Danske landmænd vil gerne betale skat

Udgivet 26. oktober 2012 - kommentarer:
Danske landmænd vil gerne betale skat

Danske særregler på gødningsområdet koster i gennemsnit danske fuldtidslandmænd en halv million kroner i 2012.

Danske særregler på landbrugsområdet er meget ofte det lod på vægtskålen, der betyder, at der kommer røde tal på bundlinjen på gårdene, og derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug til at gødningsreglerne følger reglerne i de øvrige EU-lande, så landmændene igen kan få råd til at betale skat til det danske samfund.


Alle taber på danske særregler
"Særreglerne er meget ofte forskellen på overskud og underskud for den enkelte landmand, og der er ikke nogen, der har nytte af de danskes særregler på miljøområdet. Alle er tabere", siger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen dagen efter foreningen har stævnet den danske stat for at få trukket de danske særregler på gødningsområdet tilbage.


505.000 kroner per heltidslandbrug

Der findes 10.346 fuldtidsbedrifter i Danmark som samlet står for driften af 1,8 millioner hektar landbrugsjord, og for dem er den samlede konsekvens af de danske særregler omkring gødning årsag til, at syv mia. kroner i 2012 mangler på indtægtssiden. Til sammenligning havde hele erhvervet i 2010 en samlet produktionsværdi på 63 milliarder kroner, og hos Bæredygtigt Landbrug mener man, at de 505.000 kroner per fuldtidslandbrug kan være det, der gør forskellen på, om danske landmænd kan udvikle produktionen, eller om de er tvunget til at afskedige medarbejdere og drosle ned.

"Danske landmænd vil gerne betale skat og bidrage til samfundsøkonomien, men landbrugets indtjening har de seneste fire år været så lav, at landmændene reelt ikke har betalt indkomstskat. Det virker meningsløst, at man med danske særregler begrænser produktionen og fjerner gode, faste arbejdspladser på landet, når man ved at følge de samme regler, som benyttes i eksempelvis Tyskland, vil kunne skabe vækst og udvikling i stedet for afvikling", siger Vagn Lundsteen.

Siden Vandmiljøplan 2 blev implementeret i 1998 er det danske udbytte på markerne faldet markant som følge af, at landmanden ikke må give den optimale mængde gødning til sine planter, og det har blandt andet medført, at man nu kun i få tilfælde kan producere brødmel af dansk korn. For at kornet kan benyttes til mel kræves der et proteinindhold på 10 procent, men siden gødningsbegrænsningerne blev indført, er proteinindholdet faldet fra 12 procent til under ni procent, og værdien af kornet er ligeledes faldet støt siden særreglerne på gødningsområdet er blevet indført.

Bæredygtigt Landbrug har brugt tal fra FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) og Danmarks Statistik til at sammenligne udviklingen i gødningsforbruget og udbyttet fra markerne i Danmark og Tyskland, og konklusionen er, at 10.246 danske fuldtidslandmænd på grund af de restriktive gødningsregler går glip af 505.303 kroner i 2012.

"Uden gødningsreglerne ville landbruget tjene syv milliarder kroner mere i 2012, og dermed ville landmændene kunne bidrage med tre milliarder til samfundet, og de penge, der ikke vil gå til skat, vil blive investeret i at produktionsudstyr og ansættelse af flere medarbejdere på gårdene og i følgeindustrien", siger Vagn Lundsteen.

Gødning Tyskland - Danmark

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk