Mens eksperter, der i Danmark mener, man bør fokusere mere
på reduktion af fosfor, kan opleve at blive hængt ud som
utroværdige, ja nærmest kætterske fortalere for en anden diskurs,
så er situationen i Sverige helt anderledes. Også her har
diskussionen om kvælstof versus fosfors betydning, især for
vandmiljøet i Østersøen, raset siden de første eksperter for mere
end tyve år siden anfægtede den ensidige betydning af kvælstofstab
til vandmiljøet. Debatten kulminerede i 2005, hvor det svenske
miljøbeskyttelsesargentur som løsning på den årelange diskussion
udpegede et uvildigt panel bestående af internationale eksperter,
der skulle evaluere Sveriges fokus og miljøstrategi, der på det
tidspunkt stort set kun handlede om at begrænse
kvælstof.
Eutrofiering i havene omkring Sverige
I 2006 kom panelet så med rapporten”Eutrophication of Swedish
Seas”,hvor den konkluderede, at Sveriges ensidige fokus på kvælstof
var fejlagtig, og at man i større udstrækning burde fokusere på
fosfor. Især i forhold til næringstab til Østersøen, hvor flere af
panelets deltagere, var af den overbevisning, at det ikke havde den
store betydning at reducere kvælstof yderligere. Til gengæld var
der fuld enighed i panelet om, at man i fremtiden skulle reducere
fosfortabet til Østersøen.
Rapportens konklusion betød, at den svenske miljøstyrelse
nærmest over natten skiftede fra udelukkende at fokusere på
kvælstofudledningen til også at fokusere på udledt fosfor i
bestræbelserne på at opnå et bedre vandmiljø.
Nyt fokus på fosfor
Dette skift i fokus har blandt andet betydet, at man i Sverige har
oprettet miljøplaner, de såkaldte miljømål, for fosfor på linje med
planerne for kvælstof. Og det er en god ting, mener svenske Daniel
Hansson, der er oceanograf og har arbejdet med vandmiljø i både
Sverige og Danmark. Ifølge ham har det gavnet vandmiljøet, at der
nu ikke længere er uudtalte konventioner i debatten om kvælstof
versus fosfor.
“Det er ikke længere et tabu at sige fosfor i Sverige. Godt nok
har der næsten været tradition for, at de forskere, der udelukkende
var tilhængere af en kvælstofbegrænsende politik, var tættere på
politikerne – og dermed beslutningerne. Men sådan er det ikke
længere. I dag har alle omtrent samme distance, eller indflydelse
om man vil, på politikere og myndigheder. Men man bliver ikke
længere hængt ud fordi, man tror på en begrænsning af fosfor
fremfor kvælstof.,” lyder forklaringen fra Daniel Hansson, der
bl.a. glæder sig over, at det nye fokus har ført til en række
forbud i brugen af fosfor i Sverige.
Svensk forbud mod fosfater
De svenske forbud følger konklusionen fra rapport”Eutrophication
of Swedish Seas”og har siden 1. september 2008 forbudt alle
fosfater i vaskepulver. Siden sommeren 2011 har forbuddet delvist
også været gældende for vaske- og rengøringsmidler til privat
brug.
Forbuddene og restriktionerne har samlet reduceret udledningen
af fosfor med 50 tons årligt. Heraf kan 30 tons tilskrives
forbuddet mod fosfor i vaskepulver alene, mens de resterende 20
tons skyldes restriktioner i brugen af fosfor i andre vaskemidler,
og det er et effektiv tiltag både for miljø og økonomi, lød det i
en pressemeddelelse fra Sveriges tidligere miljøminister i
forbindelse med seneste restriktioner.
“Det er en meget omkostningseffektiv foranstaltning for at
mindske Sveriges udslip af fosfor til vandmiljøet. De mindskede
udslip af fosfater i Sverige fra vaske- og rengøringsmidler kommer
til at have en positiv effekt på overgødskningssituationen i sær i
Østersøen…,” lød det i pressemeddelelsen fra Sveriges tidligere
miljøminister Andreas Carlgren.
