Danske særregler på landbrugsområdet er meget ofte det lod på
vægtskålen, der betyder, at der kommer røde tal på bundlinjen på
gårdene, og derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug til at
gødningsreglerne følger reglerne i de øvrige EU-lande, så
landmændene igen kan få råd til at betale skat til det danske
samfund.
Alle taber på danske særregler
“Særreglerne er meget ofte forskellen på overskud og underskud for
den enkelte landmand, og der er ikke nogen, der har nytte af de
danskes særregler på miljøområdet. Alle er tabere”, siger direktør
i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen dagen efter foreningen har
stævnet den danske stat for at få trukket de danske særregler på
gødningsområdet tilbage.
505.000 kroner per heltidslandbrug
Der findes 10.346 fuldtidsbedrifter i Danmark som samlet står for
driften af 1,8 millioner hektar landbrugsjord, og for dem er den
samlede konsekvens af de danske særregler omkring gødning årsag
til, at syv mia. kroner i 2012 mangler på indtægtssiden. Til
sammenligning havde hele erhvervet i 2010 en samlet
produktionsværdi på 63 milliarder kroner, og hos Bæredygtigt
Landbrug mener man, at de 505.000 kroner per fuldtidslandbrug kan
være det, der gør forskellen på, om danske landmænd kan udvikle
produktionen, eller om de er tvunget til at afskedige medarbejdere
og drosle ned.
“Danske landmænd vil gerne betale skat og bidrage til
samfundsøkonomien, men landbrugets indtjening har de seneste fire
år været så lav, at landmændene reelt ikke har betalt indkomstskat.
Det virker meningsløst, at man med danske særregler begrænser
produktionen og fjerner gode, faste arbejdspladser på landet, når
man ved at følge de samme regler, som benyttes i eksempelvis
Tyskland, vil kunne skabe vækst og udvikling i stedet for
afvikling”, siger Vagn Lundsteen.
Siden Vandmiljøplan 2 blev implementeret i 1998 er det danske
udbytte på markerne faldet markant som følge af, at landmanden ikke
må give den optimale mængde gødning til sine planter, og det har
blandt andet medført, at man nu kun i få tilfælde kan producere
brødmel af dansk korn. For at kornet kan benyttes til mel kræves
der et proteinindhold på 10 procent, men siden
gødningsbegrænsningerne blev indført, er proteinindholdet faldet
fra 12 procent til under ni procent, og værdien af kornet er
ligeledes faldet støt siden særreglerne på gødningsområdet er
blevet indført.
Bæredygtigt Landbrug har brugt tal fra FAO (Food and Agriculture
Organization of the United Nations) og Danmarks Statistik til at
sammenligne udviklingen i gødningsforbruget og udbyttet fra
markerne i Danmark og Tyskland, og konklusionen er, at 10.246
danske fuldtidslandmænd på grund af de restriktive gødningsregler
går glip af 505.303 kroner i 2012.
“Uden gødningsreglerne ville landbruget tjene syv milliarder
kroner mere i 2012, og dermed ville landmændene kunne bidrage med
tre milliarder til samfundet, og de penge, der ikke vil gå til
skat, vil blive investeret i at produktionsudstyr og ansættelse af
flere medarbejdere på gårdene og i følgeindustrien”, siger Vagn
Lundsteen.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
