Artikel

Vandselskabet sender lorten videre til landmanden

Hvert år oplever Jens Lauritz Jørgensen, at hans marker bliver oversvømmet med spildevand fra det lokale rensningsanlæg. Det har store konsekvenser for landmanden, der oplever, at det offentlige på ingen måde har styr på omfanget af problemet.

NaturErhvervstyrelsen tilbageholdt viden under randzoneretssag

Under randzoneretssagen i Holstebro i april måned havde NaturErhvervstyrelsen travlt med at fortælle, hvor vigtige og ikke mindst effektive randzonerne er for beskyttelsen af vores miljø. Men få dage, inden retssagen begyndte, havde styrelsen modtaget et notat fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som viste det stik modsatte.

Miljøministeriet fuskede fra starten

De danske vandplaner, der har kostet et trecifret milliardbeløb, blev fra start i 1987 baseret på et grundlag, der var uvidenskabeligt, men ”politisk korrekt”. Det blev allerede i 1989 påvist af 22 internationale forskere, der evaluerede miljøforskningen. Men forhåbentlig byder fremtiden på en mere seriøs behandling af emnekredsen med det nye miljø- og fødevareministerium.

FN: Små landbrug skal være dobbelt så effektive inden 2030

FN ønsker at fordoble produktionen i små landbrug frem mod 2030. Det fremgår af de nye bæredygtighedsmål. I Danmark vil vi kunne øge fødevareproduktionen betragteligt, vurderer faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen – men det kræver, at landmændene må gøde markerne noget mere.

Chefjurist: Lav lov om målinger

Alle danske landmænd skal have mulighed for at blive reguleret på baggrund af målinger. Det mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, der opfordrer miljø- og fødevareministeren til at lave en lov om målinger i dansk landbrug.

Dyreenheder på dagsordenen

Slut med forskelsbehandling og ulige konkurrencevilkår. Danske landmænd skal ligesom kollegerne i vores nabolande kunne sprede 170 kilo kvælstof fra husdyrgødning. Det mener regeringspartiet Venstre, der med sin landbrugspakke ønsker at gå fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar.

Sultne efterafgrøder tjener intet formål

De danske markers kvælstofressource er efterhånden så lav, at der ikke er næring nok til efterafgrøderne. Det fortæller faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, som glæder sig over, at regeringen har valgt at sløjfe kravet om 60.000 hektar ekstra efterafgrøder.

Scroll til toppen