Lene Espersen (K): “Ida Aukens eksklusion er ikke en regering værdig”

Lang tids heftig debat om både randzoner og vandmiljø tog i går en uventet drejning, der resulterede i, at Bæredygtigt Landbrug ikke længere er velkommen som deltager i Vandtopmødet, der løber af stablen på Lykkeholm Slot på Fyn torsdag og fredag.

Den optrappede udvikling skete efter en radioudsendelse, hvor
Bæredygtigt Landbrugs formand er blevet fejlciteret for at hve
fortalt, at han trodsede forbuddet om at pløje de omstridte
randzoner på egen mark, og hændelsen blev omgående kvitteret med en
eksklusion af Bæredygtigt Landbrug fra Vandtopmødet. Flemming
Fuglede Jørgensen havde dog hverken opfordret til lovbrud eller
brudt loven.

Eksklusionen kommer ikke kun bag på medlemmerne af Bæredygtigt
Landbrug. Også tidligere justitsminister Lene Espersen (K) mener,
at en eksklusion er et uhørt drastisk skridt i den forkerte
retning.

 “Jeg synes, det er helt uhørt, at miljøministeren nu
vælger at ekskludere Bæredygtigt landbrug. Som politiker − og ikke
mindst som politiker i regering − er det utrolig vigtigt at lytte
til alle parter for netop at få den bredest mulige opbakning til de
beslutninger, der skal træffes. Og det betyder nu en gang, at man
også må inddrage dem, man er uenige med. Med eksklusionen opfører
Ida Auken sig som et forkælet barn, der kun vil have rygklappere i
sin omgangskreds,” lyder kritikken fra Lene Espersen til
Bæredygtigt Landbrug i dag.

Lovgivende kontra dømmende magt
Men eksklusionen betyder ikke kun et moralsk dilemma,
påpeger tidligere justitsminister Lene Espersen, der mener
eksklusionen konflikter med Ida Aukens rolle som udelukkende
lovgivende magt.  

“Jeg mener, det er utrolig uklogt af regeringen at ekskludere en
organisation med så bred en folkelig opbakning. Med sin eksklusion
af Bæredygtigt Landbrug stiller miljøministeren sig i en position,
hvor hun ikke længere kun optræder som den lovgivende magt, nu
optræder hun også som den dømmende magt, og det er problematisk,”
lyder bekymringen fra Lene Espersen, der gør det helt klart, at vi
ikke har tradition for at bruge den slags aktioner, som
Miljøministeren her benytter sig af, i Danmark.

“Som justitsminister undersøgte jeg nøje reglerne med forenings-
og organisationsret i Danmark. I tilfældet dengang undersøgte vi,
om det var muligt at forbyde rockerne. Det var det ikke, da man
ikke kan forbyde “foreninger”, fordi enkelte medlemmer begår
ulovligheder. Nu er situationen med Bæredygtigt Landbrug en anden,
men jeg synes, det er aldeles uhørt at blackliste organisationer på
den måde, som det er tilfældet nu. Det er jo kollektiv
afstraffelse. Det tjener ikke regeringen. Og det er ikke en
regering værdig”. 

“Jeg mener, at miljøministeren med denne handling både viser,
hun er umoden og uvidende. Og det er en dårlig kombination i
politik, ” slutter Lene Espersen.

Læs
også artiklen ‘Randzonedebatten raser’ ved at klikke her

 Af Tina Krarup, tk@baeredygtigt

Scroll to Top