Landbruget skriger på målrettede indsatser i miljøpolitikken
frem for de nuværende regler, hvor randzoner indføres over en bred
kam i stedet for at se, hvilke virkemidler, der gavner mest i de
specifikke områder.
Jesper Sølver Schou, der er kontorchef i De Økonomiske Råds
sekretariat, berørte problematikken, da han holdt oplæg på Det Kgl.
Danske Landhusholdningsselskabs efterårskonference.
Han kaldte det et brud på det tidligere syn, at myndighederne er
ved at bløde op og vil se på mulighederne i de målrettede
virkemidler og påpegede over for forsamlingen, at der i hans optik
er store udfordringer i at bruge målrettede indsatser frem for den
fælles indsats, der gælder for alle.
“Differentieret regulering er en stor udfordring, kunne jeg
forestille mig, på det politiske niveau i både erhvervet og på
Christiansborg. Hvordan håndterer vi de her fordelingsmæssige
problemstillinger? Hvordan håndterer vi, at dem oppe ved Limfjorden
får et ordentligt gok i nødden, når vi skal køre vandplanerne ud,
og så er der til gengæld nogle andre, der kan høste mere hvede midt
på den jyske hede. Der er nogle fordelingsmæssige udfordringer, der
skal løses,” sagde kontorchefen.
Noget svar havde Jesper Sølver Schou ikke. Han understregede, at
økonomerne kan påvise, hvor udgifterne ligger, men ikke kan give
bud på, hvem der skal betale eller hvorfor.
“Det vi kan forholde os til er, hvordan samfundsmæssige
omkostninger og gevinster ligger i forhold til hinanden, men
hvorvidt omkostningerne og gevinsterne er fordelt mellem ti
husstande eller hele befolkningen har vi i princippet ikke nogen
mening om. Det er rigtig styrende for den politiske
diskussion.”
 |
Det bliver den anden del af historien
Med på konferencen var også direktøren for Landbrug &
Fødevarer, Søren Gade. Som tidligere politiker kan han sagtens se
potentielle problemer med differentierede indsatser.
“Hvorfor kan politikere så godt lide generelle restriktioner?
Det kan de, fordi generelle restriktioner koster nul kroner. Hvis
jeg med hovedet godt ved, at det kun er hver anden randzone, der
virker, så kunne jeg sige randzone, ikke randzone, randzone, ikke
randzone.
Og det er fint. Men så skal man betale erstatning til dem, som
skal lave randzoner. Som politiker siger jeg, at jeg ikke vil
betale erstatning, så I kan få lov at lave randzoner alle sammen.
Så er det nemlig gratis,” sagde den tidligere minister.
Søren Gade var helt på linje med Jesper Sølver Schou, da talen
faldt på fordelingsmæssige udfordringer.
“Hvis man nu sagde, at dansk landbrug hed ‘Dansk Landbrug A/S’,
ville man nok i A/S’et sagtens kunne finde de jorder, der skulle
tages ud, og man ville også sagtens kunne identificere de jorder,
hvor man kunne gødske og producere mere, og så ville der
forhåbentlig være et stort plus for os alle sammen, også som
samfund. Men problemet bliver, hvordan man skal behandle de
mennesker, som nu skal afgive jord. Hvordan sikrer man, at de får
den fulde erstatning, som de rettelig skal have? Skal de have
anvist noget andet jord, skal man lave jordfordeling igen, skal man
betale dem efter ekspropriationsreglerne – og i givet fald: Hvem
skal så betale? Det bliver anden del af historien, hvis og når man
kommer til en anden regulering af landbruget,” sagde Søren
Gade.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