Læs
hele pressemeddelelsen ved at trykke her
Den enkelte forbruger skal tage ansvar
Ud over at forbyde fosfater i vaskemidler har man fra svensk side
iværksat en række andre tiltag, der placerer en del af ansvaret for
fosforreduktionen hos den private forbruger. Man skal således have
en dispensation fra kommunen, hvis man har et privat afløb og ikke
er tilkoblet det kommunale rensningsanlæg. Det det betyder dog
ikke, at spildevand fra omkring 700.000 småhuse og sommerhuse ikke
skal renses, men derimod at man som husejer er pålagt at rense
vandet gennem et privat mini-renseanlæg. Derudover er det i dag
slet ikke muligt at opnå nye byggetilladelser, hvis ikke afløbet er
koblet til rensningsanlæg.
Ifølge Miljøministeriet er der ca. 360.000 ejendomme i Danmark,
der ikke leder spildevand til rensning i et rensningsanlæg.
Spildevand, som på grund af manglende fokus på forurening fra
beboelse i det åbne land sender fosfater, kemi og kvælstof direkte
ud i det danske vandmiljø. Stadig flere steder bliver spildevandet
dog delvist renset i septiktanke, pilerenseanlæg eller
minivådområder, men effekten ville være langt større, hvis der i
endnu højere grad blev sat ind over for udledning af fosfater.
Ved hjælp af den skærpede indsats mod fosfor, er det i dag
lykkedes svenskerne at fjerne 95 procent af udledt fosfor, og man
har nu indledt kampen mod de sidste fem procent, der ifølge Daniel
Hansson er mere problematiske.
“Vi har nu fjernet godt 95 procent af fosforen, og vi mangler nu
kun de resterende fem procent. Men det er procenter, som er både
svære og dyre at fjerne. Man regner med, det koster omkring 1000
svenske kroner at fjerne et kilo fosfor. Og det er ganske dyrt,”
fortæller Daniel Hansson.
Se på flere indikatorer
Men selvom man i Sverige har gjort store bestræbelser på at fjerne
tilførselen af nærringsstoffer, der hos recipienten – i dette
tilfælde Østersøen og de svenske kyster – viser sig i som
algefremkomster, så er det alligevel ikke lykkedes at nedbringe
algevæksten i det svenske vandmiljø væsentligt. Ligesom man kun har
oplevet ringe fremgang i vækst af ålegræsser, som er et af
parametrene for mængden og balancen af næringsstoffer (jo flere
næringsstoffer, jo flere alger – dermed mindre lys og deraf færre
ålegræsser). Det alarmerer dog ikke Daniel Hansson, der mener, at
ålegræs som indikator – og det eneste parameter man bruger i
Danmark, når man skal vurdere om mængden af næringsstoffer er for
højt – i sig selv er en meget ringe indikator.
“Ålegræsværktøjet i sig selv, mener jeg er ganske dårligt. At
der ikke er ålegræsser er ikke nødvendigvis udtryk for
overgødskning, og jeg mener ikke, det er godt nok kun at se på
ålegræs, der kan variere utrolig meget af sig selv fra tid til tid.
I Sverige ser vi også på indholdet af Klorofyl A, vandets sigtdybde
og så selvfølgelig om værdien af næringsstofferne holder sig under
de fastsatte grænser for de rene kemiske værdier,” fortæller Daniel
Hansson, der i en årrække har arbejdet med havmiljø og -klima i
både Sverige og Danmark.
“Jeg mener, man er nødt til at forstå regionale og lokale
områder for sig. Som jeg er orienteret, så er der en tendens til at
opfatte Danmark som en helhed. I stedet bør man se på forskellene i
de enkelte regioner og vandmiljøer og på de forskellige
recipienter. Sådan som man gør i Sverige. Så det er oplagt at
revurdere både miljømål og -indsats i Danmark,” lyder opfordringen
fra Daniel Hansson.
Daniel Hansson er uddannet oceanograf og
afsluttede i 2009 sin Ph.d. med en afhandling om Østersøens
havklima og -miljø over lange tidsperspektiver; temperatur,
saltindehold, iltsvind, is, ferskvandstilløb
etc.
For mere information om Daniel Hansson, se www.danielhansson.se
Læs også følgende artikler i serien:
Svensk professor: Østersøen mangler
kvælstof
Fosfor eller
kvælstof: Hvad gør man i Sverige?
International ekspert til danske forskere: Begræns fosfor frem for
kvælstof
Svenske
pilotprojekter skal binde fosfor i Østersøen
Danmark
tvinges til at fjerne fosfor fra vaskemidler
Kunstig iltning
uskadeliggør fosforbombe
/nyheder/kvaelstof-ven-eller-fjende
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
