Danske gødningssærregler skyld i at 9 mio smågrise eksporteres

Fra 1. januar 2013 er der bl.a. krav om, at alle drægtige søer
og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet
faring skal være løsgående i løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper.

De nye regler medfører, at et stort antal soholdere stopper
produktionen af smågrise ved nytår. Dette vil yderligere medføre at
eksporten af smågrise eksploderer. Vi kan nemt stå i den situation,
at halvdelen af alle smågrise køres til Tyskland/Polen efter
nytår.

Tyskerne betaler væsentligt bedre for smågrisene end flertallet
af de danske slagtesvineproducenter kan præstere. Det er der flere
grunde til:

1. En tysk svineproducent/planteavler producerer 25-40 procent
   mere korn på markerne
2. Proteinindholdet i tysk korn er typisk 12-14 procent. I Danmark
   er vi nu nede på 8,7 procent i gennemsnit

Disse to faktorer giver en voldsom konkurrencefordel for tyske
slagtesvineproducenter. Begge faktorer er en konsekvens af de
danske gødningssærregler. Jeg vil komme nærmere ind på emnet her
nedenunder.

Udviklingen i danske proteinudbytter

I forbindelse med Vandmiljøplan 2, besluttede Folketinget at
indføre en regulering af landbrugets kvælstof. Det økonomiske
optimum minus 10 procent blev valgt. Undergødskningseffekten viste
sig hurtigt i form af stagnerende udbytter og faldende protein.

Less is more
Protein og udbytte relaterer til hinanden. Alt andet
lige: Jo højere udbytte i mængde, jo lavere proteinprocent.

I Danmark har producenter formået stort set at fastholde
udbytterne på 1998-niveau på grund af sortsforædling, fokus på
præcision og kulturteknik. Til gengæld er proteinprocenterne faldet
og faldet. Fra et niveau på ca. 12 procent protein i hvede i
starten af halvfemserne til et niveau på ca. ni procent i
2009-2011. 

Figur
1. Udbytte og proteinindhold i vinterhvede 1992-2009
i landsforsøg.

Læs mere om udvikling i proteinindhold, udbytte og kvælstofudbytte
i vinterhvede

Normalt hænger højere udbytter og faldende protein, alt andet
lige, sammen. Det bemærkelsesværdige i den nuværende situation er,
at proteinet i afgrøderne falder, samtidig med at udbyttet er
stagneret. Udviklingen er fortsat frem til i dag. Indhold i protein
er stadig faldende år for år. Der anvendes 1 kg N til at lave 5,7
kilo protein. 

Læs
om omregningsfaktorer fra kvælstof til protein i
foderstoffer

Ved 70 hkg hvede pr. hektar med 12 procent protein produceres
således (7000 x 12 procent) = 840 kilo protein. Her bruges 147 kg
kvælstof til at producere protein. Ved 70 hkg hvede med ni procent
protein er der produceret 630 kilo protein pr. hektar. Her er
anvendt 110 kg kvælstof til at producere protein. Det vil sige, at
det manglende protein har optaget 37 kilo kvælstof pr. hektar
mindre.  Da udviklingen tilsyneladende fortsætter med lavere
protein år for år, er det faldende protein et udtryk for den
undergødskning, der i praksis finder sted.

Nedenstående grafer er lavet på baggrund i Landsforsøg
1997-2010

De er ikke helt retvisende for den samlede mængde høstet korn i
Danmark i samme periode. Men tendenserne er klare. For hvert år
falder den høstede mængde protein. Fra godt 800 kg protein pr.
hektar primo perioden til knapt 700 kg protein ultimo perioden.

Grafen viser udbytteudviklingen i landsforsøgene i dansk
vinterhvede fra 1997 – 2010.

Udbytterne har en svag faldende tendens. Samlet set er
udbyttenoveauet faldet med fem procent i de 14 år.

Udviklingen i protein i hvede
Fra ca. 11,5 procent af varen til 8,7 procent i 2012. Det
vil sige at ca. en fjerdedel af proteinindholdet er forsvundet
efter vandmiljøplanerne.

