Med indførelsen af de danske vandmiljøplaner, Vandmiljøplan I,
II og III har danske landmænd på tre årtier næsten halveret
gødnings- og kvælstofforbruget. Men 26 års reduktion i brug af
kvælstof og dermed kvælstofstab har desværre ikke haft de
virkninger i vandmiljøet, som man havde håbet på.
Med Naturstyrelsens egne tal kunne Bæredygtigt Landbrug i
torsdags, under foretræde for Folketingets fødevareudvalg, påvise,
at der med stor sandsynlig er en direkte sammenhæng mellem
iltindholdet i danske fjorde og indre farvande og den mængde
kvælstof, der udledes.
Og når man sætter de ca. 180.000 målinger fra Naturstyrelsen på
graf (se nedenstående), hvor den blå graf markerer et
gennemsnitligt iltindhold og den grønne det gennemsnitlige
nitratindhold i danske vandløb i perioden 1971-2009 er tendensen
slående; meget tyder på, at der er en direkte sammenhæng mellem
reduktion af kvælstof og det faldende iltindhold i danske vandløb.
Samme tendens gør sig gældende i de danske fjorde.
Men den mildest talt uheldige virkning mellem kvælstof og
iltindhold, var ikke det eneste Bæredygtigt Landbrug havde på
hjerte under den 15 minutter lange præsentation for udvalget. Under
foretrædet fremlagde Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn
Lundsteen, og bestyrelsesmedlem, Christian Castenskiold, tallene
for dansk og tysk landbrugs brug af handelsgødning i perioden 1991
til 2010. Sammenlignet med Tyskland er Danmarks brug af
handelsgødning i perioden faldet med 50 procent. Så langt, så godt.
Men desværre er der ikke positiv sammenhæng mellem den danske
reduktion og indholdet af total kvælstof i danske vandløb. Faktisk
kunne Bæredygtigt Landbrug med nedenstående graf vise, at indholdet
af kvælstof i danske vandløb ironisk nok er højere end
kvælstofindholdet i tyske vandløb i Schleswig-Holstein – og det til
trods for at danske landmænd har halveret forbruget af kvælstof i
forhold til tyske landmænd.
Endelig har reduktionen i brug af kvælstof haft den logiske
konsekvens, at også danske kornudbytter, siden vandmiljøplan II,
hvor man reducerede med 100.000 tons kvælstof, er faldet med 0,3
tons pr. hektar. Faldende udbytter i den størrelsesorden er i sig
selv et slag for dansk landbrug. Men en ting er at udbytterne.
Noget andet er kvaliteten af udbytterne. Også her kunne Bæredygtigt
Landbrug dokumentere, at kvaliteten af udbytterne er faldet. Det
betyder med andre ord, at proteinindholdet i kornet, som er en af
de måder man måler kvaliteten af kornet på, også er faldet fra godt
12 procent til 9 procent over de seneste 14 år.
Fødevareudvalget stiller spørgsmål til
ministeren
Efter den koncentrerede fremlæggelse, hvor enkelte medlemmer af
fødevareudvalget efterfølgende stillede spørgsmål, var der enighed
blandt fødevareudvalgets medlemmer om at forholde
fødevareministeren de fakta og tal, som Bæredygtigt Landbrug kunne
præsentere.
“Det var en fin fremlæggelse, som var til at forstå,” lød det
efterfølgende fra formand for fødevareudvalget René Christensen
(DF), der umiddelbart efter mødet, har sendt en skrivelse til
fødevareministeren, hvori man fra udvalgets side ønsker, at
ministeren skal forholde sig til Bæredygtigt Landbrugs udsagn.
“Vi vil gerne bede ministeren forholde sig til den dagsorden,
der nu er lagt frem. Selvfølgelig har Bæredygtigt Landbrug en
dagsorden, der hedder, når tallene nu er sådan, hvorfor skal vi så
gøre så meget. Og det sender vi nu over til ministeren, så vi kan
få hendes og ministeriets syn på, om indholdet er rigtigt eller
forkert,” lød det i går fra René Christensen, der ikke lægger skjul
på, at der efterfølgende kan blive tale om et samråd, hvis ikke
svaret er tilfredsstillende.
Der kan dog gå op til fire uger, inden udvalget kan forvente
svar.
“Vi får altid et svar. Det skal vi have. Det er jo udvalget, der
har spurgt, og det var et enigt udvalg, der har sendt spørgsmålene
til ministeren,” slutter René Christensen.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
