Mandag eftermiddag havde Øvre Suså Vandlaug inviteret til
konference om Suså, som er det største vandsystem på Sjælland.
Konferencen havde til formål at give en status på åens tilstand og
pege på muligheder for at forebygge oversvømmelser i oplandet og
byerne.
Forskere og eksperter fra hele landet fik taletid på
konferencen, der var delt i tre sektioner, ‘status’, ‘behov og
krav’ og ‘paneldiskussion’.
Seniorforsker Kirsten Schelde, Institut for Agro-økologi ved
Aarhus Universitet, fremførte i sin taletid, at det nok er vigtigt
at dræne vandet væk, men argumenterede for, at man kunne ophobe
vandet under jorden og lave kontrolleret dræning frem for at aflede
vand hele året rundt.
Direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen var ikke
begejstret for den idé.
“Det er jeg ikke glad for at se. Hvis vandet er ophobet under
marken, er der jo ikke plads til yderligere regn, så marken kan
forsumpe. Og planterne vil have sværere ved at udvikle et godt
rodnet,” påpegede han under spørgerunden.
Modeller kan vise vandets vej, men er ikke det eneste
saliggørende
I anden afdeling brugte agronom Robert Nøddebo Poulsen fra DHI sin
taletid på at tale om faktorer, der påvirker drænforhold og
vandafledning, og han påpegede, at afvanding er nødvendig.
“Vi har nogle forhold det gør, at vi skal se på afvanding som en
udfordring fremover for landbrug, infrastruktur og miljøet,” sagde
han.
Innovationschef hos DHI Mike Butts forklarede, hvorfor det er en
god idé at bruge modeller i sit arbejde med
oversvømmelsesbekæmpelse.
“Modellen kan bruges til at forudse vandets vej. Man kan
beregne, hvor og hvor meget der vil blive oversvømmet,” fortalte
han.
Modeller er dog ikke uproblematiske, hvis man spørger
seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra GEUS. Han påpeger, at
modeller har indbyggede usikkerheder, som man ikke må
underkende.
“Der er en række usikkerheder, fordi vi har forskellige globale
modeller, og da de forskellige klimamodeller giver forskellige
fremskrivninger for nedbør, er det ret vigtigt at man har flere
forskellige globale modeller med,” forklarede han.
En løsning kan være at bruge flere forskellige modeller for det
samme område og vurdere medianen for de forskellige resultater, før
man bruger fremskrivninger som beslutningsgrundlag, påpegede
Henriksen. I det hele taget efterlyste han mere systematik i
scenarieudviklingen. Han bad for eksempel om, at man tog hensyn
til, at man ikke bare kan gå ud fra, at den nuværende infrastruktur
(for eksempel for forsyningsstruktur, dræning osv.) er en brugbar
projektion for de kommende 30-100 år.
“Jeg tror, man skal indrette sig på, at der kommer ny viden hele
tiden. Det vil tage længere tid at lave klimatilpasning, og man må
tage ny viden ind undervejs,” sagde han.
Direktøren ikke imponeret
Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen deltog i den fire en
halv time lange konference med ikke mindre end ni oplægsholdere, og
selvom det var kompetente og vidende folk, der havde indlæg, var
direktøren ikke synderligt imponeret.
“Konferencen er et eksempel på, hvordan et relativt enkelt
problem kan gøres utroligt kompliceret uden at vi er blevet
klogere. Man kan opstille kæmpe komplicerede modeller, men hvorfor
ikke bare bruge landmandslogikken suppleret med et minimum af
matematik,” funderede direktøren og uddybede:
“Lad os grave vandløbene, så de kan aftage vand. De fleste
vandløb er gravet eller modificeret for ca. 150 år siden, og man
kan opstille følgende regnestykke: Nedbør i 1860 + ændringer i
nedbøren i 2020 + ændringer i byer og ændringer i befæstede arealer
= vandløb med større kapacitet.”
Ved den afsluttende debat forholdt han panelet af oplægsholdere
det simple regnestykke og efterlyste en relativt enkel model, der
ud fra tallene kunne beregne hvor store vandløbene skal være.
“Du har da ret, selvfølgelig skal vi ikke gøre tingene mere
komplekse, end at vi kan se, hvor vi har mulighed for at løse
problemet. Hvis man kunne bruge bare en procent af den udbetalte
forsikringssum fra forrige års oversvømmelse, så havde man et godt
udgangspunkt,” indskød ordstyrer K. E. Thonke, inden Jacob Gudbjerg
fra HydroInform tog ordet nede blandt tilhørerne og svarede Vagn
Lundsteen:
“Jeg synes egentlig ikke, at du kan stille det op med modeller
overfor bondelogik. Jeg ser ikke en modsætning mellem de to. Alle
modeller begynder jo med bondelogik,” ræsonnerede han.
DN: Er I tonedøve?
Arne Hastrup fra Danmarks Naturfredningsforening i Ringsted rejste
sig til sidst i debatten og påpegede, at han oplevede, at de
tilhørende landmænd og panelet talte forbi hinanden.
“Panelet taler om at leve op til vandrammedirektivet og passe på
faunaen, men det I snakker om, at I vil have fjernet propper.
Undskyld, jeg spørger: Er I tonedøve, sagde Hastrup.
“De landbrugsinteresser der er, holder vi fri fra
landsbrugsinteresser. Vi har jo et overordnet mål, at vi skal passe
på flora og fauna. Man kan løse problemerne, uden at det går ud
over miljøet, det har man da hørt om,” svarede Thonke, inden han
sagde tak for i dag.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
