Henrik Høegh bekymret for EU-støtte

Tidligere fødevareminister Henrik Høegh er bekymret for, hvilke konsekvenser anlæggelsen af randzoner på 10 meter kan få for landmændenes EU-støtte. NaturErhvervstyrelsen maner til ro

Danske landmænd kan modtage såkaldt arealpræmie fra EU.
Arealpræmien er naturligvis bestemt ud fra arealets størrelse, og
med de nye randzonebestemmelser vil landmandens areal blive
mindre.

Om det får betydning for landmandens støtte fra EU er svært at
sige. Tidligere fødevareminister Henrik Høegh er bekymret.

“Der er en risiko for at miste arealpræmien, så vidt jeg kan se,
men jeg kan ikke få et klart svar fra ministeriet. I sin tid kaldte
jeg randzonerne for ‘brakarealer’, men ministeren kalder det nu
‘udyrkede naturarealer’ for at sikre offentlighedens adgang, og
dermed er risikoen for at miste præmien steget betydeligt,” siger
Henrik Høegh.

Hos NaturErhvervstyrelsen deler man ikke den tidligere ministers
bekymringer.

“Muligheden for at få enkeltbetaling er uændret til de arealer,
der udlægges til randzoner. Ligesom for andre udyrkede arealer,
skal arealet i randzonen dog opretholdes som et landbrugsareal for
at kunne være berettiget til såvel enkeltbetalingsstøtte og
randzonekompensation. Der er således mulighed for at opretholde
landbrugsstøtten, når et areal udlægges til randzone,” forklarer
kontorchef i Center for Arealtilskud i NaturErhvervstyrelsen, Steen
Bonde.

Stadig bekymrende
Henrik Høegh anerkender, at det er muligt at bibeholde støtten,
men fastholder, at han er bekymret for, om det vil ske.

“Det er rigtigt, at det kan lade sig gøre, men jeg hæfter mig
ved, at der stilles krav til, at man hele tiden kan tage det ind i
landbrugsmæssig drift – og det kan man ikke, når det er udyrkede
arealer,” påpeger han.

Steen Bonde fra NaturErhvervstyrelsen er af en anden opfattelse.
Han mener tværtimod, at landmanden blot skal sørge for at etablere
og vedligeholde plantedække, for eksempel græs, på arealet og leve
op til GLM-kravene (god landbrugs- og miljømæssig stand), så vil
det være muligt at beholde støtten.

“Det kan han jo så mene. Det stiller jo i hvert fald store krav
til den enkelte landmand. Jeg bygger min bekymring på, at hvis det
er uopdyrkede naturarealer, så er der jo ikke kontrol med, om
arealet opretholder den landbrugsmæssige stand, som det skal for at
kunne få præmien, ” konstaterer Henrik Høegh.

Ens vilkår for alle
Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, er enig med
Henrik Høeghs argumenter.

“Jeg deler Henrik Høeghs bekymring, og jeg mener, at den er
absolut reel. Vi er meget nervøse for, om der bag ordvalget ligger
en skjult dagsorden for at få fjernet landbrugsstøtten, ” siger
Vagn Lundsteen.

Direktøren er klar over, at det kan være en ambition for
ministeren at fjerne EU-støtten, og det er ikke nødvendigvis en
dårlig idé. Det skal bare foregå på en ordentlig og fair måde,
påpeger han:

“Bæredygtigt Landbrug går ind for at landbrugsstøtten bliver
fjernet, men det skal gøres samtidigt i hele verden, og ikke kun i
Danmark, så man ikke forringer konkurrenceevnen for danske
landmænd.”

Tekst og foto: Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top