Protein i vinterbyg
Her er faldet i protein endnu større. Fra 11,7 procent
til 8,1 procent i 2012. Mere end 30 procent af protein er
forsvundet, siden implementeringen af Vandmiljøplanerne.

Det kan skyldes at vinterbyg som en af de få afgøder er steget i
udbytte.

Protein i vårbyg
Faldet i protein i byg er ikke så stort som i vinterbyg.
Men er alligevel er faldet stort. Fra  ca. 11,5 procent til
8,7 procent i 2012. Det er tilsvarende faldet i hvede. Som den
eneste kornart er udbyttet steget i vårbyg. Hvilket bekræfter
udtalelsen, “More is less”. Altså stigende udbytte, men faldende
værdi.

Maltbyg skal også overholde krav til protein
Mellem 20 og 30 procent af maltbyghøsten kasseres på
grund af for lavt protein. Da der er en stor prisforskel på maltbyg
og foderbyg, betyder det et stort tab for avleren. Tidligere (for
20 år siden) var det et almindeligt problem, at maltbyg blev
kasseret på grund af for højt protein. Nu er det omvendte
gældende.

Proteinindhold i rug og havre er også faldet
tilsvarende
Således er proteinindhold i rug nu 7,6 procent mod 7,9
procent i 2011. Rug anvendes primært til rugbrød og kun i begrænset
omfang til foder. Det ændrer dog ikke ved, at næringsværdien også
her er nedadgående for hvert år. Protein i havre, som typisk
anvendes til hestefoder og som supplement til grisesøer, falder
tilsvarende. I 2012 er protein 8,7 procent, som dog er tilsvarende
indhold i 2011.

Manglende protein i foder koster penge for
husdyrproducenterne
Værdien af en ekstra procent råprotein afhænger af prisen
på sojaskrå og aminosyrer. Når sojaskrå koster 200 kr. er værdien
af en ekstraprocent råprotein cirka 1 øre pr kg foder. Når sojaskrå
koster 350 kr. pr 100 kg som nu, er værdien af en ekstra procent
råprotein i kornet 3 øre pr kg foder.

For at producere ét slagtesvin anvender man i underkanten af 300
kg foder, inklusiv de 100 kg, der går til smågrise og søer.
 Det vil sige, at meromkostningen som følge af en procent
mindre råprotein kan opgøres til mellem tre og ni kr. pr
slagtesvin. Vi producerer cirka 20 millioner slagtesvin og ni
millioner smågrise. 1/3 del af foderet går til at producere
pattegrise på 30 kg.

Samlet tab ved en procent mindre protein i kornet er altså:

29 millioner producerede smågrise
               
á 3 kr          
=  90 millioner kr.

20 millioner producerede slagtesvin
             
á 6 kr.          = 120
millioner kr.

Samlet tab er        
                 
                 
                 
  = 210 millioner kr. (ved et fald i protein med en
procent)

Da proteinprocenten er faldet med ca. tre procent de sidste 14
år, er tabet ved det manglende protein alene til slagtesvin 630
millioner kroner.

Hertil kommer det manglende udbytte i afgrøderne hos
svineproducenterne på 30-40 procent i forhold til tyske
svineproducenter.

Dette korn skal erstatningkøbes. Typisk er prisforskellen mellem
intern værdi og indkøbt værdi kr. 15/ hkg. Manglende udbytte i
forhold til Tyskland er typisk 30 Hkg. Det giver en tysk
svineproducent en fordel på 450 kr./Ha eller 300 kg/gris x 0,15 =
45 kroner højere dækningsbidrag pr. gris, kun på grund af
udbytteforskellen i marken.

Tab for alle husdyrproducenter
Køer er meget afhængige af protein for at producere mælk og kød.
Tilsvarende er andre producerende husdyr, såsom fjerkræ, får, geder
og mink. Det kan ikke skrivende stund kvantificeres. Det er dog et
kvalificeret gæt, at tabet er tilsvarende tabet for
svineproducenterne. Det vil sige, at det samlede årlige tab nærmer
sigen milliard kroner, på grund af det manglende protein i de
danske afgrøder.

Af Vagn Lundsteen, vtl@baeredygtigtlandbrug.dk