En sort dag for dansk landbrug
Af ekstern skribent |
Randzoneloven træder i kraft i dag, og det er en sort dag for dansk landbrug, der får svært ved at leve med konsekvenserne af loven.
Randzoneloven træder i kraft i dag, og det er en sort dag for dansk landbrug, der får svært ved at leve med konsekvenserne af loven.
Hvem må hvad? Det er svært at blive klog på, om man må gå på randzonerne eller ej. Politiet holder sig til, at et areal skal være udyrket, før der er offentlig adgang, som der står i naturbeskyttelsesloven
Haveejere sprøjter med pesticider, som anses for at være for skadelige til brug i landbruget. Grotesk situation, mener Bæredygtigt Landbrug, som frygter for drikkevandet i bynære områder.
DMU gjorde i 2009 Naturstyrelsen opmærksom på, at randzonernes effekt kun vil være ca. en fjerdel af de beregninger, som blev foretaget i forbindelse med Grøn Vækst.
Fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Auken var kaldt i åbent samråd, og her benyttede Fødevareministeren blandt andet sin taletid til at slå fast, at randzoneloven træder i kraft på lørdag. Hverken indkaldere eller udvalgsmedlemmer fik det ud af samrådet, de havde håbet.
Steen Gade, fødevarepolitisk ordfører i SF, sendte ansvaret for randzoneproblemerne tilbage til oppositionen efter det åbne samråd den 29. august, hvor Folketingets Fødevareudvalg, Miljøudvalg og Retsudvalg havde kaldt fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Auken i samråd på anmodning af Erling Bonnesen (V) og Lene Espersen (K) for at få svar på spørgsmål om offentlighedens adgang til randzonerne.