede grøden, så kom ilten hurtigt igen, da grødeskæringen medførte lavere vandstand og en hurtigere gennemstrømning i vandløbene.

Peter Rosendal mener, blandt andet med baggrund i undersøgelsen fra Lindenborg Å, altså ikke, at Fødevareministeren har ret, når hun i denne uge postulerer, at kvælstof er den væsentligste årsag til iltsvind i de danske farvande.

 "Vi må forvente, at Fødevareministeren forholder sig til Naturstyrelsens egne tal, og så må vi bede om, at vandplanerne udarbejdes efter de vejledninger, der findes i EU's vandrammedirektiv. Reglerne skal udfærdiges med inddragelse af tilgængelig viden på området, og ikke ved at sætte en revolver for panden af landbruget. Det er simpelthen ikke seriøst at give landbruget en måned til at komme med løsningen på de udokumenterede forhindringer, som skiftende regeringer har brugt tre årtier på at skabe for dansk landbrug", siger Peter Rosendal.

 Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk